Læs et interview med Rasmus Johnson der taler om Cold Hawaii på Creative Placemaking

Cold Hawaii: Mødet mellem nyt og gammelt, natur og kultur, landet og havet

Byggeri og byudvikling handler i dag om meget mere end blot form. Det går i højere grad ud på at bruge form og funktion til at skabe bæredygtige og spændende bymiljøer med plads til alle. Et af de værktøjer, man kan benytte, er Creative Placemaking.

Creative Placemaking handler om at bruge og skabe bygninger og områder til at gøre byen til et sjovere sted, men også om at designe og udvikle byområder som folk får lyst til at flytte til for at blive en del af fællesskabet. Cold Hawaii er et godt eksempel på dette. Udviklingen af Cold Hawaii er opstået gennem kreative fællesskaber og bymiljøer ud af interessen for at surfe. 

Fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd

Cold Hawaii er navnet på den 50 kilometer lange kyststrækning i Thy på den Nordjyske vestkyst, som strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Langs kyststrækningen kan man finde 31 registrerede surf spots, hvor alt fra nybegyndere til professionelle surfere har mulighed for at boltre sig i bølgerne. Navnet ’Cold Hawaii’ skyldes områdets særlige vind- og vejrforhold, som også de berømte surf-områder på Hawaii øerne er særligt kendte for.

Cold Hawaii og Creative Placemaking

Masterplanen for Cold Hawaii

Cold Hawaii i Thy har været i rivende udvikling de sidste mange år, og i 2005 blev der for første gang udviklet en masterplan for området for at fremme Thy som center for surfing i Nordeuropa. Masterplanen dannede grundlag for en række initiativer inden for events, bosætning, turisme og uddannelse med surfing som omdrejningspunkt. Der er sket meget siden den første masterplan blev afleveret. I 2019 igangsatte man derfor masterplanen 2.0, som over de kommende 10 år fungerer som den røde tråd for initiativer inden for bosætning, turisme, uddannelse, faciliteter, kommunikation, markedsføring og events i de kommende år i Thy.  

Visionen med masterplanen er at skabe et helstøbt Cold Hawaii. Det vil sige, at hele kyststrækningen i Thy skal være en del af udviklingen. Masterplanen går ud på at Cold Hawaii skal udvides fra at være ét nicheområde centreret omkring surfing til at omhandle en mere gennemgribende oplevelse af, hvorfor Thy er et helt særligt sted at være bosat, bosætte sig eller komme (igen og igen) som turist. Derfor er byudviklingen også en stor del af masterplanen. De mange faciliteter, byerne langs vestkysten har, skal nemlig udvikles og vedligeholdes.

Hør mere om Masterplanen 2.0 for Cold Hawaii på Build for Creativity

På konferencen Build for Creativity den 8 og 9. marts kan du opleve Rasmus Johnsen, der er iværksætter og Founder af Co-work Klitmøller, når han taler om sit arbejde med Cold Hawaii gennem de sidste 15 år. Et gennemgående tema for Cold Hawaii har været tilgængelighed, integration og åbenhed for på den måde at åbne for mødet mellem nyt og gammelt, natur og kultur, landet og havet. Det og meget mere kan du høre om på konferencen.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Du kan også læse et spændende interview med Rasmus Johnsen her

Flere artikler
Hør Pelle Munch-Petersen tale om materialepyramiden på Build in Wood. Læs et interview her.
Træs største potentiale er dets overlegne muligheder for genbrug