Rasmus Nøddegaard om at bygge mere biobaseret

Vi skal øve os i at bygge mere biobaseret

Rasmus Nøddegaard Hansen er ph.d.-stipendiat ved BUILD Aalborg Universitet og er desuden taler på konferencen Biobaserede Byggematerialer den 21. & 22. august. Her vil Rasmus tale om hurtigt voksende biobaserede materialers potentiale for at reducere træbyggeris arealanvendelse. Implementering af halm, hamp og græs i træbygninger viser nemlig et markant potentiale for at nedbringe dette behov for opdyrket areal. Hør mere på konferencen, når Rasmus deler ud af sin viden.

Inden konferencen kan du fordybe dig i et spændende interview med Rasmus her.

Kan du kort fortælle om din baggrund, og hvordan du arbejder med biobaserede byggematerialer til dagligt?

Jeg er uddannet civilingeniør i Bygningsdesign fra DTU, men jeg har ligeledes beskæftiget mig en del med livscyklusvurderinger (LCA) og miljømæssig bæredygtighed under universitetsuddannelsen, som rådgiver og nu som ph.d. og forsker. Det er i løbet af min ph.d., jeg har beskæftiget mig med biobaserede materialer. En del af fokusset har været på træbyggeri, hvor omdrejningspunktet både har været LCA på bygningsskala, men også på makroniveau i form af den fremtidige danske bygningsmasse. Bygningsskalaforskningen drejer sig om anvendelse af LCA i de tidlige designfaser og undersøgelse af bygningsdesign med lav klimapåvirkning. I bygningsmassestudierne har jeg været med til at udforske klima- og miljøpåvirkninger ved at skifte til mere træbaseret byggeri, samt hvordan disse fortolkes, når konsekvens-LCA, skovmodellering og tidskorrigering af drivhusgasemissioner kombineres. Det er også her, jeg har undersøgt potentialet for at implementere hurtigt voksende biobaserede materialer i forskellige bygningstyper.

Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi bygger med biobaserede materialer?

Set fra den miljømæssige bæredygtighedsvinkel skal vi være særligt opmærksomme på biobaserede ressourcers arealanvendelse. Da der allerede er et stort pres på areal og biodiversitet både nationalt og globalt, skal vi håndtere dette de kommende år. I Danmark har vi en vis tilgængelighed af biobaserede ressourcer og et voksende skovareal i Europa. Da skalering af biobaserede materialer naturligvis tager noget tid, mener jeg derfor godt, vi kan øve os i at bygge mere biobaseret, samtidig med at vi bliver klogere på at håndtere arealanvendelsen på det politiske niveau, brancheniveau og i de enkelte byggeprojekter, så vi benytter vores arealer optimalt og kan få mere biodiversitet.

Hvad ser du som de største udfordringer og muligheder i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?

Af udfordringer vil andre sandsynligvis nævne ændrede kompetencebehov, barriererne i bygningsreglementet mv., så jeg vil fremhæve analyse af biodiversitetspåvirkningen. Der er det første anvendelige brancheværktøj tilgængeligt nu, men på et mere simpelt plan. Dette er noget, vi skal undersøge dybere og udvikle både med hensyn til at opgøre biodiversitetspåvirkningen, bruge materialer mest optimalt i bygningen og handlemuligheder for at reducere påvirkningen eller forbedre den de steder, vi efterspørger bioressourcer fra. Dette leder imidlertid over til de største muligheder, nemlig at biobaserede materialer er regenerative. Ved at anvende biobaserede materialer har vi muligheden for at gøre byggeri regenerativt, hvis vi bruger en bæredygtig og fair mængde, som også giver plads til for eksempel biodiversiteten. Overforbrug vil til gengæld have den modsatte effekt. Desuden ser vi også, at biobaseret byggeris lavere vægt kan have positive sideeffekter, så der skal bruges mindre beton i fundamentet.

Kan du komme med tre bud på, hvordan vi bedst kan komme videre og bruge flere biobaserede byggematerialer, når vi bygger?

Igen ser jeg det primært med den miljømæssige bæredygtige vinkel. (1) Vi skal holistisk undersøge, hvordan forskellige biobaserede ressourcer bedst anvendes til forskellige funktioner i en bygningstype, når vi ser bredere end klima, fx arealanvendelse og biodiversitet. Herunder undersøge det absolutte regenerative byggeri for dansk byggeri. (2) Vi skal have udarbejdet brugbare metoder, tilgange og værktøjer til netop at vurdere påvirkning af areal og biodiversitet, så det kan støtte beslutninger i de enkelte projekter. (3) Det er vigtigt stadig at afprøve løsninger ift. at bygge med biobaserede materialer, så vi kommer tættere på, hvad mulighederne er i forskellige bygningstyper. Dermed bør det undersøges endnu videre, om der eksisterer uforholdsmæssige barrierer, der hindrer optimal klima- og miljøreducerende anvendelse af materialerne.

Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til biobaserede materialer?

Jeg vil ikke fremhæve et specifikt projekt, men det er spændende, der er så mange projekter og tiltag rundt i Danmark båret af ildsjæle fra nogle få personer til store konsortiesamarbejder. Det spænder jo både fra enfamiliehuse over etageboliger til kontorbyggerier. Det giver mulighed for at blive klogere på og udforske både de klima- og miljømæssige potentialer ved biobaserede materialer, blandt andet for os forskere, samt de byggetekniske, arkitektoniske og anvendelsesorienterede kvaliteter og muligheder. Ligeledes giver det erfaring med de tilgange, der skal gøres anderledes.

Hvad taler du om på Biobaserede Byggematerialer, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?

Jeg skal tale om, hvordan hurtigt voksende biobaserede materialer af halm, hamp og græs kan være med til at reducere arealanvendelsen fra dansk træbyggeri, og dermed også have en indirekte lavere påvirkning på biodiversitet. Biodiversitet er nemlig noget, vi ser en øget påvirkning af ved at bygge mere i træ. Derudover gennemgår jeg tilgængeligheden af bioressourcerne nationalt, og hvad der er behov for af import i forskellige implementeringsscenarier. Jeg håber, at deltagerne får indblik i det store miljømæssige og tilgængelighedspotentiale, der er i materialer af hurtigt voksende biobaserede ressourcer, når de anvendes til isolering og ikke-bærende produkter. Samtidig håber jeg, det kan øge fokusset på at tænke miljømæssig bæredygtighed mere holistisk, og hvis jeg skal sætte det lidt højt på strå, vigtigheden af at have større ressource visdom.

Vil du gerne høre mere om hurtigt voksende biobaserede materialer og arealanvendelse?

På konferencen Biobaserede Byggematerialer den 21. & 22. august kan du høre fra Rasmus Nøddegaard Hansen om, hvordan hurtigt voksende biobaserede materialer af halm, hamp og græs kan være med til at reducere arealanvendelsen fra dansk træbyggeri, og dermed også have en indirekte lavere påvirkning på biodiversitet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
debatindlæg om uddannelse
Uddannelser halter efter: Jeg bliver uddannet til i går