Elena Rojas er partner hos Tegnestuen Vandkunsten, og på Building Green København den 30.-31. oktober deltager hun i en debat om fremtidens bæredygtige bygningsreglement faciliteret af Danske Arkitektvirksomheder.
Bygningsreglementet står over for en gennemgribende revision, og i debatten spørger vi en række af branchens praktikere om deres visioner for et helhedsorienteret bygningsreglement: Hvordan kan paragraffer sætte rammer, give rum og retning for grøn omstilling af byggeriet?
I denne artikel kan du læse et interview med Elena Rojas.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bæredygtighed i byggeriet?
Med min baggrund som arkitekt og senere partner hos Vandkunsten har jeg målrettet arbejdet på projekter, der bygger på socialt og klimabevidste løsninger. Vi har altid troet på, at det byggede eksempel kunne inspirere til en bæredygtig praksis i hele branchen. Men efter gentagne gange at støde hovedet mod strukturelle barrierer, indså jeg behovet for at engagere mig strategisk.
Som repræsentant for en mindre tegnestue trådte jeg ind i bestyrelsen i Danske ARK for at sikre, at vores stemme bliver hørt. For nylig er jeg valgt ind i forretningsudvalget og udpeget som ledelsesråd fra bestyrelsen i Fokusudvalget for Bæredygtighed og Byggeri. Her arbejder jeg nu for at skabe de nødvendige strukturelle ændringer, så innovative og klimavenlige løsninger kan få en central plads i fremtidens dansk byggeri.
Hvis du skulle nævne én forandring, som du særligt ønsker at se i byggebranchen inden for de næste fem år, hvilken skulle det være og hvorfor?
Der findes ingen hurtige løsninger! Vi har brug for dybtgående strukturelle ændringer. Første skridt må være en kombination af økonomiske incitamenter og lovkrav til udledningsreduktion, der kan skubbe markedet i en bæredygtig retning i et tilstrækkeligt tempo.
Alt for længe har det været de enkelte rådgivere og få ambitiøse bygherrer og entreprenører, der har båret risikoen for bæredygtige tiltag. Skærpede kontraktuelle krav de seneste år har endda betydet, at endnu færre er villige til at gå forrest.
Hvordan kan vi ændre denne situation? Et oplagt sted at finde inspiration er Tyskland, hvor programmet/fonden Zukunft Bau understøtter innovation i byggesektoren og giver mulighed for at afprøve nye idéer og materialer. Selvom deres ansøgningsproces er kompleks, har programmet skabt vigtige eksperimenter og bidraget til udviklingen af bæredygtige løsninger.
Forestil jer en dansk version – med en enklere proces og hurtigere eksekvering, men stadig med en stærk offentlig støtte.
Ville det ikke være en fordel, hvis vi kunne stå sammen – Danske Ark, FRI, Bygherreforeningen og DI Byggeri – så byrden ikke længere hviler på den enkelte, men hele sektoren står bag og får adgang til de bæredygtige succeser?
Hvis du tager fremtidsbriller på, hvilken løsning, praksis eller metode ville du gerne se blive standard i alle byggeprojekter fremover?
Jeg vil ikke nævne transformation, da vi alle ved, at det er den eneste vej frem – at vi ikke river ned, men transformerer og bygger med fremtidige transformationer for øje. Men når vi taler om en mere bæredygtig tilgang til byggeriet i fremtiden, er der nogle centrale ændringer, jeg gerne vil se som standard i alle projekter, særligt i LCA-beregningen.
For det første bør vi begynde at regne i funktioner – altså måle, hvor mange personer en bygning kan betjene, i stedet for blot at måle på kvadratmeter eller volumen. Dette vil give os mulighed for at sammenholde bygningens klimafodaftryk med brugernes personlige klimaaftryk. Vi bevæger os alle mellem flere bygninger og funktioner som hjem, arbejdspladser, supermarkeder og kulturinstitutioner, og hvis hver af disse kunne knyttes til et personligt CO₂-budget, ville vi få en mere konkret bæredygtighedsreference, der fokuserer direkte på brug og behov.
En anden vigtig ændring ville være at inkludere den nødvendige infrastruktur – som ledninger, veje og parkeringsfaciliteter – der er afgørende for, at en bygning kan fungere og blive godkendt. Ved at medregne disse elementer kunne vi lægge større pres på reglementer og planlovgivning, som i dag ofte tillader stort ressourceforbrug uden at inkludere infrastrukturen i bygningens samlede LCA-beregning. Dette ville også tydeliggøre, hvilke bygningstypologier og placeringer der reelt er mere bæredygtige, og hvilke valg, som p-pladser og elevatorer, der bør prioriteres mere selektivt i lyset af klimaforandringer og stigende havvandstand.
