På konferencen Build for Biodiversity den 5. & 6. marts kan du høre en spændende debat med Mette Skjold, der er partner og CEO i SLA. Mette Skjold er en del af debatten, kan vi rewilde vores byer? Debatten tager udgangspunkt i rewilding-principperne, og her skal hun blandt andet være med til at svare på, om vi kan bringe naturen så nært ind i byerne, at vi kan tale om at ’rewilde’ det urbane rum, og om vi kan oversætte rewilding-principperne til en urban kontekst og også bruge vores byer til at genoprette økologiske systemer og give meningsfuld plads til liv.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Mette her.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet?
Jeg er uddannet arkitekt i 2001 fra The Bartlett School of Architecture i London og Arkitektskolen i Aarhus med en master i byudvikling med særligt fokus på komplekse, dynamiske og processuelle systemer, som byer jo er. Jeg kom til SLA i 2010, blev administrerende direktør i 2011 og har været partner siden 2013. I den samme tid er SLA vokset fra 30 til 130 medarbejdere og med projekter over hele verden.
Bynatur og biodiversitet – og deres kobling til vores byers bæredygtighed og til menneskers livskvalitet – er faktisk grunden til at jeg i sin tid startede i SLA. Her er bynatur og biodiversitet centralt i alt hvad vi laver: Fra store naturbaserede masterplaner i London og Toronto, over naturparker, sociale boligbyggerier og grønne tagparker i København, Paris og Oslo, til biodiversitetsstrategier for pensionskasser, investorer og endda hele nationer.
Alt bunder i vores ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for liv – alt liv.
Hvad skal der til for byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Vi skal turde sætte biodiversitet og natur forrest, når vi udvikler vores byer. Biodiversitet er ikke nice to have pyntegrønt, men helt basalt og overlevelsesmæssigt need to have. Samtidig skal vi have en forståelse af, at naturens økosystemtjenester er afgørende for vores økonomi, herunder i særdeleshed byggebranchen med dens enorme forbrug af materialer. Hvis vi ikke prioriterer beskyttelse, genoprettelse og styrkelse af biodiversitet, gør vi ikke kun skade på andre arter, vi saver også som branche den gren over, som vi selv sidder på.
Og så skal vi forstå, at det at arbejde med at styrke biodiversitet er et komplekst felt, der kræver interdisciplinært samarbejde: Fra biologer og plantespecialister over antropologer og filosofer til planlæggere og arkitekter. At arbejde holistisk med biodiversitet handler nemlig ikke kun om at øge mængden af groet stof, fx via bynatur. Det handler også om at designe kvaliteten og funktionaliteten af bynaturen, så den skaber positiv værdi på så mange måder som muligt for vores byer og samfund – fx i forhold til klimatilpasning, CO2-optag, mikroklima, sundhed, sociale mødesteder og så videre. Og så kræver det ikke mindst en dyb viden om, hvordan naturen og det groede påvirker os mennesker – og omvendt.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Det er på samme tid meget simpelt og meget komplekst: Plant meget mere – og meget bedre – grønt! I SLA arbejder vi med en naturbaseret designtilgang til byplanlægning, der går ud på at bringe naturen og dens økosystemtjenester helt ind i vores byer, hvilket vil løse en masse af de problemer, de pt. står overfor: Fra skybrud og oversvømmelser over luftforurening, social segregation og livsstilssygdomme, til øget sundhed og livskvalitet.
Naturbaseret byplanlægning betyder at bynatur tænkes ind fra start af på lige fod med (eller måske endda før) bygninger og infrastruktur. På den måde er det en radikal venden-på-hovedet af tidligere paradigmer for byplanlægning, der jo alle har sat bygninger, veje og affaldshåndtering først.
En naturbaseret by ligner ikke nogen by, vi tidligere har kendt. Men vi bliver nødt til at turde det nye. Det er nødvendigt, både for vores egen, naturens og vores klodes skyld.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
På mange måder er debatten om biodiversitet blevet meget mere central i de sidste par år. Der er en gryende bevidsthed om biodiversitetens betydning, og at vi ikke bare kan fortsætte vores masseudryddelse af arter, som vi har gjort hidtil. Og byggeriets rolle i dette er også ved at blive forstået.
Jeg kan dog godt være lidt nervøs for hvordan biodiversitetsdagsordenen har udviklet sig. Der er kommet rigtig meget fokus på værdikæder og på byggeriets off-site påvirkning af biodiversitet. Det er også en super vigtig diskussion. Men den må aldrig stå alene.
I mine øjne er det lige så vigtigt, at vi mennesker fundamentalt set forstår, at vi selv er natur. Biologer taler jo rigtig meget om at der skal skabes fysisk plads til natur i vores landskaber og byer. Men pladsen skal i lige så høj grad også skabes i vores hjerter. Og her spiller den konkrete on-site bynatur en helt uomgængelig rolle. Det er når vi hører fuglene synge udenfor vores vinduer, mærker træernes forrådnelse når vi går igennem parken, dufter den friske luft efter styrtregn, mærker stormen, pludselig ser stjernerne på himlen og fysisk fornemmer altings forgængelighed, at vi har størst mulighed for at føle os ét med naturen. Og for alvor føle at vi skal passe på den – og dermed på os selv.
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Jeg synes der foregår rigtig meget spændende i London lige nu, hvor de stiller helt andre krav til bynatur og biodiversitet end vi pt gør herhjemme – og hvor vi har arbejdet siden 2020. Dels er der kravet om Biodiversity Net Gain, hvor en developer død og pine skal aflevere et site med 10 procent mere biodiversitet, end før udviklingen begyndte. Dels er der London Rewilding Task Force, der har overborgmester Sadiq Kahn i spidsen og altså støtte fra det politiske topniveau. Taskforcen har udgivet en række guidelines sammen med C40 og Arup, der handler om at introducere naturens principper i byens grå strukturer, så der opstår en sameksistens mellem mennesker og natur. Det synes jeg er ekstremt lovende – og ekstremt spændende at arbejde indenfor.
Jeg synes også det er spændende, hvordan flere og flere private bygherrer og udviklere har fået øjnene op for biodiversitetens betydning og muligheder. Fx har vi lige lavet en naturbaseret strategi for transformationen og renoveringen af eksisterede ejendomme i en af NREP’s større ejendomsporteføljer. Her har vi specifikt arbejdet med biodiversiteten og dens afledte betydning og effekter som fx sense of arrival, trivsel, fællesskab og lejertilfredshed. Biodiversitet er blevet forretningskritisk, det er fedt.
Endelig synes jeg bare at vores Amager Bakke – selvom den nu har fem år på bagen – stadig er et af de mest spektakulære eksempler på, hvordan man kan designe urbane og tekniske infrastrukturer (som her et kraftvarmeværk og et energilandskab) ved hjælp af en naturbaseret designmetode, der giver kæmpe merværdi både biologisk, rekreativt, økonomisk og energimæssigt.
Et lynhurtigt bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?
Haha. Så skulle det helt sikkert være en islandsk hest. De er bedst i flok og altid ude i naturen.
Vil du gerne høre mere fra Mette Skjold om rewilding af vores byer?
På konferencen Build for Biodiversity den 5. & 6. marts kan du høre en yderst spændende panelsamtale om rewilding af vores byer. hvor Mette skjold er en del af panelet. Læs mere om Build for Biodiversity og tilmeld dig i dag.
