Susanne Grunkin fra Green Cities taler på konferencen Build for Biodiversity den 3. og 4. juni om livskvalitet, bybiotoper og bynatur, og hvordan vi får plads til mere af det. Det har stor betydning for vores livskvalitet, hvilken slags natur vi har til rådighed, især når byens konstruerede og optimerede miljø er vores hverdagslandskab.
I denne artikel kan du læse et interview med Susanne Grunkin.
Hvad er din baggrund? Og hvad er dit professionelle forhold til biodiversitet?
Som uddannet landskabsarkitekt tilbage i 90’erne var planteanvendelse og botanik, geologi og jordbundslære med flere, ud over landskabsplanlægning og landskabsarkitektur, markante fag på studiet. Det gav god forståelse i hvert fald for den ene del af biodiversiteten, der handler om mangfoldighed af planter. I dag arbejder jeg til dagligt i Arkitema, hvor vi ofte samarbejder med COWIs biologer om at skabe mere biodiversitet i vores projekter – og hvad gælder udvikling af miljøer, der kan øge mangfoldigheden af dyr.
På fagets vegne arbejder vi både i Danske Landskabsarkitekter og i Green Cities med at sætte det grønne på dagsordenen i by- og byudviklingsdebatten, fordi det grønne er en af landskabsarkitekternes kernekompetencer og fordi:
- Vi reagerer på behovet for mere grønt hos borgerne i byerne
- Vi oplever, at kommunerne gerne vil brande deres byer som grønne for at øge attraktiviteten
- Vi hører at flere og flere erkender, at det grønne hænger sammen med trivsel, sundt og behageligt byklima
- Vi indsamler og formidler viden og erfaringer til planlæggere, politikere og offentligheden, der arbejder for flere og bedre grønne områder i byerne, fordi det også er rum for alle og derved skaber øget social sammenhængskraft i byerne.
Hvad betyder biodiversitet for dig?
Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg som person kan stoppe tabet af biodiversitet, men jeg tænker ved at bidrage til øget kendskab hos almenheden til biodiversitet og om betydningen af det grønne, så tror jeg på, at mange flere kan gøre en positiv forskel – både i det små (hver og en) og i det store (politisk niveau og planlægningsniveauet).
Hvad ser du som de største udfordringer og muligheder for mere urban biodiversitet?
Jeg ser det som en udfordring, at byfortætning er blevet det samme som bæredygtig byudvikling. Jo, hvis man måler på infrastruktur-effektivitet og økonomi der, hvor man kan komme op på bebyggelsesprocenter på 180!
Hvor kunne det være interessant, hvis det efter corona kunne lykkes for mange at arbejde distribueret, så vi ikke alle er så afhængige af at bo midt inde i byerne, men i stedet kunne hjælpe til med at få nyt liv i det mindre byer og lokalsamfund i større radier fra storbyerne. Der hvor huse allerede er bygget, men måske nok skal renoveres. Hvis det kunne lykkes at tage presset lidt væk fra bycentrum og lette på speederen for efterspørgslen efter al det nybyggeri og gøre transformation til det ’nye sort’, så ville det da også give et mere balanceret ressourceforbrug samt nyttiggøre værdier, vi allerede har. Så vil der også være plads til mere grønt og bedre forudsætninger for biodiversitet.
Hvorfor lukker vi ikke mere biodiversitet ind ad byportene?
’Biodiversitet i byerne’ er i udgangspunktet en svær størrelse, men hvis vi foreløbig kalder det by-natur, er det nok i virkeligheden mere troværdigt. I Green Cities har vi udgivet et oplæg til Grøn Norm, hvor 29 kommuner har bidraget med viden om det grønne i byerne. Det er blevet til ti måder, hvorpå man kan få mere og bedre by-natur. Normen rummer også mange gode erfaringer og ambitioner fra kommunerne og viser også, hvordan det kan være kompliceret og svært at realisere uden stærk politisk vilje.
Biodiversitet kræver plads og tid. Det kan byudvikling gennem fortætning ikke tilbyde og det har været mantraet i en del år efterhånden.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Sankt Kjelds Plads af SLA giver mig oplevelsen af, at det KAN lykkes at skabe forudsætninger for ny natur – og biodiversitet – selv om vi er i en stor by. Og tilmed opnå byrum med mange gode kvaliteter. Dertil er projekter som havnetrappen i dejlige Svendborg af landskabsarkitekt Kirstine Jensen samt Skoleskoven ved Amager Fælled Skole af landskabsarkitekterne Thing Brandt fine projekter med masser af bynatur, hvor man mindst venter det.
Morgendagens Dragør hedder Arkitemas vinderprojektet, hvor Dragør skal blive til en klimarobust kystkommune. I denne helt store skala så kommunen det afgørende, hvordan der både blev kystsikret, taget vare på Natura-2000 områder, skabt nye rekreative værdier for borgerne og i det hele taget skabt ny natur. Tilgangen med naturbaseret design gennem tæt tværfagligt samarbejde er her et mønstereksempel.
Hvem eller hvad inspirerer dig, når det kommer til biodiversitet?
Absolut inspirerende, hvordan tæt tværfagligt samarbejde kan løfte udviklingen til nye højder. Absolut motiverende, når man oplever at kunne påvirke beslutningstagere positivt til at være opmærksom på værdien af det grønne i byerne.
Hvad taler du om på Build for Biodiversity?
På konferencen taler jeg om Livskvalitet, bybiotoper og bynatur, og hvordan får vi plads til mere af det. Eksempelvis forsvinder mange af de små bybiotoper i forbindelse med gamle træer og vildtvoksende beplantninger uden at man kompenserer eller etablerer erstatningsnatur med nær den samme værdi. Vi mangler en norm, der kan sikre mere og bedre bynatur. Og på samme måde som Planlovens § 15 har taget klimasikring til sig, bør vi gøre mere for også at få biodiversitet ind i lovgivningen.
Vil du høre mere?
Hør Susanne Grunkins indlæg på Build for Biodiversity den 3.-4. juni. Du kan læse mere om Build for Biodiversity her og tilmelde dig her.