En holistisk tilgang som denne ville hjælpe os med at tackle strukturelle udfordringer som krav til parkering og den overordnede udvikling af vores byer. Ideelt set bør vi også have en mere gennemskuelig LCA-metode, der behandler udledninger seriøst og undgår at modregne biogene energikilder som værende bedre end fossile brændsler. Atmosfæren skelner ikke mellem kilderne til klimagasser. Ved at tage hånd om disse reelle udfordringer kan vi skabe en langt mere bæredygtig praksis, hvor byggeri anskues som en samlet klimabelastning frem for som isolerede elementer.
I lyset af de store klimaforandringer, hvordan mener du, at næste generation bør prioritere bæredygtighed i deres byggeprojekter?
I lyset af de store klimaforandringer og de seneste klimarapporter, der viser en fortsat tendens mod øgede udledninger, har jeg svært ved at bevare optimismen. Jeg frygter, at fremtidens bæredygtige byggeri vil blive præget af hastige nødforanstaltninger frem for gennemarbejdede, langsigtede løsninger. Vi ser gode pionerprojekter og hører store ord, men fremskridtene går alt for langsomt, og disse projekter forbliver ofte undtagelser snarere end rettesnore.
Som arkitekter er vi pressede i en branche, hvor strukturelle barrierer hæmmer udviklingen af reelle bæredygtige løsninger. Det kræver mod at tage det holistiske perspektiv og stille de “dumme” spørgsmål, der udfordrer det eksisterende system. Men hvis vi tør insistere på at tænke på tværs og skubbe til grundlæggende antagelser, kan vi skabe løsninger, der ikke blot er midlertidige lappeløsninger, men som reelt kan ændre byggeriets fremtidige fundament.
I sidste ende er det en mentalitetsændring hos både befolkningen og vores ledere, der skal til. Vi må redefinere vores forståelse af “livskvalitet,” som i de fleste samfund stadig er tæt knyttet til adgang til ressourcer frem for en følelse af lykke og livsglæde. Denne ændring er helt afgørende, hvis vi skal skabe et bæredygtigt grundlag for de kommende generationers byggeprojekter.
Hvorfor er debatten ’Fremtidens bæredygtige bygningsreglement’ en vigtig debat i dine øjne? Hvad vil være en eller to af dine hovedpointer i debatten?
Debatten om fremtidens helhedsorienterede bygningsreglement, der skal ligge klar 2027, er ikke blot vigtig – den er uomgængelig. For med den fastlægger vi, hvordan byggekulturen skal formes i en tid, hvor både klimaet og samfundsansvaret kræver handling. Lad mig fremhæve tre centrale pointer.
For det første har BR18-reglementet kompliceret mange af de kvaliteter, som mindre tegnestuer har oparbejdet gennem årtier, særligt de løsninger, hvor sociale og klimabevidste hensyn er omdrejningspunktet. De skærpede krav og afhængigheden af eksterne standarder har gjort det vanskeligt, hvis ikke umuligt, for mindre aktører at skabe de innovative og langsigtede løsninger, som fremtiden kræver. Dokumentationskravene alene er blevet en barriere, der hæmmer den bæredygtige udvikling, mange i vores branche ønsker.
Dernæst står de mindre arkitektvirksomheder, dem, der ofte arbejder med de mest nyskabende og klimavenlige tiltag, i fare for at blive overset i udformningen af fremtidens reglement. Deres innovative tilgang til bæredygtige løsninger er uvurderlig, men uden en reel stemme risikerer vi, at de store spillere ensretter udviklingen – med risiko for, at klimahensyn trænges i baggrunden og med en stadig fokus på vækst.
Det nuværende bygningsreglement, som vi kalder ”luksusreglementet,” fokuserer primært på at sikre sunde og sikre bygninger, som om vi havde fire planeter at bygge på. Men hvis vi fortsætter denne kurs, vil vi miste både diversiteten og de bæredygtige løsninger, som er essentielle i klimakampen. Det er derfor, debatten er så vigtig. Skal vi fortsætte med et menneskecentreret reglement som BR18, eller skal vi fremme et bygningsreglement, hvor klimaet er selve omdrejningspunktet? Det er på tide at tage stilling.
Vil du høre mereom branchens visioner for fremtidens bygningsreglement?
Vær med på Building Green København den 30. og 31. oktober og hør debatten ‘Fremtidens bæredygtige bygningsreglement’. Læs mere og hent din gratis billet her.
