Katrina Wiberg om usikkerhed som grundpræmis
AAA Biennale. Foto Katrina Wiberg

Vi skal lære at acceptere ‘usikkerheder over tid’ som en grundpræmis

Katrina Wiberg er cand arch mdl, ph.d, lektor i landskabsarkitektur og klimatilpasning ved Arkitektskolen Aarhus og desuden også taler på konferencen Build for Water, der løber af stablen den 29. & 30. november. Katrina kommer blandt andet omkring et danske bidrag til Venedig Arkitektur Biennale; Coastal Imaginaries, hvordan vores kystbyer og kystbylandskaber ser ud fra vandets perspektiv og hvilke opfattelser af kystbyer og landskaber vi får behov for at gentænke.

Læs et spændende interview med Katrina her.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?

Jeg er uddannet ved Arkitektskolen i Aarhus (AAA) i 2003 og har i en længere årrække arbejdet på tegnestuer indenfor landskabsarkitektur, urban design og planlægning. Tilbage i 2013 fik jeg mulighed for at lave en PhD på AAA (Waterscapes of Value) der særligt omhandlede øgede mængder regnvand, og hvordan vi kunne skabe andre værdier (multiple benefits) ved at arbejde med landskabet og vandet. Siden har jeg for en stor del forsket og undervist på AAA. Særligt indenfor kystbyer og havstigning med afsæt i at skabe en bredere forståelse af vandets og landskabets (potentielle) sammenspil med by- og landskabsudviklingen.

Katrina Wiberg. AAA Biennale. Foto Nikolaj Knudsen

Jeg er lidt forsigtig med ordet klimasikring; vi kan ikke sikre os mod klimaet, vi kan tilpasse og mitigere (reducere og optage drivhusgasser). Det med ordet klimasikring, er måske særligt vigtigt at holde sig for øje, som en form for forventningsafstemning i forhold til hvad vi gør, og hvad vi tror, vi gør. Klimaændringer medfører en høj grad af usikkerhedsmomenter, ikke alene i form af for eksempel oversvømmelse eller tørke, men i forhold til hvor hurtigt, og hvor meget klimaet ændrer sig. Når vi bruger ordet sikring om løsninger, kan man få den opfattelse at tingene er løst, men løsninger (sikring, tiltag) baseres ofte på valg af én bestemt hændelse i ét bestemt omfang i ét bestemt år. Men en løsning der kan beskytte mod en 100-års hændelse beskytter ikke nødvendigvis længere hvis det i stedet bliver en 120-års hændelse.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?

Vi skal lære at acceptere usikkerheder over tid som en grundpræmis. Dette bliver særligt vigtigt indenfor planlægningen, at den kan tilpasse sig situationer som de udvikler sig. Hvis havet stiger meget mere og hurtigere, end vi forventede (pt ser det ud til at indlandsisen er under større pres end tidligere beregnet). Det betyder, at planlægning får brug for at være adaptiv, altså tilpasningsdygtig, så vi ikke bygger os til problemer i et forsøg på at afværge selvsamme. Det samme kan siges om bygninger. Byggeri der indplaceres i lavtliggende kystområder og tidligere vådområder er stadigt relativt udbredt, og det vil være klogt at gentænke, om det er den måde vi fortsat skal indplacere os. Samtidig betyder byggeri på våde jorde og opfyld ofte, at der skal bruges væsentligt flere ressourcer (energi og råstoffer) på selve fundamenterne end det ellers ville være nødvendigt at bruge.

Der er store potentialer i at blive bedre til at læse landskabet og arbejde med naturen og naturlige processer; det vil sige indplacering i forhold til landskabet og vandets forbindelser og at prioritere naturbaserede/kombinerede løsninger som kan tilpasses over tid. Vi har en biodiversitetskrise, der har brug for mindst lige så meget opmærksomhed som vand, hvilket igen kan tale for at de naturbaserede løsninger udvikles i en form, hvor biodiversitet prioriteres.

AAA Biennale. Foto Nikolaj Knudsen

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

I Danmark er Svendborg Kommune i gang med en interessant udvikling i, hvordan de beskytter/ikke beskytter havneområdet. Det er en spændende tilgang, hvor de har gen-besøgt de eksisterende planer og ønsker og har flyttet sig over imod ny type planlægning – og forventningsafstemning omkring, hvad der skal ske på den indre havn. Dragør og Vejle Kommune er også i gang med spændende projekter hvor nye ting afprøves. I Sverige arbejdes der i et projekt (COALA) med udvikling af metoder til fleksibel arealanvendelse, dette er virkelig spændende og vigtigt.

Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Der er behov for, at vi gentænker vores praksisser både for planlægning og det enkelte byggeri, på Build for Water vil jeg tale om nogle af de bagvedliggende tanker der ligger i vores bidrag til Venedig Biennalen; byudvikling og landskabslæsning, forståelse af sammenhænge mellem den større skala og det helt lokale, det som foregår over og under jorden. Og ikke mindst – hvordan kan vi arbejde med usikkerheder og tilpasningsdygtighed over tid (adaptiv planlægning og byggeri).

Vil du gerne høre mere fra Katrina om, hvordan vi kan gentænke vores praksisser for både planlægning og det enekelte byggeri?

Så skal du tilmelde dig Build for Water den 29. & 30. november, for her skal Katrina Wiberg holde et spændende indlæg om, hvordan vi gentænker vores praksisser for både planlægning og det enkelte byggeri. Katrina kommer også med hendes bagvedliggende tanker til deres bidrag i Venedig Biennalen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Hvad står i vejen for det naturbaserede byggeri?