Rasmus Vincentz

Før vi for alvor kan vende tabet af biodiversitet, skal vi helt ind og have fat i vores natursyn

Hvordan drifter man arealer, der er designet til biodiversitet, når naturen konstant forandrer sig? På Build for Biodiversity den 24. marts kan du møde Rasmus Vincentz, direktør i Habitats. Vælger du spor 2 på dag 1, så kan du høre et spændende indlæg med Rasmus, hvor han sætter fokus på dynamisk drift – fra brug af data og monitorering til fleksible processer, der kan tilpasses ny viden, naturens udvikling og menneskelig involvering.

Her kan du læse et interview med Rasmus om bynatur, drift, kultur og behovet for at gentænke vores relation til naturen i det byggede miljø.

Vil du ikke starte med at introducere dig selv? Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet i dit arbejde?

Jeg er uddannet i samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, og kom ind i feltet biodiversitet, via mit arbejde med miljø og klima. Jeg ved med til at stifte Habitats i 2011, og arbejder i dag med bynatur og biodiversitet på mange forskellige måder, med vægt på at designe landskaber der rummer en vildere natur, og få det til at give mening, både forretningsmæssigt og filosofisk. Samt mere strategisk for virksomheder.

Hvad ser du at byggebranchen kan bidrage med når det kommer til biodiversitet, og hvilken rolle tror du byer og byrum kan spille?

Jeg arbejder bl.a. ud fra pointer fra FN’s Naturpanel IPBES om, at før vi for alvor kan vende tabet af biodiversitet, skal vi skal helt ind og have fat i vores natursyn og indretning af samfund. Det arbejder jeg meget praktisk med i projekter i det byggede miljø, fx solcelleparker og datacentre, og med virksomheder. Samt arbejde mere formidlingsmæssigt med i dialoger og udgivelser. Der skal selvfølgelig afsætte store arealer til vild natur, men for mig er det mest spændende i mødet mellem mennesker og natur, hvor vi skal opfinde nye måder at være i verden på, og samtidig skal det fungere praktisk og økonomisk.

Er der noget i dit eget liv, du har ændret på efter at have beskæftiget dig med natur og biodiversitet?

Jeg vidste i virkeligheden ikke særlig meget om natur da vi startede Habitats, og selvom jeg nok havde en god tilknytning til vildere natur, havde jeg ikke nogen faglig forståelse. Siden da har jeg oparbejdet en stor viden om arter og processer mv. men er samtidig blevet optaget af der hvor den naturvidenskabelige viden stopper, og andre vidensformer og omgange med naturen udfoldes.

Nu er jeg ofte i naturen, urban såvel som større, og på en anden måde med både et naturvidenskabeligt blik, et fagligt design perspektiv samt i forhold til dybere spirituel tilknytning.

Hvad inspirerer dig mest lige nu? Et menneske, et sted eller et projekt?

Mit arbejde med natur og særligt bynatur udvikler sig hele tiden. Det som jeg særligt sultent kaster mig over for tiden, er de mere kunstneriske tilgange. Her er værker i forskellige genrer med til at ruske i naturforståelsen, og stille afgrundsdybe spørgsmål om hvad vi er som mennesker og vores rolle i verden mv. Det er både skønlitteratur som ’Rans Vilje’, faglitteratur som ’Braiding Sweetgrass’, eller udvalgte malerier hos fx JF Willumsen.

Hvad håber du deltagerne tager med fra din oplæg på Build for Biodiversity?

Jeg håber vi kan lykkes med at skabe et trygt og nysgerrigt forum, hvor vi sammen tør stille spørgsmål ved de måder at drifte og monitere på vi kender, og samtidig lader nye forståelser og praktiske forslag kommer frem. I bedste fald lykkes vi med at sætte en dagsorden for hvordan vi på nye måder fremover tænker og arbejde med drift og involvering i landskaber.

Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?

Fra et fagligt perspektiv synes jeg ikke projekter der ’bare’ fjerne mennesker og giver noget arealer til natur, er særligt spændende. Udfordringen i dag er jo ikke bare at rulle afviklingen af naturen tilbage, og så mindske fx dyrkningen. I stedet skal vi finde og opfinde flest muligt ’både-og’ løsninger. Det har jeg forsøgt at bringe op med kampagnen ’23 Veje til Vildfærd’, om Kunming-Montreal-Aftalens 23 delmål, som Habitats lancerede i efteråret. Den har bidrag fra 23 organisationer og personer i DK, og lægger op til langt berede samfundsmæssigt og transformativt perspektiv på at vende tabet af biodiversitet.

I dag er der meget få, om nogle overhovedet, projekter i urbane områder der ager det perspektiv, som aktivt adresserer en kulturel transformation. Det håber jeg vi ser mange flere af fremover.

Et hurtigt bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?

Jeg føler mig ofte som halvt løve og halvt mennesker, så det ville det være sjovt en dag at være helt løve. Ellers er jeg vildt optaget af blæksprutter og ville elske, bare for en dag, at ’blæksprutte’, og opleve hvordan det er at være i verden, når man er så klog, har en blød krop, arme der fungerer selvstændigt og helt vilde farveskift.

Vil du høre mere fra Rasmus Vincentz?

Build for Biodiversity den 24. & 25. marts kan du opleve Rasmus Vincentz, når han på spor 2 – Dynamisk drift, sætter fokus på, hvordan arealer designet til biodiversitet kan driftes i praksis. Med konkrete cases undersøger han, hvordan data, monitorering og fleksible processer kan kobles til en drift, der kan tilpasse sig naturens forandringer – og hvordan mennesker aktivt kan inddrages i både anlæg, drift og opfølgning. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Flere artikler
Livet i jordbunden er afhængig af kulstof som energikilde