Jesper Riis Christiansen er lektor på Københavns Universitet, og på Build for Biodiversity den 26. og 27. februar 2025 er han en af oplægsholderne på sporet ’Jord under neglene’, hvor deltagerne kommer i dybden med jord og hvilke egenskaber og potentialer, der gemmer sig i en sund, ren og livgivende jord.
Jord er en af de vigtigste ressourcer, vi har, og uanset om vi snakker klima, økosystemer, miljø, biodiversitet eller en blanding af det hele, så spiller den jord, vi bruger, en nøglerolle.
I denne artikel kan du læse et interview med Jesper Riis Christiansen.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet?
Jeg er naturgeograf af baggrund og har en ph.d. i jordens biogeokemi, altså hvordan biologien i jordbunden påvirker for eksempel kulstof eller kvælstofcyklussen. Jeg er også lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, hvor jeg forsker i naturbaserede klimaløsninger, såsom udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning.
Jeg er ikke direkte involveret i forskning med bynatur, men i min og mine kollegers forskning prøver vi også at forstå, hvordan biodiversiteten påvirker for eksempel kulstofkredsløbet udover de fysiske rammer, såsom hydrologi. Det er i forståelsen af samspillet mellem den fysiske/kemiske og biologiske verden, at vi skal finde de naturbaserede løsninger for klima, vand og biodiversitet. Det gælder både i naturen uden for byer og inde i byerne.
Hvilke udfordringer ser du i forhold til biodiversitet nu og i fremtiden?
Grundlæggende set er min opfattelse, at biodiversitet kræver ro for at bevares eller udvikle sig. Det skal forstås på den måde, at jo mindre menneskelig indgriben i de naturlige dynamikker des bedre. Vi påvirker miljøet for meget enten gennem direkte forstyrrelse og ødelæggelse af habitater eller indirekte ved forurening, som favoriserer visse grupper af organismer frem for andre. For at løse udfordringerne nu og i fremtiden skal vi lade naturen være i fred og give plads til naturlige dynamikker. Så skal vi måske også tænke på biodiversitet på en anden måde, altså at den ikke er til for os at se på og synes er flot (det er det også), men at biodiversiteten er til for sig selv og skal sådan set være det for evigt, også når vi ikke er her mere. Det kræver, at vi indstiller os på, at naturlige processer tager lang tid og ikke nødvendigvis er noget du og jeg kommer til at se resultatet af. Vi har en tendens til at tænke at naturgenopretning og effekterne på biodiversiteten giver afkast ved kasse 1 med det samme, men naturen arbejder langsomt.
Så mindre forstyrrelse, plads til naturlige dynamikker og en erkendelse af at vi skal have tålmodighed med naturens hastighed.
I en urban kontekst kan det være udfordrende at sikre, at jorden forbliver sund og understøtter et rigt økosystem. Kan du fortælle om nogle konkrete måder, hvorpå vi kan arbejde med jord i byområder, så den ikke kun bevarer, men også styrker biodiversiteten?
Det er et emne, der ikke findes særlig meget viden om, men som udgangspunkt ved vi, at livet i jordbunden, altså bakterier, svampe og fauna, er afhængig af kulstof som energikilde. De har selvfølgelig også brug for næring mm. Men hvis vi holder fokus på kulstoffet, så betyder det, at for at kunne opretholde et rigt liv i jorden skal der cirkuleres meget kulstof gennem systemet. I jordbunden kommer kulstoffet via planternes fotosyntese og tilføres jorden gennem døde blade eller rødder. Så i urbane områder skal man hen imod at simulere det naturlige kulstof kredsløb, hvor man ikke fjerner biomassen, f.eks. blade og man stimulerer plantevækst, så der er føde for fødenettet i jorden.
Derudover skal man nok tænke i innovative metoder til at formindske kompaktion af jorden ved anlæg. De mange organismer i jordbunden er afhængige af en optimal balance mellem fugtighed og luft. Hvis jorden er for kompakt, er der ikke plads til organismerne. Her spiller kulstof også en vigtig rolle, da vi ved, at jordbundens kulstof er med til at gøre jorden mindre kompakt og forøge både luftskiftet og den vandholdende evne. Organismerne i sig selv kan også være med til at løsne jorden og dermed forbedre deres eget levested.
Hvilke metoder eller tiltag kan man implementere for at beskytte og forbedre jordens kvalitet i et bymiljø?
Fremtidigt arbejde med urbane jorde kunne altså fokusere på bedre ”carbon management” ikke nødvendigvis i et klimaperspektiv, men ud fra devicen om at kulstoffet i jorden er centralt for biodiversiteten. Man kunne også tænke på at pode eller inokulere byjorden med jordbundsorganismer, så man så at sige kickstarter jordens liv, hvilket i teorien også vil accelere kulstofcyklussen, som så vil påvirke livet igen osv. Inokulering med jordbundsorganismer er et værktøj, man forsker i i forhold til naturgenopretning i skov og landbrug, men så vidt jeg ved endnu ikke i urbane jorde. Jeg har ikke konkrete forslag til, hvordan man implementerer dette i anlægsarbejde, men det kunne forskning hvor dem der bygger og anlægger byer og dem der ved noget om jord og organismer stikker hovederne sammen og laver nogle vilde forsøg, hvor der tænkes ud af boksen.
Vil du høre mere om jord?
Vær med på Build for Biodiversity den 26. og 27. februar 2025. Læs mere og tilmeld dig her.
