Fremtidens Gårdhave. Fotokredit: Mikkel Eye

Vi skal skabe en kulturændring i vores forhold til at bo og leve i nærheden af vand

Jens Linnet er kreativ direktør og co-founder af landskabstegnestuen BOGL. På konferencen Build for Water den 29. og 30. november 2022 taler Jens Linnet om regnvandsløsninger som natur- og bylivsressource. Han vil også fortælle mere om BOGLs klimatilpasningsprojekter Fremtidens Gårdhave, Remiseparken og Kulgraven i Kulbaneparken.

I denne artikel kan du læse et interview med Jens Linnet.

Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?

Jeg er uddannet landskabsarkitekt fra Københavns Universitet og École Nationale Supérieure de Paysage i Versailles. Sammen med Adam Bang startede jeg landskabstegnestuen BOGL i 2009, og vi har fra starten haft et stort fokus på blå/grønne løsninger, hvor vand og natur indgår som en naturlig del af vores projekter. Det bringer merværdi til vores byer samtidig med, at det er med til at løse nogle af vores klimatiske udfordringer. Arbejdet med at styre og aflede vand og bearbejde terrænet til det har altid været en del af landskabsfaget, og vandet er et vigtigt tema i både André Le Notrês barokke franske haver fra 1600-tallet og de mauriske haver i Andalusien fra omkring 1200-tallet.

Hos BOGL arbejder vi bredt med klimasikring. Fra helhedsplaner med et strategisk fokus, hvor løsningerne hænger sammen med den overordnede byudvikling, til meget konkrete og detaljerede løsninger i parker og byrum. Tre eksempler på det er Strandboulevarden, Lersøparken og Remiseparken.

Vores projekter tager altid udgangspunkt i stedet og brugerne. Når vi arbejder med vand og klimasikring, er det vigtigt for os at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i stedets potentiale. Det betyder, at vores projekter ofte ser forskellige ud, da det stedsspecifikke er med til at skabe originale skræddersyede løsninger, der passer til forskellige miljøer. Derudover har vi fokus på at skabe sociale hverdagsrum i relation til klimaløsningerne, hvor vandet og klimaudfordringerne bliver gjort til en rekreativ og biologisk ressource.

Jens Linnet, kreativ direktør og co-founder, BOGL

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?

Både kystsikring og skybrudsløsninger rummer store udfordringer og muligheder. I vores kystbyer er der kamp om pladsen, og det kan påvirke vores kulturmiljøer og kystlandskaber negativt, hvis kystsikringen ikke sker på baggrund af en forståelse for disse miljøer. Det er et stort indgreb at kystsikre, og det skal eksistere lang tid fremover. Derfor er det vigtigt, at vi er ekstra velovervejede og tager vores ansvar overfor de kommende generationer seriøst. Hos BOGL har vi i den seneste tid arbejdet meget med strategiske klima- og udviklingsplaner for danske kystbyer. Her ligger et vigtigt arbejde i at finde måder og strategier til, hvordan vi sikrer kyster og havnebyer, uden at vi ødelægger vores kulturhistorie og kystlandskaber. Det giver os en fantastisk mulighed for at skabe mere naturlige kystlandskaber, styrke biodiversiteten og lokale habitater på steder, hvor menneskets indgreb har skabt dårlige betingelser for naturen i vandet og langs kysterne f.eks. på grund af store industrielle anlæg i forbindelse med havne eller andre kystnære bebyggelser. Derfor ligger der også en vigtig opgave i at vurdere, hvor vi skal sikre os mod vandet, hvor vi tilpasser os, så vandet bliver en del af løsningen, og hvor langt ind i fremtiden vores anlæg skal sikres. Vi skal sørge for at bruge vores ressourcer bedst muligt, og analysere de forskellige situationer og steder. Det samme gør sig gældende, når vi skal skybrudssikre – og i virkeligheden hænger de to udfordringer tæt sammen, selvom vandet kommer fra forskellige steder. Når det gælder skybrudsløsninger, har vi heldigvis gode erfaringer med at rense og genanvende regnvandet. Situationerne er meget forskellige, og derfor kræver det, at vi nuancerer løsningerne, så de er stedsligt tilpassede. Begge dele kan få store konsekvenser for vores byer og kystlandskaber.

Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?

