Omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri stiller nye krav både til materialevalg og måden, vi bygger på. Vi kommer ganske enkelt til at se et andet byggeri fremover.
Emily Helsengreen arbejder som ingeniør og rådgiver hos Transition. På Building Green Aarhus den 10.-11. april er hun med i en spændende debat om morgendagens bæredygtige byggeri sammen med andre unge og ambitiøse stemmer i byggebranchen. Debatten bliver faciliteret af Arkitektforeningen og Building Green.
I denne artikel kan du læse et interview med Emily Helsengreen.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet bygningsdesigningeniør med speciale i energidesign og bæredygtighed på Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet. Jeg er særligt optaget af, hvordan vi bevarer vores historiske byggekultur gennem renovering og transformation af vores eksisterende bygninger, og hvordan vi bygger nyt med sundere og mere naturvenlige byggematerialer og materialer, som allerede er i vores kredsløb.
Overgangen til det bæredygtige samfund er en af kerneprincipperne i alt mit arbejde som rådgiver hos Transition. Vi accelererer omstillingen til det bæredygtige samfund ved at lave tekniske screeninger og cirkulære forretningsmodeller, hvor vi kobler dataanalyser og kommunikation med antropologiske indsigter, fordi mennesker skal realisere omstillingen.
Hvilke udfordringer ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?
Jeg synes, vi har drøftet de samme barrierer de seneste år, som der efterhånden er bred enighed omkring og kendskab til. Men jeg oplever, at den fundamentale udfordring netop er det, som danner grundlaget for vores samfundsdesign.
Vi har udviklet en byggebranche og et samfund, som i langt højere grad fokuserer på forbrug, end det vi har brug for. Store dele af branchen og mange danskeres mindsets er i høj grad indstillet på at rive ned og bygge nyt fremfor at vedligeholde, bevare og optimere vores eksisterende bygninger. Dette er både af økonomiske og æstetiske årsager. Økonomi er – i de fleste tilfælde – den absolut styrende ramme, uagtet at det har konsekvenser for både menneskers og naturens velfærd.
Vores boliger har udviklet sig til at være et redskab til at iscenesætte os selv. I dag skal danskernes boliger ikke længere kun være funktionelle og praktiske, de skal også opfylde de store drømme og idealer, vi har. Der er blevet skabt en illusion om et behov, som i virkeligheden sjældent eksisterer, men blot er en trend i samfundet.
Danskernes interesse for boligvalg og -indretning bliver i høj grad påvirket af boligprogrammer og sociale medier hver eneste dag. I dag er nybyggede parcelhuse i gennemsnittet over 200 m2, så vi har god plads til at portrættere os selv overfor hinanden. Vi vil gerne signalere, at vi har overskud, og at vi er selskabelige i form af store køkkenalrum og stuer.
Menneskenes forbrug vokser stadig markant samtidig med, at befolkningstallet stiger hvert eneste år. Vores vækstideal har bidraget til vores økonomiske velfærd, men det har også kostet os en klimakrise, økosystemer i forfald og ikke mindst en befolkning, som aldrig har været så deprimeret og stresset før. Byggebranchen har uden tvivl været medstifter til denne ubalance, som har skabt en kløft mellem mennesker og naturen.
Men vi har mulighed for at genoprette balancen. Vi har mulighed for at genfinde ligevægten i både naturens- og i vores indre økosystem.
Årets tema er ’Livgivende byer og arkitektur’. Hvordan ser du, at vi kan bevæge os mod byer og arkitektur, der giver mere tilbage end de tager?
Først og fremmest må vi erkende, at naturen også har en bundlinje. Der er ingen økonomi uden natur. Jeg tror, vores første skridt er at finde modet til en radikal omstrukturering af, hvordan vi producerer og organiserer os på.
