Mikkel Kjærgård Christiansen & Malene Hjortsø Kyndesen snakker på Building Green Aarhus om bæredygtighed
Con-nect-ed-ness, Pavillion. Foto: Hampus Berndts

Alle projekter har mulighed for at tage del i fremtidens bæredygtige byggeri

Mikkel Kjærgård Christiansen & Malene Hjortsø Kyndesen er arkitekter og partnere hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter. På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni har de sammen et indlæg om at skabe et bæredygtigt byggeri med forbindelser og bevægelser.

Med afsæt i en stor analyse og værdisætning af Nyholm, kridtes banen op for hvordan man kan transformere og bevare bygninger med kulturarv. Med opførslen af Statens Naturhistoriske Museum vil de bl.a. udfolde hvordan ønsket om nænsomhed overfor den gamle have førte til greb der blev grundlaget for det som opføres nu. Særligt forbundethed md naturen gennemsyrer museet og er yderligere afprøvet i Lundgaard & Tranberg Arkitekters bidrag til Venedig Biennalen.

I denne artikel kan du læse et interview med dem.

Hvad er jeres baggrunde og hvordan arbejder I med bæredygtighed?

Vi er arkitekter og partnere hos Lundgaard og Tranberg Arkitekter, og udvikler arkitektur i alle faser og i mange skalaer. Vi har begge været på tegnestuen i mange år og er meget optagede af at skabe vedkommende sanselige arkitektoniske oplevelser for alle. Derfor er det afgørende, at vores fag bliver ved med at være nytænkende og responderer på en verden i bevægelse.

Vi arbejder med bæredygtighed på mange planer og har håndteret emnet bredt på tegnestuens projekter igennem mange år. For eksempel rummer vores projekter tidlige passivhustanker og undersøgelser af passive designstrategier, anvendelse af tekniske løsninger, som havvandkøling og naturlig ventilation, optimering af volumener i forhold til programmer og m2. Vigtigst af alt, er vi drevet af at skabe en robust og sanselig arkitektur, der med sin kvalitet er levedygtig i mange 100 år. I tegnestuens DNA ligger derfor også en ekstrem nysgerrighed på materialer og deres udviklingspotentialer. 

Vi kredser også meget om “den skjulte bæredygtighed”, som ligger i de tidlige tanker for et projekt – vigtigheden i, at grebet i sit udgangspunkt er bæredygtigt. Det ligger rigtig mange bæredygtige valg og konsekvenser i de tidlige faser, langt før vi når til de mere tekniske forhold.  

Derudover vokser samfundets opmærksomhed på transformation og bevaring af kulturarv. Dette er emner, vi i naturlig forlængelse af vores tilgang til arkitektur har arbejdet med en lang årrække og har stor erfaring med. Derfor er det glædeligt, at flere og flere opgaver tager udgangspunkt i at bevare noget eksisterende på steder, hvor der også skal bygges nyt. Mange af tegnestuens opgaver er en kombination af dette, og det giver projekterne en god forankring i stedet og i historien.

Mikkel Kjærgård Christiansen, arkitekt, partner, Lundgaard & Tranberg arkitekter
Malene Hjortsø Kyndesen, arkitekt, partner, Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Hvilke udfordringer og muligheder ser I inden for bæredygtigt byggeri?

Det er afgørende for at forløse et projekts bæredygtige potentialer, at bygherren virkelig ønsker et bæredygtigt byggeri. De reelt bæredygtige løsninger fremkaldes, når visionen bor i hele projektgruppen og bæres igennem af bygherren, som den endelige beslutningstager. 

Derfor arbejder vi i alle projekter på at etablere en bæredygtig vision og få defineret “det grønne råderum” for det enkelte projekt. Alle projekter har mulighed for at tage del i fremtidens bæredygtige byggeri i en eller anden grad, og vores arbejde handler om at definere det maksimalt mulige bæredygtige løsningsrum på hvert eneste projekt.

Når vi taler om bæredygtigt byggeri er der mange svære valg involveret. Hvilke valg ser I som de sværeste pt.?

På forretningsniveau har vi på tegnestuen en løbende diskussion, om hvilke opgaver vi kan og skal løse i forhold til at leve op til fremtidens etiske krav. Vi ser dette forhold som et stort fælles dilemma for hele vores fag: Hvordan kan vi blive ved med at bygge, når det i det store billede ikke er godt for kloden at forbruge ressourcer? 

Lige nu synes vi, den mest ansvarlige måde er at “tage opgaverne hjem” og forsøge at løse dem på bedst mulige bæredygtige måde, efter devisen, at det er igennem handling vi skaber forandringer – også for kloden.

På projektniveau er det sværeste i øjeblikket, at der sker stor udvikling i forhold til det konkrete byggeri, men at det er vanskeligt for alvor at åbne samtalen på det mere strukturelle plan. Vi drømmer om at skubbe til det regelværk, der styrer byggeriet generelt – dette være sig både lokalplaner, bygningsreglement, forsikringsforhold mm.

