På konferencen Build for Biodiversity den 14. & 15. marts kan du opleve Karen Marie Fisker Langkjer, associeret partner og leder af LYTT Bæredygtighed i LYTT Architecture og Anne Hartvig Mogensen, associeret partner i LYTT Architecture. De holder et spændende indlæg om at skabe en ny forståelse af natur, æstetik og landskabsarkitektonisk kvalitet.
Læs et spændende interview med Anne & Karen her.
Hvad er jeres baggrund, og hvordan arbejder I med bynatur?
Anne Hartvig Mogensen er uddannet landskabsarkitekt fra KU (Landbohøjskolen) og specialist inden for beplantning med vægtning på naturlige plantninger og biodiversitet. Anne har mange års erfaring fra arbejdet med naturtyper og biotoper, biodiversitet, skovrejsning og vild bynatur, og har dybtgående viden om vækstmiljøer, udførelse og drift i tegnestuens beplantningsprojekter – fra storskala landskabsbeplantning langs veje eller naturområder til den mindre skala i eksempelvis grønne bolignære områder og i bymæssige sammenhænge.
Karen Marie Fisker Langkjer er uddannet landskabsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Som leder af LYTT Bæredygtighed har Karen Marie ansvaret for tegnestuens strategiske arbejde med bæredygtighed og har gennem årene oparbejdet en bred viden inden for området herunder viden omkring cirkulær økonomi, materialeanvendelse, LAR og biodiversitet. I det daglige arbejder Karen Marie med projektudvikling fra de tidlige faser, og er særligt optaget af, hvordan vi som landskabsarkitekter kan udnytte naturens potentiale og virkemidler til at skabe sanselige rum for oplevelser og historiefortælling – rum hvor mennesker kan opleve forbundethed med hinanden og med naturen.
Hvorfor synes I det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Den globale biodiversitetskrise er et helt centralt og overhængende tema, der spiller en hovedrolle inden for vores fag i den tid, vi befinder os i. Og hvor den almindelige dansker oftest er begrænset til at kunne gøre en forskel hjemme på sin egen matrikel, har vi som landskabsarkitekter har vi en helt unik mulighed for at påvirke og tegne retningen for vores fælles arealer i byerne, og den mulighed er vi forpligtiget til at gribe, og gøre vores bedste for at udnytte.
Vi løser ikke biodiversitetskrisen og redder truede arter inde i byerne. Urban biodiversitet kan ikke løse samme opgave som vores nationalparker eller naturnationalparker. Men urban biodiversitet spiller alligevel en vigtig rolle – og den kan noget andet end nationalparkerne.
Med urban biodiversitet kan vi lave repræsentationer af de naturlige plantninger i bymiljøer, som kan spille en vigtig rolle som biotop- og naturformidling inde i byen for de børn og voksne, der ikke til daglig har deres færden ude i naturen. Så for os handler urban biodiversitet i høj grad om naturformidling, samtidig med, at der selvfølgelig også bliver skabt levesteder for byernes dyreliv, og levende, foranderlige rum med oplevelser og sanseindtryk.
Hvordan tror I byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Byggebranchen kan spille en kæmpe rolle! Byggebranchen har en direkte påvirkning ind i, hvordan vi indretter og bruger vores arealer, og det er en stor mulighed, og et stort ansvar. Men dokumentationen og værdisætningen af det grønne halter. Vi skal blive meget bedre til at screene indledningsvist på de arealer man vil bygge på, og dokumentere og værdisætte hvad der er af kvaliteter, som kan udvikles videre og løftes. Er der eksisterende kvaliteter på stedet som kan løftes til at blive en kvalitet i området? Og hvordan kobler vi os på de grønne systemer set i den større skala?
Hvis der var flere og stærkere krav til dokumentation af det grønne, ville vi også alle sammen blive meget klogere på, hvad det grønne kan, og den rolle det spiller, og så vil det også blive sværere at rydde og fjerne den natur, vi har. Og så skal vi blive meget bedre til at få det tværfaglige grønne samarbejde bedre op at stå og inddrage fagligheder og brugere tidligere.