Vores bevægelse mod mere revitaliserende byer og arkitektur har brug for, at vi dels gentænker nybyggeri, og at vi investerer mere i vedligeholdelsen af de bygninger vi har. Der er behov for, at nybyggeriet bogstaveligtalt bliver rekonstrueret, så der sættes en ære i at skabe den enkelte smukke og holdbare bygning, fremfor at masseproducere ensformige og utiltalende konstruktioner. Alt for meget byggeri jævnes desværre med jorden efter en kort levetid – enten på grund af deres lave kvalitet eller menneskers skiftende æstetiske interesse. Det er ofte de smukke og holdbare bygninger, som vi gerne vil vedligeholde og bevare. Men vi skal først og fremmest se værdien i meget mere af den bygningsmasse, vi allerede har og alle de velegnede materialer, der allerede er produceret.
Jeg synes også, det er vigtigt, at vi begynder at udnytte vores bygninger til andre formål, end de nødvendigvis oprindeligt var tiltænkt. Danmark har gode muligheder og et stort potentiale her. Det ligger i vores kulturarv. Vi har opbygget et samfund, som er meget tillidsbaseret og blandt andet er forankret i deleøkonomi og andelstanken. Vi deler og låner vores boliger, biler og udstyr ud, hvilket tærer mindre på vores jomfruelige ressourcer. Jeg tror, det er vigtigt, at vi udfolder disse principper, som i højere grad skaber plads til opblomstring fremfor ødelæggelse – både i naturen og i menneskers trivsel.
Kan du nævne et spændende projekt eller to, hvor der er arbejdet med livgivende og regenerative principper? Eller hvor der er arbejdet med bæredygtighed på en innovativ måde?
Nye, som ligger et lille stykke nord for Aarhus, er et meget inspirerende eksempel på en livgivende by. Det er et bysamfund, som skaber liv og balance mellem mennesker og natur. Den inviterer til fællesskab og godt naboskab, hvor man deler ressourcerne imellem sig. Store fællesarealer mellem boligerne indbyder til aktiviteter og styrker biodiversiteten. Heriblandt opsamles regnvandet og renses på byens eget renseværk, inden det genanvendes i boligernes vaskemaskiner og toiletter. Det er en vandhåndtering, som i den grad sparer på vores ressourcer.
Jeg vil anbefale alle at besøge denne fællesskabende by og opleve den gennemtænkte arkitektur og bydesign, som både involverer og tilgodeser beboerne og giver plads til naturen.
Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?
Jeg ønsker at inspirere byggebranchen til at prioritere naturens ressourcer og menneskers velfærd højest. Byggebranchen og resten af samfundet må indse, at alle systemer er forbundet med hinanden. Vi er en del af naturens økosystemer, og det kræver regenerative og livgivende principper at opretholde. I dag har danskerne en kultur og en livsstil, som kræver over fire jordkloders ressourcer, hvis hele verdens befolkning levede som os. Vi bør erkende, at vi langt fra er et grønt foregangsland, blot fordi vi har høje teknologiske kompetencer. Det afholder os fra at se vores ressourcers kredsløb i et større perspektiv.
Du deltager i programmet på Building Green Aarhus. Hvad er en vigtig pointe, du kommer til at have med?
Iværksættelsen af livgivende byer, arkitektur og samfund, der er i synergi med naturen, kræver at vi tør bremse den vækst og de produktionssystemer, som kun giver økonomisk overskud. Det kræver vilje at stoppe op og anvende en ny fremgangsmåde i morgen, end den vi fulgte i går. Det kræver mod at tage de skræmmer, der medfølger, når man forandrer en benhård organisationskultur og en vækst, som eskalerer ubalancen mellem mennesker og naturen. Det kræver styrke at anlægge nye veje og køre imod strømmen ud på områder, som engang var kendte, men nu er glemte. De eneste systemer, som altid har overlevet, er naturen og dens medfødte regenerative design. Jeg tror, vi alle bør indse, at vores bedste overlevelsesstrategi er at forandre vores samfundsdesign efter mere livgivende principper.
Vil du høre mere til de unge og ambitiøse stemmer i byggebranchen?
Vær med på Building Green Aarhus den 10. og 11. april og hør Emily Helsengreen i den spændende debat om morgendagens byggebranche. Læs mere og tilmeld dig gratis her.
