Hvad og hvem er Building Green?

I flere år var Building Green synonym med Building Green CPH, som er Nordens største event om bæredygtighed i byggeriet, men siden det første Building Green-event i 2011 har vi vokset os større og større. Vi er nu en neutral vidensplatform og Danmarks førende udbyder af faglige events og konferencer om bæredygtighed i byggeriet.


Building Green har længe været en firstmover i Danmark. Vi har stærke forbindelser og partnerskaber bredt i den danske byggebranche, og det betyder, at vi ved, hvad der rører sig, har overblik over nuværende og kommende tendenser og altid er først med faglige events inden for bæredygtighed, regenerative principper, klimatilpasning, arkitektur mv.


Vores mål er at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig og planetpositiv retning. Vi giver taletid til frontløbere, samler beslutningstagere i faglige debatter, sætter skub i værdifulde netværk og kuraterer aktuel viden – både på vores events og på vores digitale platform.


Store danske og internationale events og konferencer

Building Green står bag mere end 20 årlige events og konferencer, der samler over 20.000 fagfolk. Vi arrangerer blandt andet Building Green CPH, Building Green Aarhus, BIM World Copenhagen, Building Green Hamburg og festivalen HÅNDVÆRK – samt specialiserede konferencer som Build in Wood, Build for Biodiversity, Biobaserede Byggematerialer, Bæredygtig Transformation, Build for Water og Den Nye Byggeproces.


Vi samler arkitekter, bygherrer, leverandører, håndværkere, ingeniører, byplanlæggere og andre beslutningstagere om de vigtigste samtaler, der kan skabe reel forandring i byggeriet.


Se alle vores events her.


Dedikeret team med stort ønske om at gøre en forskel

I Building Green-teamet har vi mange forskellige faglige baggrunde, men fælles for os alle er et brændende ønske om at gøre en forskel og være med til at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning. Vi brænder alle for at bidrage til reel forandring i verden. Vi er ordentlige, vi gør os umage og vi gør altid det ’ekstra’, der skal til – og så elsker vi at arbejde sammen med alle dele af byggebranchen.


Building Green er en del af virksomheden Insight Events med kontor i København. Vi er ejet af den internationale eventorganisation Comexposium, som er blandt de førende i hele verden.


Skal vi arbejde sammen? Tag endelig fat i os på +45 3525 3545 eller info@buildinggreen.eu.