Hvordan kan vi efter jeres mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Her mener vi, at skalaen er helt afgørende. Små grønne lommer har en kvalitet, men vi mangler virkelig fokus på det grønne i den store skala. De store sammenhængende træk, og korridorer, der spænder fra åbent land og helt ind i kernen af vores byer – og som forpligter helt ned på det enkelte bygge-site. Grønne sammenhængende træk, der kan fungere som levesteder for dyr, og som også kan trække en meget mere divers og levende natur ind i vores byer, som kan give folk i byerne kvalitative grønne åndehuller med plads til en mangfoldighed af liv og aktiviteter.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
Her har vi som landskabsarkitekter igen en mulighed for at spille en rolle i den formidling af det nye natursyn, som vild og biodivers bynatur indebærer, og bære ideerne og tankerne ud til en bredere skare. En biodivers natur har en anden sanselighed og æstetik i sig end den, vi traditionelt er vant til i vores by- og bolignære områder, hvor vi over lang tid har vænnet os til det grønne som noget, der er meget plejet, pænt og ordentligt.
At vænne sig til en anden æstetik, der for mange virker rodet og uskøn, er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden. Det er en opfattelse, der har rødder ned i vores fælles kultur, og som derfor kræver en grundig, men også omsorgsfuld og imødekommende indsats at ændre på. At vores fællesarealer ser pæne og velholdte ud er også en måde at vise hinanden, at vi kærer os om vores fælles rum, og at vi vil hinanden det bedste. Så det kræver noget helt særligt at få folk til at acceptere og anerkende, at det vilde og plejede ikke bare er et udtryk for ligegyldighed – eller en spareøvelse hvor driften er gået sin vej.
Her skal vi alle sammen på en rejse over i det, man kunne kalde et nyt æstetisk paradigme, hvor vi skal hjælpe hinanden til at forstå og anerkende, at den biodiverse bynatur også er et udtryk for omsorg for det fælles – bare på en anden måde, end vi har været vant til. Og på den rejse spiller landskabsarkitekten en central rolle som ’rejseleder’, hvor vi gennem formidling af de gode eksempler og historier, og med anerkendende og grundige brugerinddragelsesprocesser, der har øje for, at det er en kulturel forandring, vi har med at gøre, kan guide folk på rejsen.
Det kommer til at tage tid, men jo flere gode eksempler vi kan vise, dele og opleve – jo hurtigere går rejsen. Og når vi så er ankommet – og er landet i det nye paradigme – så kommer vi til at se tilbage på alle de ørkener af tætklippede græsplæner og bøgepur, vi omgiver os med i dag og tænke: sikke en masse muligheder, vi ikke udnyttede dengang! Hvad søren var det dog, vi tænkte på?
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
På tegnestuen har vi over en årrække været så heldige at indgå i nogle tværfaglige samarbejder med Vejdirektoratet som bygherre, hvor vi har siddet med om bordet sammen med biologer, driftsfolk, jord- og anlægseksperter i arbejdet med et udvikle et nyt beplantningsparadigme for VD. Vejdirektoratet er en meget ambitiøs bygherre når det kommer til at løfte det grønne på alle de arealer, der fordeler sig i og omkring vores infrastruktur, og er ansvarlig for projekter i en skala, hvor man virkelig har mulighed for at gøre en forskel i forhold til biodiversiteten. Det er netop denne kombination af at inddrage de rigtige fagligheder og ekspertiser på de rigtige tidspunkter – kombineret med en volumen og skala, der er til at få øje på, som vi har brug for meget mere af.
Et andet projekt vi også er stolte af på tegnestuen, er et nyt projekt i Rødekro, hvor vi også har haft fokus på at tage afsæt i det grønne i den store skala – som et canvas – som et byrumsprojekt på Rødekro Stationsplads er tegnet oven på. Udgangspunktet er en kortlægning af de eksisterende store grønne træk i området og de lokale naturtyper, der så danner rammen for selve stationspladsen, der udvikles som en repræsentation og videreførelse af den tørre hedeslette-biotop, der er karakteristisk for området.
Og endelig må vi bare fremhæve Basel, som vi var så heldige at være på studietur i her i efteråret. Det var virkelig inspirerende at se hvordan en højt kvalificeret og detaljeret kortlægning af byens grønne træk, korridorer og biotop-bånd fungerede som et forpligtigende og tydeligt grundlag for nybyggeri og indretning af grønne områder. Her er der ikke bare tale om enggræs, hvor der lige er plads, men en helt anden, og meget mere klog og ambitiøs bynatur, hvor det enkelte bygge-site skal udvikles, så den bliver en naturlig del af den biotop, der er karakteristisk for netop den del af byen. Meget spændende – og en tankegang, vi forsøger at tage med videre i vores egne projekter, som eks. Rødekro.
Vil du gerne høre mere fra Anne & Karen?
På Build for Biodiversity den 14. & 15. marts kan du høre et indlæg af Karen Marie Fisker Langkjer og Anne Hartvig Mogensen om at skabe en ny forståelse af natur, æstetik og landskabsarkitektonisk kvalitet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
