Kirsten Høi er landskabsarkitekt i Herlev Kommune og Christine Nuppenau er studieleder for parkdiplom og landskabsarkitekt ved Københavns Universitet. På konferencen Build for Biodiversity den 5. & 6. marts kan du høre et spændende oplæg med Kirsten og Christine om driftsbeskrivelser til udbud og kontrakter for drift af grønne områder med prioritering af høj biodiversitet. Der er nemlig behov for, at der skal udvikles nye standarder og nye værktøjer, når vi skal sikre den rette drift i områder med fokus på udvikling af biodiversitet.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Kirsten og Christine.
Hvad er jeres baggrund, og hvordan arbejder I med bynatur og biodiversitet?
Kirsten: Jeg er uddannet landskabsarkitekt fra 1989 og jeg har næsten udelukket arbejdet med driftsplanlægning i kommunale stillinger og som konsulent i hele min karriere, dvs. i ca. 33 år. Arbejdet med bynatur og biodiversitet har især haft fokus i de sidste 5-6 år. Jeg har desuden været i bestyrelsen for Park- og Naturforvalterne.
Christine: Jeg er uddannet landskabsarkitekt fra 1997 og har en Ph.d. i parkforvaltning fra 2007 med fokus på markedsorientering, organisationsforandring og ledelse. Jeg har arbejdet 12 år i Københavns kommune i tre forskellige stillinger, med fokus på strategisk grøn planlægning (parkplanlægger), forvaltning og drift (parkforvalter) og driftsledelse (enhedschef). Efterfølgende har jeg været studieleder og underviser på Skovskolen i 5 år, med fagligt fokus på driftsstyring, parkforvaltning, urban planlægning og bæredygtighed. Bynatur og biodiversitet er emner, som vi til stadighed integrerer i undervisningen, ligesom vi følger med i erhvervets indsatser på områderne bl.a. gennem projekter, ekskursioner, litteratur og gæsteforelæsere.
Hvad skal der til for byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Kirsten: Formidling af viden om forhold af betydning for biodiversiteten er essentielt.
Christine: Vi skal blive bedre til at tale om, hvad biodiversitet er eller kan være i det bebyggede miljø. I byerne er det svært at skabe vilkår for de truede og sjældne arter, men vi kan skabe noget andet bynatur med relativt enkle virkemidler – som måske er bedre for biodiversiteten, end det vi hidtil har gjort. Men det er nødvendigt at vi bliver bedre til at tale faktabaseret, så vi dels vælger de rigtige virkemidler, hvor de nytter og dels kan dokumentere vores indsatser.
Hvordan kan vi efter jeres mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Kirsten: Påvirke politikere og lovgivere gennem information og viden om betydning af grønne områder i byen – brug også gerne andre større byer som reference til, hvordan der arbejdes meget mere og bedre med at skabe sunde og grønne byer i andre lande som f.eks. byer som Berlin, Hamborg og London, hvor der er en meget bedre sikring af træer og grønne områder i byen end i danske byer.
Christine: Enig med Kirsten, det er beslutningstagerne, som skal vælge den grønne udvikling til. Vi skal gøre opmærksom på de grønne løsningsmuligheder, når udfordringer og kriser presser sig på – men på en troværdig og faktabaseret måde. Måske skal vi også arbejde for, at der skabes opmærksomhed på landskabets potentialer, så vi ikke kun skal arbejde med restarealerne og på andre sektorers præmisser.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
Kirsten: Orientere om alt det vi allerede har mistet (antallet af fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58 % siden 1970, da jeg var barn, og hvad betyder den økonomiske vækst i samme periode, hvis vi samtidig ødelægger naturgrundlaget for det vilde liv på Jorden?)
Christine: Den er svær, fordi mange synes at naturens ’krible-krable’ er til besvær eller ligefrem ulækkert. Og nogle gange er ’naturen’ jo til besvær, fx hvis den invaderer vores boliger eller anden infrastruktur. Vi skal præsentere et realistisk scenarie, hvor forholdet mellem mennesker og natur er balanceret, så det ikke bliver ’natur på bekostning af menneskets trivsel’. Og skabe og fortælle om de gode eksempler – men de skal være veldokumenterede, så der ikke er noget tvivl om effekten.
Hvilke projekter synes I lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Kirsten: Dyreafgræsning, Afbrænding som naturpleje, Omlægning af parker og grønne områder med involvering af borgerne. Det er nye metoder og nye forventninger til drift, som vi skal i gang med at implementere.
Christine: Diskussionen om, hvor vi skal gøre mere for biodiversiteten, er vigtig – skal vi omlægge driften og lave levesteder alle steder? Og på én gang? Det er måske ikke et projekt, men diskussionen indgår i arbejdet med at udvikle nye driftsstandarder (kvalitetsbeskrivelser), hvor biodiversitetstiltag indgår og som stadig kan prissættes på en fornuftig måde ved udbud. Og så er det interessant at følge mange af de igangsatte projekter, for hvordan udvikler de sig over tid? Er vi dygtige nok til at understøtte naturens udvikling gennem vores drift, så biodiversitet får de bedste vilkår? At lade stå til skaber jo ikke nødvendigvis biodiversitet.
Et lynhurtigt bonusspørgsmål: Hvis I skulle være et dyr, hvilket ville I så være?
Kirsten: Jeg vil gerne være en hund (de bliver jo behandlet som er familiemedlem i mange danske familier)
Christine: Det har jeg ikke noget bud på
Vil du gerne høre mere om driftsbeskrivelser til udbud og kontrakter for drift af grønne områder?
Vær med på konferencen Build for biodiversity den 5. & 6. marts og hør et spændende indlæg med Kirsten og Christine om driftsbeskrivelser til udbud og kontrakter for drift af grønne områder. Du får blandt andet indblik i de praktiske udfordringer ved at beskrive drift i en ny kontekst end tidligere, hvor
udviklingen af biodiversitet ikke var så påtrængende som i dag. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
