Den prisvindende arkitekt Shigeru Ban kommer til København

Shigeru Ban er kendt for sine shelters til katastroferamte bygget af papruller, men også for sin følsomme, organiske og humanistiske arkitektur. På Building Green fortæller den japanske stjernearkitekt om sit humanitære arbejde med at hjælpe folk i nød, og om hvorfor vi skal have en mere udogmatisk tilgang til materialer.

Shigeru Ban er kendt for sine shelters til katastroferamte. Ud af simple toiletruller har han skabt hjem til tusinder af mennesker ramt af jordskælv, oversvømmelser eller krig. Da krigen i Ukraine brød ud, reagerede han da også hurtigt med midlertidige shelters i Polen til de nye flygtninge.

– Hvis man ikke tæller VVS-arbejdet med, kan selve rammen rejses på én dag.  Da materialerne er lette, er der heller ikke behov for byggemaskiner. Og opførelsen af ​​boligerne kan være med til at skabe nye jobs til genopretning, siger Shigeru Ban.

Shigeru Ban, founder, Shigeru Ban Architects

Humanitær arkitekt

Arbejdet for mennesker i nød begyndte allerede i 1995 som rådgiver for FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). Samme år etablerede stjernearkitekten Voluntary Architects’ Network (VAN), en organisation, der udfører katastrofehjælp.

– Arkitekter arbejder mest for privilegerede mennesker, folk der har penge og magt. Magt og penge er usynlige, så folk hyrer os til at visualisere deres magt og penge gennem monumental arkitektur. Jeg elsker også at lave monumenter, men jeg tænkte, at vi måske kunne bruge vores erfaring og viden mere til offentligheden, også for dem, der har mistet deres huse i naturkatastrofer, siger Shigeru Ban, der vandt Pritzerprisen i 2014 og sidder med i panelet for New European Bauhaus.

Bruger lokale ressourcer

I sine shelters har Ban brugt lokale materialer som bambus, mælkekartoner og papruller fra toiletpapir. Hvor andre ser toiletrullen som et restprodukt, skrald klar til at blive smidt ud, gravet ned eller brændt af, er det for Shigeru Ban en tilgængelig billig ressource, som kan fås i hele verden:

– Jeg er interesseret i at bruge ethvert materiale, som er tilgængeligt lokalt. For mig er affald et tomt ord. Det handler om at bruge vores ressourcer med omtanke.

Værdi til samfundet

Shigeru Ban har en mission om at forbedre vores byer og boliger. Det kan være shelters, midlertidige boliger eller storladne projekter som tilbygningen til Pompidou centret i Paris, Mount Fuji World Heritage Center in Shizuoka eller Aspen Art Museum. Hvert projekt er en ny start, et nyt eksperiment med form, funktion og materialer, men i sidste ende skal det give værdi til verden:  

– Jeg har været interesseret i, hvad arkitekter kan gøre for samfundet, siden jeg begyndte som arkitekt. Det løber som en rød tråd gennem alle mine projekter, slutter Shigeru Ban.

Shigeru Ban kan opleves på Building Green København den 2. november kl. 14.30. Hans store fokus på social bæredygtighed passer godt ind i årets tema på Building Green: Vejen mod absolut bæredygtighed og den økonomiske doughnut model, der understreger, at bæredygtighed er meget mere end CO2-udledninger. Bæredygtighed handler også om planetens bæreevne og det faktum, at alle mennesker skal kunne få opfyldt deres behov.

Læs mere og tilmeld dig gratis her.

Flere artikler
Developing an architectural language that responds to the need for a ‘regenerative’ building life cycle