Kristoffer Tejlgaard er stifter af Atelier Kristoffer Tejlgaard. Du kan møde Kristoffer når han deltager i Det Kongelige Akademi og We Build Denmarks debat ’Absolut bæredygtighed’ på Building Green København den 3. og 4. november i Forum.
I følgende artikel kan du læse et interview Kristoffer Tejlgaard
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2006, og arbejdede derefter nogle år hos Tranberg Arkitekter. I 2011 startede jeg egen arkitekt- og entreprenør-virksomhed, hvor vi for alvor slog igennem med projekterne Dome of Visions 1.0-3.0 i årene 2013-16. I 2019 var jeg med til at stifte Foreningen Andelsgaarde, og i 2021 foreningen NaturHusene – begge er foreninger som arbejder med reel bæredygtighed, hhv. ift. landbrug (og landbrugets bygningsmasse) og byggeri.
I alle projekterne gennem årene har bæredygtighed været omdrejningspunkt, ligesom det også var i fokus de sidste år på arkitektskolen. Der er, og har i mange år været, et enormt behov for dygtiggørelse og nytænkning af arkitektfaget inden for bæredygtighedsområdet, da gamle konventionelle løsninger og vaner, understøttet af byggeriets kæmpeaktører, har og har haft alt for meget indflydelse i forhold til hvad godt er, som vi ser det på tegnestuen.
Derfor har vi brugt, og bruger fortsat, meget tid og indsats på at finde reelt bæredygtige løsninger og samarbejdspartnere til de opgaver vi løser, ligesom vi hele tiden forsøger at blive skarpere i forhold til hvad der kan lade sig gøre og hvordan konventionelle løsninger og bygningsreglement med mere kan udfordres.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?
Der er store udfordringer i forhold til at få udbredt kendskabet til bæredygtige materialer, så disse kan finde nem og selvfølgelig anvendelse i byggeriet. For mange rådgivere i byggefagene er bæredygtige materialer stadig ukendt territorium og man skal som arkitekt yde en ekstra indsats for at få de bæredygtige løsninger igennem i projekterne.
Men vores erfaring er også at når man gider tage udfordringen op og gøre benarbejdet, så findes løsningerne derude, og meget mere viser sig muligt efter et par ture rundt i manegen end ved første øjekast – det handler om at finde de folk i branchen, som brænder for det og har taget kampene, og derigennem selv finde lysten til at deltage i de slag der skal slås fremover.
På tegnestuen arbejder vi bl.a. indædt for at genintroducere træ i byggeriet i langt højere grad end de seneste 50-80 år, fx ved brug af nye træbearbejdningsværktøjer, som CNC mv., som giver brugen af træ en langt større kreativ spændvidde end den klassiske brug af træ i byggeriet, og dermed åbner for en mere mangfoldig anvendelse af træ. Vi ser på tegnestuen enorme kreative muligheder i anvendelse af ny-udviklede træprodukter og –bearbejdsningmetoder – som kan gavne og glæde både arkitekturen som fag og planeten via sin fornybarhed.
Årets Building Green-tema er at ’alt er forbundet’. Hvordan forholder du dig til det i dit arbejde med bæredygtigt byggeri?
De seneste års øgede fokus på og forståelse for de kriser vi som menneskehed står i og overfor, gør det vel efterhånden tydeligt for de fleste at det hele hænger sammen. Vi kan ikke som menneskehed drive rovdrift på os selv, hinanden og planetens ressourcer uden at vi alle kommer til at mærke konsekvenserne af det.
For os er det tydeligt at systemet skal omstilles for at kunne håndtere konsekvenserne af vores handlinger – at det økonomiske system skal omskoles til at tage ressourcetrykket med i beregningerne, således at alle ting kan prissættes i forhold til det aftryk de sætter på planeten. Hvis et sådant system var på plads, ville det givetvis blive markant dyrere at forurene og/eller gøre unødigt stort indhug i planetens ressourcer, hvilket ville gøre fornybare og genanvendelige materialer langt mere attraktive at anvende og dermed også udviklingen af løsninger for anvendelsen af disse.
Men indtil et sådant systemskifte har fundet sted bliver vi nødt til som virksomhed og enkeltindivider at ”lade som om” visse produkter og varer ikke findes på hylderne, selvom de i realiteten står allerforrest i ’butikken’ – fx er betonfundamenter, beton generelt og mineraluld med mere ikke del af vores bygge-vokabular, vi ’lader som om’ de produkter ikke findes og derfor ikke er mulige løsninger i vores bog. I stedet griber vi ud efter det fornybare og det genanvendelige, som skal og bør få en større plads i byggeriet, og som i sig selv jo understøtter fortællingen om at alt er forbundet.
Meget konkret kommer vores forhold omkring det cirkulære til udtryk i vores arbejde med Andelsgaarde, hvor vi på gård nr 2 på Fyn vil bruge en stor del af jorden til skovrejsning, som modregning af det træforbrug, som renovering, nybyggeri med mere i Andelsgaarde-regi har og vil få behov for – forbindelsen mellem råmateriale og anvendelse bliver således ganske direkte og er med til at tydeliggøre den genforbindelses-tanke, som også er en komponent i Andelsgaarde.
Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende?
Vi står i den meget privilegerede situation at vi kun arbejder på projekter som vi selv synes er spændende – af disse kan nævnes de kommende renoveringer og ombygninger af Andelsgaardes to første gårde på hhv. Nordsjælland og Fyn, derudover er vi undervejs i projektering af et yoga- og fælleshus til Hyllegård Høje, som i sig selv er et spændende projekt, samt diverse andre projekter som er undervejs eller i støbeskeen.
Af projekter udenfor tegnestuen selv er vi glade for ’Det åndbare hus’, som vi mener er med til at vise vejen frem, og samtidig venter vi spændt på hvad det kommende ’Danmarks største træbyggeri’ i Lerchesgade i Odense ender med – vi krydser naturligvis fingre for at det for alvor vil åbne op for anvendelsen af træ i byggeriet, også i de store byggesager.
Hvem eller hvad inspirerer dig i forhold til bæredygtigt byggeri?
Buckminster Fuller har siden arkitektskoletiden været en kæmpe inspiration, dels i forhold til det arkitektoniske og dels i forhold til det værdisæt og den filosofi, som ligger til grund for hans virke. Blandt andet også hans ’spaceship Earth’-tanke, som ligger helt i tråd med Building Greens tema om at alt er forbundet.
Derudover har Steen Møller fra Friland/Grobund i mange år været en inspiration i forhold til modet og lysten til at eksperimentere og finde absolut bæredygtige løsninger, mens vi på den teknologiske side er inspireret af de nye træbearbejdsningsteknikker og træprodukter, og på den mere begrebsmæssige side af ’absolut bæredygtighed’ og forståelsen for de planetære grænser.
Hvordan får vi aktiveret hele byggebranchen til at arbejde for bæredygtigt byggeri?
Vi bliver nødt til at insistere på de bæredygtige løsningers selvfølgelighed indtil disse bliver selvfølgelige i branchen, og på samme måde afvise de konventionelle løsningers selvfølgelighed indtil det bliver selvfølgeligt at disse ’løsninger’ ikke er reelle løsninger, når menneskehedens udfordringer i forhold til ressourceforbrug mv. tages i betragtning – altså at de påvirkninger og konsekvenser de konventionelle løsninger har for planeten, atmosfæren og vores alle sammens livsvilkår er diskvalificerende når det kommer til fremtidig anvendelse.
Indtil der er skabt en fælles forståelse for dette, må vi tage dialogen hver gang det er nødvendigt, og derigennem udbrede forståelsen, og dermed også de bæredygtige muligheder, sag for sag, projekt for projekt, og lade disse dialoger virke som ringe i vandet.
En del af dette er selvfølgelig også at vise attraktive eksempler på anvendelsen af de bæredygtige løsninger, altså at lave ’god arkitektur’ i reelt bæredygtige materialer, som kan virke som eksempel og aktivere andre til at følge dette eksempel.
Håbet er selvfølgelig at de bæredygtige løsninger en dag bliver førstevalg for alle byggeriets aktører, og at systemet, enten via bygningsreglementet eller hele det økonomiske system som sådan, støtter op om dette.
Du deltager i Det Kongelige Akademi og We Build Denmarks debat ’Absolut bæredygtighed’, hvorfor er det en vigtig debat?
En af udfordringerne i forhold til ’bæredygtighed’ er at det, i vores øjne, er et begreb som er ved at blive udvandet, da det i højere grad anvendes som buzz-word end bruges i reelt bæredygtige sammenhænge.
’Absolut bæredygtighed’ er således en nødvendig udvidelse af bæredygtigheds-begrebet, hvilket forhåbentlig kan afskære det værste sproglige misbrug, så vi kan blive ved at have de nødvendige samtaler angående de planetære grænser, som er absolut nødvendige at få en øget forståelse for, for at kunne agere fremover.
Ligesom ’regenerativt landbrug’, som vi arbejder med i Andelsgaarde-regi, er et nødvendigt begreb at få forståelse for i dén sammenhæng, er ’absolut bæredygtighed’ et nødvendigt begreb at få ind i samtalerne i byggefagene (og i samfundsdiskursen generelt), da det er presserende at vi fremover kun gør brug af løsninger i byggeri, arkitektur mv., som ikke skader planeten, atmosfæren og menneskeheden unødigt. Det er ganske enkelt påkrævet at vi som menneskehed finder en balance med naturen nu, og ’absolut bæredygtighed’, med alle dens mange facetter og tydeliggørelsen af forbindelserne mellem disse, kan hjælpe den forståelse på vej. Håber vi!
Vil du høre mere om absolut bæredygtighed?
Vil du gerne høre mere om Kristoffer Tejlgaards tanker om bæredygtighed, brug af træ i byggeprojekter og hans arbejde, så kan du læse mere om Building Green København d 3. og 4. november her og du kan tilmelde dig gratis her.
