Liselott Stenfeldt arbejder som director & head of R&D hos Gehl, og hun taler om den socialt bæredygtige by på konferencen Sustainable Infrastructure den 9.-10. november 2022. Her kommer hun blandt andet ind på hvordan data kan være med til at skabe en bedre forståelse af, hvordan mennesker bruger og oplever vores byer.
I denne artikel kan du læse et interview med Liselott Stenfeldt.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtig infrastruktur og byudvikling?
Jeg er uddannet cand.arch. på Arkitektskolen i Aarhus, og har derudover læst interaktionsdesign på Malmö Högskola i Sverige og i London.
Jeg ser mig selv som en form for ”hybrid” med en faglighed, som spænder bredt men som stadigvæk har en dybte omkring det sociale og mødet mellem mennesker. I forhold til byudvikling er det mennesket og oplevelsen, som står i centrum, og jeg ser udviklingen af vores byer, bydele og gader som en stor social infrastruktur holdt sammen af os – mennesker. De fysiske omgivelser er en ramme for dette, og ved at skabe invitationer kan vi opfordre mennesker til at agere på måder, som for eksempel giver en sundere hverdag.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for bæredygtig infrastruktur og byudvikling lige nu?
Pandemien har bragt mange udfordringer med sig verden over, men den har også fremskyndet og fremhævet de menneskelige behov vi har som mennesker boende i en by. Vores studier i nedlukningerne viste os for eksempel, hvor vigtigt det var at have god adgang til grønne og rekreative områder, at byerne skal kunne tilbyde andet end kommercielle aktiviteter på bydels- og kvartersniveau for at være resiliente og at kultur er utrolig vigtig for en bæredygtig by.
Herudover er det tydeligt, at vi skal skabe inkluderende og sunde byer for alle. Og for at gøre det har vi brug for at kigge nærmere og bedre forstå nuancerne. Hvem bruger hvilke områder og hvem gør ikke? Hvilke madtilbud findes der, og hvor kan børn lege og bevæge sig frit? Og ikke? Det kræver forståelse for byen på kvartersniveau for at skabe relevante og bæredygtige invitationer.
Hvordan skal fremtidens transport og mobilitet udvikles i dine øjne?
Mobilitet er fra mit perspektiv ens med hvordan vi bevæger os gennem byen – på cykel, som gående, ved at bruge mikromobilitet-alternativer, kollektiv trafik eller måske bil. Disse forskellige alternativer bør udfoldes og undersøges nærmere, igen specielt efter pandemien, hvor flere Københavnere valgte at gå mere end nogensinde før.
Når vi taler om fremtidens transport, tror jeg, vi bliver nødt til at kigge nærmere på de alternativer, der findes og skabe plads for dem bedst muligt. Mikromobilitet, herunder eScooters, er for eksempel ikke blevet særlig godt modtaget i en by med en velfungerende infrastruktur som København. Men hvordan kan vi omtænke hvordan de integreres, så flere vælger at tage en eScooter the last mile i stedet for bilen hele vejen?
Jeg er herudover ikke sikker på, at vi skal tro, at elbiler er løsningen på en bæredygtig by. Elbilen er stadigvæk en privat bil med en fysisk form. Frem for at øge antallet af private biler vil det være oplagt at skrue op for fællesløsningerne – og derved få mere fysisk areal at bruge til ophold, rekreative områder og legepladser, som vi jo ved, vi har brug for i byen for at holde os sunde.
Hvordan skaber vi gode sammenhængende byer, som vi har lyst til at leve i?
Verden over ser vi hvordan ”crowd-fundede” løsninger, såsom Airb’n’b, er med til at skubbe på, hvordan beslutningstagningsprocesser i byerne køres. På sjette år har Airb’n’b fået skabt en platform med flere overnatningslejligheder end Hilton har bygget over 110 år. Dette er en måde at tale om infrastruktur, og det har mange gevinster – både set fra turistens vinkel, men også for udlejerne som på denne måde potentielt bedre kan have råd at bo i den dyre lejlighed i byen.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke at udviklingen hurtigt bliver drevet på en individualistisk måde, hvor vi overser det offentlige gode og borgernes velvære. Hvor er byerne i denne udvikling, og hvordan kan vi sikre, at vi inkluderer alle uafhængigt af hvor mange penge man har?
For at skabe gode sammenhængende byer skal vi blive bedre til at forstå samspillet mellem de fysiske rum og kulturen og med udgangspunkt i disse tænke i fællesløsninger, der ikke bygger på den gode brugeroplevelsen for en enkelt person, men at vi i det kollektive alle i en eller anden grad er en del af i byen.
Jeg tror, vi kan være med til at skabe byer, vi har lyst til at færdes og opholdes i ved i højere grad at tænke i hvordan vi kan designe invitationer for et kvarter eller bydel end kun for et enkelt menneske.
Hvordan kan vi finde løsninger, som gør det muligt at skabe miljøer og udvikle byer, der kombinerer det bæredygtige, det effektive og det intelligente?
Jeg tror meget på, at vi har brug for viden og data for at kunne designe for det bedre. Bæredygtige løsninger, og noget som reelt er intelligent, skal gerne tage udgangspunkt i et reelt behov og scenarie. At herudover også forstå det stedsspecifikke (og at en løsning ikke nødvendigvis bare kan skaleres) er afgørende.
Hvad taler du om på Sustainable Infrastructure?
Jeg vil tale om min syn på hvad social bæredygtighed er, og vigtigheden i at vi bedre forstår at skabe de invitationer der er behov for i inkluderende og sunde byer. Jeg vil give konkrete eksempel på hvordan vi arbejder med det i Gehl og vil også tale om hvordan data kan hjælpe os at både forstå adfærdsmønster bedre, men også til at udfordre vores egne fordomme når det kommer til det sociale.
Vil du høre mere til Liselott Stenfeldt og den bæredygtige by?
På konferencen Sustainable Infrastructure får du sat fokus på bæredygtig infrastruktur gennem oplæg, cases og debatter. Udvalgte talere sørger for, at du får en masse inspiration, viden og praktiske erfaringer, som du kan bruge bagefter. Læs mere og tilmeld dig konferencen her.
