Bæredygtighed stormer frem – ofte på en uhåndgribelig og teoretisk måde

Emmilie Joy Hansen er snedkerlærling hos Anders Mainz Aps og næstforkvinde for Lærlinge for Bæredygtighed. På Building Green København den 1.-2. november deltager hun i en debat om byggeriets værdiforståelse faciliteret af WE BUILD DENMARK. Her vil panelet ser nærmere på, hvad byggeriets reelle omkostninger er, når forbrug af naturens begrænsede ressourcer indregnes.

I denne artikel kan du læse et interview med Emmilie.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg har en bachelor i geografi og geoinformatik med fokus på ressourceforbrug, biodiversitet, klimatilpasning, bæredygtighed og byplanlægning. På universitetet lærte jeg om bæredygtighed på et teoretisk plan, som jeg havde svært ved at se, hvordan jeg kunne implementere i praksis. Jeg bliver motiveret af at gøre, at handle, at forandre og det ville en kandidatuddannelse ikke kunne give mig følelsen af. Jeg har arbejdet sammen med det fantastiske team bag Building Green i mere end 5 år og er derigennem blevet oplyst om branchens kæmpe potentiale for grøn omstilling. Derfor valgte jeg en lidt mindre naturlig forlængelse af min bachelor, nemlig en erhvervsuddannelse som bygningssnedker. Nu har jeg været lærling hos Anders Mainz ApS i 1,5 år og her føler jeg, at jeg gør en forskel for mennesker og bygningerne, de lever i. Min mester Anders har en skarp viden, når det kommer til bæredygtighed i praksis og hans indsigt og viden deler han med mig – og mange andre i branchen. Til hverdag arbejder jeg på både store og små byggepladser og næsten udelukkende med biogene materialer og åndbare konstruktioner. Vi har etableret et upcycling-snedkeri, hvor vi vil producere løsninger af non-virgine ressourcer. Jeg er ret stolt af mit første projekt, hvor jeg forvandlede brugte brædder fra en nedrevet skole til en facadeløsning, som jeg monterede på en af vores åndbare tilbygninger hos en kunde.

Arbejdsstation med ler/kalkmaling, hvor bindemiddel er skyr pga proteinindholdet

Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?

Som lærling og næstforkvinde i Lærlinge for bæredygtighed ser jeg et stort problem på vores erhvervsuddannelser. Vi bliver ikke lært, eksponeret eller udfordret i den bæredygtige tankegang. Bæredygtighed stormer frem i branchen – ofte på en uhåndgribelig og teoretisk måde – og derfor er det svært at implementere for os praktikere. Mange lærlinge i de håndværksmæssige fag ønsker mere bæredygtighed på skemaet, der er lang vej og der skal meget mere samarbejdsvillighed og samhørighed til. Jeg ved, at lærlinge, mestre, faglærer og ledelserne på vores skoler kan finde vejen frem i fællesskab, men der skal meget mere mod til – for alles vedkommende.

En god og stor nyhed er, at landets to første grønne svendeprøver for tømrere er blevet afviklet i september – et stort skridt, der har været tungt at tage. Jeg håber på, at den grønne svendeprøve kan accelerere og brede sig på flere erhvervsuddannelser.

Emmilie Joy Hansen sammen med Frederik og Martin, der er landets første udlærte grønne tømrersvende 

Årets tema er ’Det regenerative byggeri’. Hvad vi kan gøre lige nu og her for at rykke henimod det?

Vi skal tage ansvar og vi skal være meget mere ressourcebevidste sammenlignet med den ødeliggende byggeskik, som vi pt. kører med. Det kan vi gøre ved at tænke simpelt, naturligt og lokalt. Vi skal se på fortidens byggeri for at bygge fremtidens. Materialerne, som vi engang byggede med engang såsom træ, ler og strå findes stadig i Danmark.

Som håndværker er en konkret faktor for bæredygtigt byggeri materialevalg, men allerede her bliver det svært i praksis. Jeg ser denne tendens grundet følgende tre årsager:

  1. Tankegangen og viljen til bæredygtighed er begrænset blandt nogle håndværkere
  2. Bæredygtighed bliver uoverskueliggjort af teoretikere og dermed uhåndgribeligt for praktikere
  3. De alternative materialer er ikke velkendt og/eller velplaceret i byggemarkeder

Jeg starter med at nævne ansvar til dette spørgsmål, og jeg synes selv, at de ovenstående tre årsager underbygger min pointe meget godt. Jeg tillader mig at skrive et løsningsforslag til årsagerne:

  1. Håndværkere skal generelt i langt højere grad interessere sig og være nysgerrige på at forstå vigtigheden i omstillingen af byggebranchen. Her er det vigtigt at fodre tankegangen og viljen fra uddannelsesstart ved at blive undervist i bæredygtighed på erhvervsskolerne – blandt andet gennem en grøn svendeprøve.
  2. Hele værdikæden skal involveres fra start på et givent projekt – lige fra første streg skal de kloge hænder med i processen. På den måde er der en chance for, at teoretisk og praktisk viden kan kobles sammen og skabe mere bæredygtighed i praksis
  3. Håndværkerne bliver hovedsagligt eksponeret for materialer i byggemarkeder. Derfor skal blandt andet biobaserede materialer fylde meget mere på hylder og i salgstilbud end de gør i dagens byggemarkeder.

Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?

Vi bygger forkert og derfor bliver branchen presset med massive dokumentationskrav, som mange af de store virksomheder allerede er ramt af. Vi skal bygge rigtigt, hvilket betyder at vi skal tage ansvar og tænke helhedsorienteret, når vi bygger – som fordrer det regenerative system. I dag handler det lige modsat om ansvarsfralæggelse, så man slipper for bøder eller skadesgarantier, som ofte opstår grundet tidspres og dermed ineffektive byggeprocesser. Branchen skal være mere åben og menneskelig ved at turde ændre vaner, turde tilsidesætte frustrationer over dokumentationskrav og i stedet forstå hvorfor det er nødvendigt.

Jeg vil gerne inspirere til at man som håndværker vælger bæredygtighed til fremfor at gøre det, som man altid har gjort – fordi det er forkert på et klima-, miljømæssigt og menneskeligt plan.

Close up ad samling af CLT-element

Du deltager i debatten ’Hvis natur og klima kunne sende os en regning?’ Hvorfor er det en vigtig debat?

Debatten er vigtig, fordi den lader os tale om byggeriet på naturens præmisser og ikke økonomiens. Hvis naturen havde en stemme og klimakrisen havde et ansigt, så ville det være meget nemmere at handle. Byggeri er kortsigtet, også et ”bæredygtigt byggeri” med en LCA, der regner med en levetid på 50 år. Hvor mange ressourcer har vi mon tilbage om 50 år, hvis vi fortsætter sådan her?

Jeg tror, at min fornemmeste opgave i denne debat bliver at repræsentere håndværkerne og prøve at belyse, hvordan jeg har oplevet bæredygtighed og bæredygtigt byggeri på byggepladser. Jeg håber, at panelet og jeg kan få teori vs. praksis i rampelyset og prøve at forstå hver vores ståsted med udgangspunkt i vores fælles planet. 

Vil du høre om håndværkeres perspektiv på bæredygtighed?

Vær med i WE BUILD DENMARKs debat sammen med Emmilie Joy Hansen på Building Green København den 1.-2. november. Læs mere og tilmeld dig her.

Flere artikler
Det kræver mod at tænke på tværs af fagligheder