Skrevet af Jesper Bo Jensen, direktør og fremtidsforsker, Fremforsk
Hvor langt er vi nået, hvor skal vi hen i fremtiden?
Det har været talt meget om det grønne byggeri, klimarigtige konstruktioner og byggeprocesser i de seneste 10 år. Den grønne klimadagsorden har virkelig præget byggedebatten og har vist sig i både arkitektur, byggematerialer og byggeprocesser. Men der er faktisk ikke sket så meget med udledningen.
Sammensætningen af CO2-udledningen gør byggeriet medansvarligt for en stor del af udledningen. Byggeriet har direkte og indirekte ansvaret for omkring 30 % af CO2-udledningen i Danmark her i 2020 (Kilde: Dansk Byggeri).
Regeringen og Folketinget har påtaget sig en stor udfordring. I 2030 skal Danmark have reduceret sin CO2 udledning med 70 % i forhold til 1990. Det betyder en reduktion til kun 44% af den nuværende udledning. Der skal fart på for at nå det, og der skal utraditionelle metoder i brug.
Men byggeriets direkte bidrag er kun på ca. 10 % af udledningen. Det er alt det, der kommer fra selve byggeprocessen, fremstillingen af byggematerialerne og de særlige problemer visse byggematerialer har udgjort – herunder cement til beton.
Resten er udledning fra driften af bygningerne. Her er på mange måder tale om fortidens synder. Bygninger fra 1890 eller 1960 kan kun energirenoveres til et vist niveau, hvorefter der skal nye bygninger til for at sænke udledningen. Men ser vi på kravene til bygninger i byggeregulativet for 2020, er vi stort set i mål med udledning fra driften af nybyggeriet på bygningssiden. Dertil kommer afvendelsen af bygningen og om dens energiforsyning udleder klimagasser. Men det kan vi jo ikke stille byggeriet til regnskab for.
Byggeriet må dog stå på mål for nedtagningen af bygningen. Vi skal kunne nedtage nye bygninger uden ekstra udledning af drivhusgasser og genbruge så meget som muligt af byggematerialer for at skabe et bæredygtigt byggeri på lang sig. Energien til denne proces skal også være grøn.
Fremtidens CO2-neutrale byggeprocesser
Der er en række områder, hvor vi skal gøre en indsats hurtigt. Det indebærer en ændring af byggeprocesserne og den måde, vi bygger på. Prøv at forestille jer en byggeplads om 15 år i 2035; Selve byggeriet er automatiseret med robotter. Byggematerialerne ankommer med førerløse lastbiler.
Smutture til byggemarkederne er en saga blot. Der leveres hele tiden varer med mindre, selvkørende køretøjer på størrelse med en stor kuffert. Folkene på pladsen går ikke længere på vejrlig, når det regner. De tager en regnfrakke på og fortsætter deres monitorering af processerne. Al energiforsyning til lastbiler, biler, små køretøjer er el-baseret eller kører på den nye power-to-X teknologi.
Byggematerialerne fremstilles enten via CO2-neutrale fremstillingsprocesser eller genbrug af materialer, der også behandles CO2-neutralt. En bygning er i 2035 bæredygtig i udgangspunktet, driften er optimeret og nedtagningen planlagt ved opførelsen. Bygningen har ofte sin egen energiforsyning fra bygningens overflader samt lagerkapacitet i fundament og kælderområder. Bygherren har dokumentation og garanti for både drift og nedtagning allerede gennem udbuddet af byggeriet.
Udgangspunktet i 2035 betyder, at vi alle kan se, hvor langt der endnu er til dette mål. Når jeg ikke skriver 2030, er det fordi, jeg også er realist. Det når vi ikke, men vi skal helst 70 % af vejen og være nede på en udledning fra byggeprocessen på 30 % af det oprindelige fra 1990.
Når man skal nå besværlige mål, der har en anstrøg af det urealistiske, er det godt at opstille målet først. Derefter kan de tiltag, vi sætter i gang vurderes ud fra, om det går i den rigtige retning. Endelig kan vi dele fremtiden op i etaper.
Begynd med det, der umiddelbart kan gøres. Der er rigtig mange muligheder, der ikke bliver udnyttet, fordi vi gør, som vi plejer. Hvis vi skal bygge grønt, skal vi faktisk lave om på det, vi gør i dag. Så alle områder er i spil. Stil krav om energidokumentation til underleverandører og de udførende på byggepladsen. Kræv at rådgiverne dokumenterer opførelsen energi- og CO2-mæssigt. En kvadratmeteropgørelse kan være et nyttigt sammenligningsredskab.
Taler vi på langt sigt er der craddle to craddle-perspektivet. En bygning skal kunne blive til en nye bygning uden spild og med 100 % genbrug af byggematerialerne. Højhuse i træ eller genbrug af beton er en selvfølge i 2030. Det bliver det kun, hvis vi begynder i dag.
Jesper Bo Jensen taler online på den digitale Building Green København den 28.-29. oktober. Læs mere her på siden under #BG20
