Graves Simonsen er arkitekt MAA og bæredygtighedschef i Bygherreforeningen, og er også moderator i en debat på konferencen Bæredygtig Transformation den 25. & 26. oktober. Graves og paneldeltagerne tager et kig på udfordringerne ved at certificere transformerede bygninger eller projekter.
Læs et spændende interview med Graves her.
Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation til dagligt?
Min baggrund for at beskæftige mig med transformation eller i bredere forstand renovering, som transformationer typisk er en delmængde af, er en oprindelig uddannelse som restaureringsarkitekt og mange års arbejde med byfornyelse og udvikling af den eksisterende bygningsmasse, der har været mit faglige omdrejningspunkt gennem mere end 35 år. Der ligger en stor tilfredsstillelse i at erfare, at renovering og transformation endeligt har fået den plads blandt bygherrer, arkitekter, brugere og politikere, som det fortjener. Ikke mindst det 10-årige branchepartnerskab, Renovering på Dagsordenen, har spillet en rolle i denne forandring, men det helt store ryk er sket med den stigende opmærksomhed på klimaforandringer med krav om CO2-reduktion samt miljømæssig bæredygtighed og de mange initiativer, der knytter sig hertil.
Det er selvsamme initiativer, som har været en væsentlig del af mit daglige arbejde i Bygherreforeningen de seneste 11 år, hvor det at skabe de bedst mulige rammebetingelser for at bæredygtig transformation kræver en vedholdende indsats. I byggeriet har vi en tradition for at søge at implementere nye tendenser i projekterne for at vise vilje til forandring og handling, og det kræver at vi har nogle fælles rammer, der både skaber rum for kreativitet og samtidigt sikrer den kvalitet, der gør projekterne bæredygtige. Hvert eneste projekt er vigtigt, fordi det kræver mange ressourcer, men det er summen af projekter, der sætter de alvorlige aftryk, og derfor redder vi kun verden ved at arbejde sammen og sikre, at forandringerne er bundet op på det strukturelle, så vi arbejder i den samme bæredygtige retning med alle projekterne.
Hvad ser du som de største muligheder og udfordringer i forbindelse med bæredygtig transformation?
Her vil jeg pege på tre afgørende faktorer, der for så vidt alle handler om rammebetingelser; bygningsreglementet som rettesnor for, hvilken arkitektur og hvilke løsninger, det er muligt at realisere på bygningsmassens egne præmisser, forståelse for fortidens arkitektur og kompetencerne til at håndtere den i en ny kontekst, hvor kvaliteten ikke bare fastholdes, men øges, og endelig brugernes og investorernes sans for de værdier og kvaliteter, som ligger bundet i den eksisterende bygningsmasse, der rummer uanede og derfor ofte uudnyttede muligheder for at skabe både attraktive rammer og afkast. Der er mange myter om, at renovering og transformation ofte er mere usikkert og dyrere end nybyggeri, men det bygger ofte på uvidenhed og mangel på kompetence. Det kan der heldigvis gøres noget ved, hvis viljen er der.
Innovationen omkring nye og mere bæredygtige byggemetoder og materialer peger heldigvis i den rigtige retning ift. renovering og transformation, idet det ofte viser sig, at der er masser af viden at hente i historien. Det er under alle omstændigheder et godt sted at starte, ikke mindst i forståelsen af, hvorfor vi for 70-80 år siden forlod bæredygtige principper, der siden da har skabt en lang række af de ressource- og miljømæssige problemer, der i dag kræver et radikalt paradigmeskifte i vores omgang med ressourcer og måder at bygge på.
Hvad mener du, vi skal være særlig opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?
Forståelsen for eksisterende bygningers kvaliteter og muligheder er et helt afgørende udgangs- og opmærksomhedspunkt, og en stigende bevidsthed herom vil forhåbentlig også medføre langt færre nedrivninger til fordel for transformationer. En stigende brug af miljø- og ressourcekortlægninger, som er på vej som krav ift. nedrivninger, kan på samme måde anvendes som grundlag for beslutninger om det modsatte. En grundlæggende indsigt i og viden om den enkelte bygning kan netop fjerne de usikkerheder, som ofte fører til nybyggeri frem for renovering og transformation, og vi skal arbejde hårdt for, at kompetencerne for disse kortlægninger bliver udbredt.
Et afgørende punkt er at inddrage brugerne i forståelse af, at behovene for de fysiske rammer ofte kan opfyldes på mange måder og ikke kun ved at starte på det blanke papir. Vi kan lære meget af, at hvordan naturens andre arter formår at tilpasse sig omstændighederne og passe på ressourcerne, så der også er noget til de kommende generationer. Man kan måske omskrive det berømte Kennedy-citat til noget i retningen af: spørg ikke altid, hvad en ny bygning kan gøre for dig; spørg i stedet altid, om der allerede findes en bygning, som kan tilpasses og hvad du kan gøre for den!
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri og transformation de næste 10 år?
Den stigende mangel på naturressourcer, det øgende fokus på genanvendelse og udvikling af materialer med mindre klima- og miljøbelastning, og taksonomien, der vil blive definerende for, hvad der kan betegnes som bæredygtige investeringer, peger heldigvis alt sammen på, at den grønne omstilling af byggeriet må og skal accelereres. Udfordringen bliver, om vi kan følge med ift. at få ændret rammebetingelserne og sikre det nødvendige kompetenceløft på tværs af værdikæden.
Det betyder, at det ikke kun er de store dagsordensættende byggerier og virksomheder, der skal have opmærksomhed. Det skal uddannelsesinstitutioner og små- og mellemstore virksomheder i høj grad også. Sikrer vi ikke, at hele værdikæden bliver løftet og bliver en integreret del af den grønne omstilling, vil den ske med langt lavere hastighed end der er behov for. Små – og mellemstore virksomheder er ofte traditionsbundne og mangler overskud i et prispresset marked til at udvikle sig både som virksomhed og som arbejdsplads. Det bliver en bunden opgave at løse dette i de kommende år.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til bæredygtig transformation?
Det er vanskeligt at fremhæve enkelte projekter frem for andre, da variationerne i transformationsprojekterne er meget store, og kræver detaljeret indsigt i, om transformationen kun er iøjnefaldende og spektakulær eller samtidigt bæredygtig. Men det er værd at fremhæve de mange projekter, der gennem de seneste 10 år har været nominerede til eller har vundet Renoverprisen. Her findes en stor rigdom af renoverings- og transformationsprojekter, der bør kunne inspirere selv de største tvivlere, og det giver et stort håb for fremtiden.
Vil du gerne høre mere fra Graves Simonsen om transformation?
Du kan opleve ham på Bæredygtig Transformation den 25. & 26. oktober som moderator i en spændende paneldebat om udfordringerne ved at certificere transformerede bygninger og projekter. Læs mere om den spændende konference her og tilmeld dig her.