Vi skal først og fremmest være nysgerrige, vågne og modige. Ikke alle udfordringer kan løses med eksisterende metoder. Innovation er ikke et mål i sig selv, men det er ofte en nødvendighed for at gøre klimatilpasning til mere end tekniske løsninger. Der findes ikke ét svar, men mange lokale løsninger tilpasset til forskellige naturområder – og så tror jeg, det er vigtigt, at vi bliver bedre til at inddrage flere fagligheder og lære af hinanden. 

På et lidt større aspekt tror jeg, at vi bliver nødt til at skabe en kulturændring i vores forhold til at bo og leve i nærheden af vand, og den måde vi opfatter naturen og landskaber på. I stedet for at have mange statiske, kultiverede og styrede landskaber, skal vi have flere områder, der er i forandring og følger naturlige processer. Områderne skal kunne tåle oversvømmelser og tørke – også selvom det kan betyde, at de er mindre smukke at se på og sværere at gå tur i.

Et andet punkt handler om måden, vi tilbageholder og renser regnvand på. Jeg synes ikke, at vi skal blive ved med at acceptere, at vi forurener vores bynære kyster, hver gang der kommer et stort regnskyl. Det er et langt sejt træk, både i forhold til lovgivning og omfattende anlægsprojekter, men vi skal have det ændret.

Og så er det vigtigt, at vi mere generelt gentænker vores byggeprojekter, så anlægsprojekterne kræver mindst muligt C02. Det gælder alt fra selve måden byggepladsen er indrettet på, til hvordan vi bygger, og hvilke ressourcer vi bruger. At vi undgår unødig kørsel og f.eks. indtænker jordbearbejdningen på en hensigtsmæssig måde. Vi skal blive meget bedre til at gennemtænke hele forløbet fra projektering til udførsel.

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

Jeg synes, det er fantastisk spændende at være med at udvikle fremtidens løsninger. Både på det strategiske niveau og i det helt nære projektspecifikke, hvor vi får projekterne bygget og ført ud i livet. Derudover synes jeg, at det er uhyre vigtigt, at vi som arkitekter hele tiden sørger for, at vi skaber skønhed. Det er et stort ansvar at være med at skabe de byer og landskaber, vi bor i. Men hvad er skønt? Det er et subjektivt spørgsmål og svært at svare på. Men det er vigtigt at tale om, da æstetik er en vigtig del af den merværdi, vores projekter skaber. Det skønne kan hurtigt blive glemt i den gode sags tjeneste, hvor klimaet truer, og tingene skal gå hurtigt og ikke koste for meget. Men hvis et projekt skal holde længe, og blive ved med at bidrage positivt til hverdagen, så skal vi bruge løsninger, som vi også kan nyde af æstetiske årsager. 

Måske kan krisen gøre, at vi kan skabe bedre byer, hvor vi som mennesker lærer at leve i bedre samklang med naturen. Hvor det at bygge byer, også giver noget tilbage til naturen. Vi har længe talt om, at det byggede miljø skal give noget tilbage til byen og skabe merværdi for os mennesker. Men her bør vi tænke, at det er alt det levende som skal kunne sameksistere med det byggede miljø. Og her er der stadig en meget lang vej, før vi er i mål.

Hvad taler du om på Build for Water?

Jeg skal tale om, hvordan vi kan skabe social forandring med klimasikring. Det handler om at tænke helhedsorienteret og have fokus på merværdien i et projekt. Jeg vil tale om vores erfaring med klimasikring og vise konkrete eksempler i både stor og lille skal fra udførte projekter. Derefter vil jeg gå lidt mere i dybden med at fortælle om Fremtidens Gårdhave, et samarbejde mellem HOFOR, Københavns Kommune og tre private andelsforeninger. Her har BOGL arbejdet med mange af de ovenstående temaer: vand som ressource, bæredygtighed i anlægsfasen, genbrug af materialer, rensning af vand, biodiversitet og sociale fællesskaber. Mit mål er at inspirere og vise, at løsningerne kan se meget forskellige ud og løse flere problemer på én gang, når vi tænker os godt om.

Vil du høre mere om klimatilpasning fra Jens Linnet?

Vær med på konferencen Build for Water og hør om spændende kystsikringsprojekter, regnvandsløsninger, helhedsorienterede naturbaserede projekter og utilsigtede problematikker. Læs mere og tilmeld dig her.

Flere artikler
Naturen rykker ind i byerne
Naturen rykker ind i byerne – og på Building Green