Hans Wernberg er biolog i Care4Nature og desuden også taler på konferencen Build for Biodiversity, der løber af stablen den 5. &6. marts. Hans Wernberg tager udgangspunkt i flere forskellige projekter, hvor invasive arter har skabt problemer og angiver mulige løsninger.
Læs et interview med Hans her.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet?
Jeg er uddannet biolog og arbejder både med rådgivning, anlæggelse og drift af bynatur. Jeg har i 25 år arbejdet med biodiversitet og naturpleje i den danske natur, og det er erfaringerne herfra, som jeg har med, når vi i Care4Nature er involveret i projekter med bynatur. Den bedste bynatur får vi, når vi understøtter de naturelementer og arter, som findes på stedet og i omgivelserne.
Hvad skal der til for at byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Den absolut bedste måde byggebranchen kan understøtte biodiversitet er ved at genbruge og benytte så få nye materialer som muligt, fordi nye materialer altid produceres på bekostning af den eksisterende biodiversitet. Desuden bør et byggeprojekt altid gennemtænkes, så der bebygges og påvirkes mindst muligt jordareal. Byggeriet Nye i Aarhus er genialt, fordi der er bygget på sokler og med små havearealer, herved er mindst muligt af de omkringliggende jordarealer inddraget i byggeriet.
Ofte tænker byggebranchen ikke på påvirkningen af omkringliggende arealer. Der køres tæt på træer, så rodzonen forstyrres, og der inddrages store arealer til oplagsplads og containere. Det sammenpresser jorden og ødelægger jordstrukturen og herved livet i jorden. Vi ser det ikke, men det er et enormt problem, at så meget jordbund påvirkes negativt i en byggemodning Det er ikke kun overfladearealet, der påvirkes, det er hele jordsøjlen.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Der er rigtig godt gang i gode projekter som skaber mere bynatur. Bynaturen kommer dog ikke til at løse biodiversitetskrisen, men bynatur giver mange mennesker ejerskab til opgaven med at finde løsninger på biodiversitetskrisen. Men hvis vi har ensidigt fokus på at skabe flotte projekter, som ikke i længden lever op til forventninger om fx et smukt blomsterflor hele sommeren, så risikerer vi, at vi skyder os selv i foden. Man gør sig selv en tjeneste, hvis man som anlægsgartner og landskabsarkitekt har fokus på at etablere en robust vegetation, som tilbyder levesteder til arter i hele deres livscyklus fremfor at falde for en blomsterblanding med pionerarter som valmuer og kornblomster, der aldrig vil komme til at etablere sig fast på arealerne. Det er en helt forkert behovsafklaring og er næsten lige så tåbeligt, som at lave bistader til honningbier, når der er brug for jordbunker til de truede vilde bier.
Ny bynatur skal ses i sammenhæng med den eksisterende natur og bynatur i området for at give mening som levested for flere arter. Og der skal være meget mere fokus på driften. De nye anlæg skal driftes korrekt fra start, når driftsorganisationen overtager et nyt projekt med bynatur. Nogle landskabsarkitekter tilbyder en service, så de hjælper driften i gang med opgaven og følger op løbende. Det giver rigtig god mening. Ikke mindst i projekter med etablering af bynatur, hvor pasning af dynamiske bede med hjemmehørende planter ikke er kendt stof i den grønne drift. Når man etablerer ny bynatur, skal der være meget mere fokus på, hvad det nye lille projekt kan tilbyde arterne i samspil med nærområderne.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
Først og fremmest skal vi sikre, at projekter med ny bynatur bliver en succes og ikke overvokses af tidsler, brændenælder og invasive arter. Vi skal sørge for at få etableret dynamisk bynatur, som opnår en vis økologisk balance gennem passende drift og pleje og således kan fungere som levesteder for arter, der er hjemmehørende i dansk natur. Det er en stor formidlingsopgave, at få politikere til at prioritere, at bynaturen skal have lov at fylde meget mere i byudvikling, end den gør i dag, og vi skal ikke friste folk med fotos af valmuer i fuld flor, for det er ikke realistisk i det lange løb – selvom det ser flot ud i opstarten af et projekt. Vi skal blive ved med at presse på for mere bynatur med vores viden og faglighed i den grønne branche. Det er ikke en nem kamp, men vi er længere nu i forhold til at italesætte biodiversitet – og hvor folk faktisk kender det ord – end vi nogensinde har været. Så nu hvor vi har fået taletid, skal vi sørge for, at bynaturen både ser pæn ud i robuste anlæg OG har relevans for de arter, som kan styrkes i nærområdet.
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Nogle af de mest interessante bynaturprojekter Care4Nature er involveret i, er ændret drift af græsarealer. Her ser vi efter et par år en stor fremgang i antallet af sommerfugle og bier, når vi i stedet for ugentlige slåninger tager høslæt eller afbrænder plænen i det tidlige forår. Det er jo meget enkelt, men på det rette sted, har det en stor effekt på biodiversiteten. Vi vil rigtig gerne have landskabsarkitekter med ind i disse opgaver, så der også bliver tænkt rekreation og æstetik for mennesker ind i projekterne. Men fremfor først at tænke byrum og anvendelse, når man udvikler et byområde, så tænk muligheder for biodiversitet ind først. Ønsket om multifunktionalitet bliver ofte på bekostning af værdien for biodiversiteten og det er ærgerligt. Jeg tror på, at vi i et tæt samarbejde mellem biologer og landskabsarkitekter kan skabe mere værdifulde projekter med fantastisk bynatur, som der vil være stor efterspørgsel på.
Et lynhurtigt bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?
Jeg ville være en regnorm, for det er nok en af de vigtigste dyr på planeten. Jeg ville godt nok leve skjult og ofte blive overset, men jeg ville have en enorm betydning for biodiversiteten i jorden, fordi jeg ville være den entreprenør, som graver gange i jordbunden og skaber forudsætningen for en levende jord, som er forudsætningen for alt liv. Hvis jeg var en regnorm, ville jeg også kunne modvirke de skader byggebranchen gør, når de komprimerer jorden og moser rundt med tunge maskiner. Så ville jeg virkelig gøre en forskel for biodiversiteten.
Vil du gerne blive klogere på invasive arter og biodiversitetsprojekter?
Er invasive arter en trussel for bynaturen i dit nye biodiversitetsprojekt? På konferencen Build for Biodiversity den 5. & 6. marts kan du høre et spændende indlæg med Hans, hvor han tager udgangspunkt i flere forskellige projekter, hvor invasive arter har skabt problemer og angiver mulige løsninger. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
