På konferencen Bæredygtig Transformation den 4. & 5. oktober kan du høre et spændende indlæg med Nicolai Bo Andersen, der er professor ved Det Kongelige Akademi. Han vil blandt andet prøve at besvare spørgsmålene, hvad betyder æstetik egentlig? Giver det overhovedet mening at skelne mellem smukt og grimt? Og hvad betyder det for en fremtidig bæredygtig bygningskultur?
Inden konferencen kan du læse et interview med Nicolai her.
Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation og renovering til dagligt?
Jeg er arkitekt MAA og professor MSO på det Kongelige Akademi. Jeg er programleder af Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation samt leder af Center for Bæredygtig Bygningskultur. Jeg har arbejdet med transformation i 25 år i både undervisning, forskning og i min bygningskunstneriske praksis. Jeg er særlig interesseret i hvordan vores æstetiske erkendeevne kan invitere til deltagelse og inspirere os til at passe bedre på Jorden. Spørgsmålet er, hvordan kan vi indrette os på en måde der sikrer velfærd for alle i balance med planetens bæreevne?
Hvilken rolle ser du at allerede eksisterende bygninger kan spille i forhold til at møde fremtidens byggebehov kontra nybyggeri?
Flere og flere nye studier dokumenterer hvad vi egentlig har vidst hele tiden, nemlig at vi skal bygge meget mindre nyt og genbruge meget mere af det gamle. Som IPCC’s sjette evalueringsrapport slår fast, ligger det største mitigations potentiale i den vestlige verden i retrofit af den eksisterende bygningsmasse. Vi skal effektivisere det vi har, kun anvende fornybare ressourcer og så skal vi begrænse vores forbrug. Transformation er i det perspektiv en helt afgørende del af en fremtidig bæredygtig bygningskultur der handler om at syntetisere teknologiske, kulturhistoriske og æstetiske forhold til en ny helhed – i respekt for de planetære grænser.
Hvad mener du, vi skal være særlig opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?
Arbejdet med eksisterende bygninger er ikke bare fri leg. Alle eksisterende bygninger – uanset om de er fredede eller helt almindelige – har en lang række kvaliteter som det er vigtigt at identificere inden man går i gang: teknologiske, kulturhistoriske og æstetiske. Det handler om at undgå at ødelægge noget – men lige så vigtigt handler det om, at de eksisterende bygninger er en skatkiste af viden og inspiration. Heldigvis har vi en lang række af værktøjer, metoder og strategier der kan hjælpe med at understøtte og informere arkitektoniske indgreb der både minimerer ressource- og energiforbruget og samtidig ikke ødelægger, men tværtimod styrker den eksisterende bygnings arkitektoniske kvaliteter.
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt transformation/renovering de næste 10 år?
Der bør øjeblikkeligt indføres et nedrivningsforbud suppleret med et stop for nybyggeri – medmindre det kan dokumenteres at det foregår indenfor de planetære grænser. Skatte- og afgiftssystemet skal ændres så priserne i kroner og ører afspejler det reelle træk på klodens biofysiske kapital. Uddannelse og efteruddannelse i transformation og bæredygtig bygningskultur skal styrkes på alle niveauer – på folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler såvel som på de højere læreanstalter – inklusive arkitektskolerne. Det interessante er, at dette ikke nødvendigvis betyder nedgang i livskvalitet, tværtimod. Transformation betyder højere kvalitet uden at øge antallet af kvadratmeter.
Kan du nævne et par transformations- ellers renoveringsprojekter, som du synes er særligt inspirerende?
Gennem historien har man altid genbrugt, genanvendt og transformeret. Santa Maria i Cosmedin i Rom – grundlagt i det 6. århundrede – er et forbilledligt eksempel på hvordan man har hentet byggematerialer i form af mursten, søjler og marmorbeklædning fra Forum Romanum og genbrugt dem på en helt ny måde. Alte Pinakothek i München – tegnet af Leo von Klenze i 1836, bombet under 2. verdenskrig og transformeret af Hans Döllgast i 1957 – er et moderne eksempel på en transformation af en eksisterende bygning hvor det nye og det gamle indgår i en helt ny helhed. Vandflyverhangaren i København – tegnet af Christian Olrik i 1921 og transformeret af Dorte Mandrup i 2001 – er et meget smukt nutidigt eksempel på hvordan en funktionstømt, fredet bygning kan få et nyt liv ved at understrege den eksisterende bygnings kvaliteter. Man kan sige, at man gennem historien altid har haft en dyb forståelse for at man skal passe godt på planetens ressourcer – noget vi kan lære meget af i dag.
Vil du gerne blive klogere på æstetik og hvad det betyder for en fremtidig bæredygtig bygningskultur?
På konferencen Bæredygtig Transformation den 4. & 5. oktober kan du høre et spændende indlæg med Nicolai. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