Hvordan fortætter vi omkring vores fingerplan i stedet for at indvinde nyt land omkring København?

Hvordan får vi hul på en begavet diskussion af vores nutidige komfortkrav, som styrer alle tekniske løsninger og et kolossalt merforbrug af ressourcer i vores byggerier?

Hvordan for vi åbnet for muligheder for en mere eksperimenterende materialepalette, så vi sikrer reel innovation på området?

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri tror I, vi vil se i fremtiden?

Vi håber på at se en udvikling af nye boformer, og rigtig gerne i sammenhæng med en diskussion af forholdet mellem fortætning og åndehuller i naturen.

Hvad er det egentlig for et liv, vi drømmer om?

Derudover tror vi meget på at den nødvendige udvikling af regelværket kommer til at ændre forholdet for byggeriet og gøre det attraktivt at tænke i taksonomi og bæredygtige investeringer. Der skal stilles ufravigelige krav til bygherrer og udviklere om skabe bæredygtige løsninger og det er afgørende at projektøkonomien følger med. Vi har aldrig været rigere som land, og vi har aldrig bygget billigere…

Vi ser også et kæmpe udviklingspotentiale i nye byggematerialer – også i at tage afsæt i den ældre byggeskik og forstå den i en nutidig kontekst. Vi vil gerne nå længere end til at bygge bæredygtigt, kun er lig med at bygge i træ. Træbyggeri har fantastiske muligheder, men vi tror på en innovation, der åbner flere muligheder med andre af naturens materialer.

Hvad betyder det at transformere en eksisterende bygning og hvordan arbejder I med dette?

Det er altafgørende for vores forståelse af arkitekturs betydning for et samfund, at vi ser på al bygningsmasse som et aktiv. Vi mener at fredning og bevaring af kulturarv bør håndtere alle tidsperioder og tage vare på det der er skabt og brugt ressourcer på. 

Der findes et videre liv i enhver bygning. I virkeligheden bør nedrivning, der ikke er begrundet særlige byggetekniske forhold, der påviser, at bygninger ikke står til at redde, være forbudt. Vi kan ikke forsvare at tale om bæredygtighed og samtidig rive bygninger ned i det omfang, det sker i øjeblikket. Dette gælder både private parcelhusejere, der jævner kulturarv til fordel for nye, hurtige etplanstypehuse. Det er ældre ejendomme, der lader livet for at opfylde nye funktionsbehov (som ændrer sig dagen efter i morgen!) og det peger også direkte på den ghettoplan, som tilskriver at byggeri nedrives, for at give plads til boligbyggeri anno 2022, som sagtens kunne skabes som en transformation af det eksisterende.  

Hvilke bæredygtige projekter synes I er spændende?

På planlægningsniveau synes vi, det er spændende for eksempel at følge den bevarende lokalplan, der er vedtaget for et kvarter for Københavns Nord Vest kvarter. Her bliver de gamle industribygninger bevaret og givet nyt liv, og der blomstrer i disse år et spændende og alsidigt byliv frem, samtidig med at der tilføres nye boliger. 

På projektniveau er vi meget optagede om branchen kan flyttes fra at tale om vedligeholdelsesfrit til vedligeholdelsesvenligt ved at der forhåbentlig opstår mere arkitektur, der er mærkbar, med materialer der motiverer ejeren og brugeren til at drage omsorg og finde glæde ved at passe på deres bygninger. Vi tror fortsat på, at vejen til bedre kvalitet i byggeriet er at skabe noget der for ædelt til at smide ud, udskifte og rive ned. 

I bæredygtighedens navn har vi brug for en omvendt IKEA-model.

Lundgaard og Traneberg Arkitekter, Danevirke Museum, The Ranch

Hvad taler I om på Building Green?

Med afsæt i forskellige af tegnestuens projekter vil vi vise, hvordan vi både i planlægning og i projekter forsøger at etablere resonans mellem det, vi oplever og det vi kan mærke med kroppen og sindet. Ved at skabe mærkbare oplevelser kan vi bremse vores forbrug, fordi vi for et øjeblik bliver forbundet med noget andet og noget større end vores behov og vores umiddelbare kognitive forståelse. Når vores sanser vækkes af en særlig atmosfære, åbnes der en direkte forbindelse til følelserne udenom intellektet – ligesom det sker i mødet med for eksempel musikken eller naturen.

Vi ønsker at genskabe en samtale om værdi – værdi som noget andet og mere end økonomisk vækst og effektivitet.

Værdien i det vi mærker, når vi oplever arkitektur, som rører os.

Vil du høre mere fra Mikkel og Malene?

På Building Green Aarhus den 15. Og 16. juni kan du opleve dem i et indlæg om forbindelser og bevægelser. Læs mere her og tilmeld dig gratis her.  

Flere artikler
Oplev Karsten Arnbjerg på Build for Water
Klimatilpasning er afgørende for bæredygtighed