Hanne Tine Ring taler på konferencen bæredygtig byggeproces

Vi skal lære at arbejde med konkrete målsætninger fra start til slut af byggeprocesser

Hanne Tine Ring er bæredygtighedsingeniør hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, og den 9.-10. juni taler hun på konferencen Bæredygtig Byggeproces. Først kommer hun med et fremadskuende bud på håndtering af cirkulære materialer i beslutningsprocessen og derefter deltager hun i debatten ’Hvad skal der til for at få mere genanvendelse, og dur de løsninger, vi har fået introduceret indtil nu?’

I denne artikel kan du læse et interview med Hanne Tine Ring.

Hvilke mulighederne er der i byggeprocessen for at få mere bæredygtighed i dine øjne?

Vi er efterhånden nået dertil, hvor bygherrerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de ønsker sig af et bæredygtigt byggeri og rådgiverbranchen kan levere en bred kam af løsninger. Jeg ser også, at vores entreprenørsamarbejdspartnere i stigende grad påtager sig et lederskab. På alle fronter kan og skal vi fortsat udfordre os selv, for der er stadig lang vej til en situation, hvor vi får nedbragt den samlede miljøpåvirkning fra vores byggeri.

Der ligger et meget stort potentiale i at gentænke den måde vi designer bygninger, så materialevalg, konstruktioner og tekniske systemer samtænkes med formen og funktionsbehov i højere grad end det ofte er tilfældet i dag. Dette vil også påvirke arbejdet med helhedsplaner og lokalplaner, som i mange tilfælde er med til at definere byggefeltet, længe før projektet er udviklet.  Der er også et meget stort potentiale for at tænke biodiversitet ind i byerne og få byens brugere tættere på naturen.

Jeg oplever ofte at vores entreprenører sidder med en oplevelse af, at det er arkitekten og rådgiverne der vælger materialerne, og de derfor er udenfor indflydelse. Samtidig sidder rådgiverne ofte i en situation, hvor vi ikke kan pege på specifikke produkter. Jeg tror, de fleste entreprenører vil blive overrasket over, at de faktisk påvirker 10-40 % af den samlede miljøpåvirkning fra materialerne igennem deres produktvalg inden for de materialegrupper, som vi typisk ser i dag. Her ligger der et potentiale for at tage nogle bevidste valg igennem miljøvurderinger. Hertil kommer muligheden for at nedbringe miljøpåvirkningen yderligere igennem et fokus på reduktion af spild og transport af byggevarer til og fra byggepladsen.

Sidst men ikke mindst er der et stort potentiale for at tænke i biogene materialer – ikke blot i træbaserede byggevarer, men også i hurtigt fornybare biogene byggevarer, der kan produceres lokalt.   

Hvilke lovmæssige udfordringer og regelsæt spænder ben for mere bæredygtigt byggeri? 

Der er en generel udfordring med genbrugsmaterialer og biogene materialer, hvor vi mangler standardisering af hvordan der udarbejdes teknisk dokumentation for disse typer af byggevarer. Her er de enkelte producenter nødt til at udvikle deres egne ydeevnedeklarationer, hvor vi som rådgivere og bygherrer, så skal tage stilling til om vi er enige i metoden og forudsætningerne i hvert enkelt tilfælde.

Vi kigger ind i en tid, hvor vi skal gennemføre hurtige prototypetest til en branche, der har meget dårlig erfaring med at anvende uafprøvede løsninger. Her er der behov for, at vi finder måder at afprøve løsninger hurtigt og at vi samtidig får forsikringsbranchen på banen, så vi kan få reduceret risikoen for projektets parter. Dette er især blevet et issue efter ABR18 er trådt i kraft, hvor rådgivere er forpligtet til at pege på velafprøvede løsninger.  

2020 var året hvor regeringen kom med udmeldingen om den nye klimapolitik. Kommer dette til at afspejle sig i byggeprocessen i forhold til at få mere bæredygtighed? 

