Stig L. Andersson er founder og partner hos SLA. På konferencen Build for Biodiversity den 27. og 28. april 2022 kan du høre ham tale om biodiversitet og mangfoldigt liv. Han er en af de førende stemmer i den danske debat om vigtigheden af urban biodiversitet. Fokus i debatten er ofte på nytteværdierne ved den biologiske mangfoldighed og i mindre grad på de æstetiske værdier.
I denne artikel kan du læse et interview med Stig L. Andersson.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med biodiversitet?
Jeg er et menneske, og dermed er jeg en del af naturen. Og biodiversitet, det er vigtigt for at vi kan overleve og for at vi kan leve. Leve et meningsfuldt liv.
Stig L. Andersson, founder og partner, SLA
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
I enhver situation er biodiversitet en uløselig del af dét at designe. Det er utænkeligt i dag at designe uden, at vi indtænker naturen. Men det blik er radikalt i en konventionel arkitekturforståelse, da arkitekturen hverken har redskaber eller sprog, der hører med til sådan en praksis. For at kunne agere sammen med biodiversitet, må arkitekturen derfor udvikle nye redskaber, metoder og et nyt sprog.
Hvilke udfordringer stiller den globale biodiversitetskrise byggebranchen?
Der er ingen biodiversitetskrise – der er en civilisationskrise. Og den har affødt ufattelig mange situationer i krise. En af dem er biodiversiteten. Vi har derudover en finanskrise og forsyningskrise, vi har en krise med flere og flere psykisk syge, coronakrise, klimakrise og råstofkrise. Stort set alt i vores omverden er diagnosticeret som kriser. Nu har vi også en krig, som er en krise. Det er alt sammen symptomer, som peger på, at der er et problem. Et problem med den måde vi har opbygget vores samfund på, og den måde vi har indrettet os på. Det er det, som er årsagen til kriserne, som vi skal behandle. Ellers laver vi bare symptombehandling og kommer ikke i dybden med de nødvendige og varige forandringer, hvor vi sætter naturen fri og lever sammen med den fremfor at undertrykke den.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by?
Forestillingen om en grøn omstilling forudsætter en anden tankegang. Det er utænkeligt at forestille sig, at verden kan laves om til en grøn verden, uden at vi også selv bliver lavet om. Vi kan ikke løse de problemer, vi har skabt for os selv, med den samme tænkning, som har skabt dem. Grøn omstilling forudsætter en radikal anden måde at tænke på, og den ser jeg ikke hos beslutningstagerne. Jeg ser kun justeringer.
Vi har brug for en helt anden tilgang. Eksempelvis står bruttonationalproduktet som mål for velstand og livskvalitet, i vejen for en grøn omstilling. Livskvalitet er meget mere end tal og økonomi. Først når vi forstår betydningen af en radikal ny måde at tænke og handle på, så er en grøn omstilling mulig. Ellers bliver det bare lappeløsninger. Vi lapper lidt på klimakrisen, på finanskrisen, vi lapper lidt på det hele. Det er ikke en grøn omstilling, det er at fortsætte med samme tænkning.
Personligt tror jeg, at vi skal give det æstetiske meget mere plads og indflydelse på de beslutninger vi træffer. Forestil jer at vi gav mavefornemmelsen og den æstetiske erkendelse samme betydningsniveau som økonomiske argumenter. Så vil vi for alvor kunne lave en grøn omstilling. Men når vi overvejende hører beslutningstagere tale om overlevelse, økonomi og om ’sat det skal kunne betale sig’, så er det jo ikke et spørgsmål om at få et bedre liv, så er det et spørgsmål om at overleve. Det skal vi nok gøre. Men får vi også et meningsfuldt liv? Og hvordan vil vi egentligt gerne leve, og hvilket samfund drømmer vi om?
Hvordan får vi biodiversitet højere op på den politiske agenda?
Man kunne for eksempel få biodiversitet ind i planloven – hvilket hverken klima eller biodiversitet er i dag. Det vil gøre det mere operationelt i forhold til, hvordan vi gerne vil udvikle landet. Man kunne også lave en biodiversitetslov, ligesom vi har en klimalov. Eller man kunne gøre begge dele.
Jeg tror også man skal være opmærksom på, at biodiversitet ikke er et mål men en handling. En form for strategisk handling. Man skal vedvarende anstrenge sig for at forbedre betingelserne for liv, og det gør man ved konstant at have opmærksomhed på at forbedre vilkårene for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet har to betydninger for os: Det ene er overlevelse, den anden er et meningsfuldt liv.
Det er både økosystemtjenester og æstetiske værdi, der skaber indhold og mening, og som gør det værd at leve. Som jeg indledningsvist sagde, så er jeg et menneske. Det vil sige, at jeg har behov for mere end bare en rationel begrundelse for at overleve.
Hvad taler du om på Build for Biodiversity?
Jeg vil tale om, hvorfor det er vigtigt at forstå begge de her to aspekter ved biodiversitet, når man designer og udvikler samfund og byer. Det gælder både for små og store projekter.
Jeg vil tale om nødvendigheden af et samfund, en by og en arkitektur, hvor det byggede og det groede miljø er ligeværdigt til stede. I dag er det byggede miljø, og forudsætningerne for det, så dominerende, at biodiversiteten er truet. En grøn omstilling er at skabe betingelser for en civilisation, hvor den frie og vilde natur får lige så meget plads som det byggede. Først når det sker, kan vi se frem til en lysere tid, hvor liv, alt liv, vil trives. Det lyder som en drøm. Det er det måske også, men en drøm båret af håb og tro på, at vi mennesker bliver klogere og får mere indsigt i, hvorfor et liv sammen med naturen er bedre for os. Bedre end et liv, hvor vi anstrenger os for at tæmme den og ser den som nytteværdi, der har til mål at tjene os.
Vil du høre mere om biodiversitet fra Stig L. Andersson?
Hør ham i et indlæg om fra biodiversitet til mangfoldigt liv på Build for Biodiversity den 27. og 28. april 2022. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