Jeg oplevede, at branchen generelt syntes at regeringens klimapolitik fra 2020 var for uambitiøs. Vi var mange, der havde set frem til, at der kom konkrete målsætninger på bordet, som kunne fungere som en driver for langsigtet planlægning – især hos producenter og investorer. I marts i år har vi fået nogle konkrete målsætninger for udledningen af CO2 ækvivalente pr. m pr. år for en 50-årig beregningsperiode. Målsætningerne for 2023 svarer til hvad der bygges i dag eller byggeri der er mere miljøbelastende end det vi bygger i dag, men når vi når frem til 2027- og 2029-målsætningerne vil vi ikke kunne producere byggevarer og bygninger, som vi gør i dag. Dermed giver den nye strategi planlægnings- og handlerum for byggevareproducenter, der har ventet på at få et pejlemærke. Jeg forventer også, at de udmeldte værdier for den frivillige bæredygtighedsklasse vil blive en vigtig driver på samme måde, som vi så lavenergiklasserne var fra 2006 og frem til 2015.

Skiftet fra fokus på antal kWh/m2 til CO2 ækvivalente pr. m2 vil også medføre, at vi ser på bygninger som en del af et større system – både for materialer og energiforsyning – og for at komme i mål kræver det at alle led i værdikæden arbejder sammen. Jeg ser frem til, at vi nu kommer til at tale om den faktiske miljøeffekt fremfor at evaluere på forbrug. Der er stadig nogle udfordringer omkring den anvendte metode, men jeg håber at vi kan nå i mål.
Skiftet vil også betyde, at eksisterende bygninger får større værdi, fordi de ressourcer, der allerede er investeret, er gratis, mens nye ressourcer og ressourcer, der skal bortskaffes, vil være dyre, når det kommer til udledningen af CO2 ækvivalente pr. m2.

Hvor synes du vi skal tænke os om, og hvad skal vi gøre anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?  

Vi skal lære at arbejde med konkrete målsætninger fra start til slut af byggeprocesser og alle led i værdikæden skal forstå, hvordan de hver især har mulighed for at påvirke projektet i en positiv retning.
Miljøvurderinger og levetidsomkostningsberegninger skal tæt på beslutningsprocessen fra starten af projektet – allerede når vi tager stilling til om et byggeri skal rives ned eller renoveres.

Vi skal også blive bedre til at forstå vigtigheden af bygningers fremtidige anvendelser og valg af robuste løsninger, der forlænger byggeriets potentielle levetid så meget som muligt.

Hvordan ser fremtiden ud i forhold til bæredygtighed og byggeprocessen?

Hvis vi skal nå i mål med klimaplanen, vil jeg forvente at se flere bygningstransformationer og en mere udpræget brug af biogene materialer. Vores byer vil blive endnu mere grønne og selvforsynende. Vi vil se flere minimal boliger og flere delefunktioner i fremtiden, hvor vi nedbringer miljøpåvirkningen pr. person i nybyggeri ved at bygge flere smarte m2 end i dag.

Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces?

Jeg har fået fornøjelsen af slutte af med et debatoplæg, hvor jeg kigger fremad og kommer med bud på, hvordan design processen ser ud for næste generation af bæredygtigt byggeri og hvordan vi sammen kan komme udover nogle af de barrierer, vi oplever i dag. Jeg håber, mit indlæg vil give deltagerne inspiration til at se muligheder fremfor barrierer og at indlægget kan give anledning til en god efterfølgende paneldebat. Jeg håber også, at deltagerne går fra dagen med en følelse af, at der er en vej frem og at vi sammen kan nå i mål.

Vil du høre mere?

Du kan høre Hanne Tine Rings indlæg og deltage i debatten på konferencen Bæredygtig Byggeproces den 9,-10. juni. Læs mere her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Med Googles Air View data og Gehls innovative tilgang er det gjort muligt at synliggøre luftforurening gennem urbant design. Læs mere her.
Mindre luftforurening gennem urbant design