Louise Heebøll arbejder som strategisk byplansrådgiver og arkitekt hos V!GØR, der har fokus på bæredygtig samfundsudvikling, fællesskaber, byggeri og byrum. På Building Green København er Louise Heebøll med i en debat faciliteret af Bevar mere, der handler om hvordan vi arbejder med social værdiskabelse, når vi renoverer og transformerer boliger.
I denne artikel kan du læse et interview med Louise.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bæredygtighed i byggeriet?
Jeg er først uddannet arkitekt og dernæst strategisk byplanlægger. I mange år har jeg arbejdet med udviklingsprojekter og -koncepter inden for byggeriet, særligt inden for cirkulært byggeri og kollektive boformer som både selvstændig med eget firma og som ansat og iværksætter ved bl.a. KAB og Almenr.
Mit fokus har de sidste år flyttet sig fra at bygge så bæredygtigt som muligt, altså de tekniske løsninger, til at bygge så lidt som muligt. Det er selvsagt mest bæredygtigt slet ikke at bygge. Men vi bygger jo af en grund – for at få tag over hovedet, lokaler til at undervise vores børn, arbejde i, hjælpe syge mennesker osv. Så jeg arbejder med bæredygtighed i byggeriet ved at forsøge at sikre disse essentielle menneskelige fornødenheder samtidig med, at vi bygger så lidt som overhovedet muligt. Det er altså på mange måder en øvelse i at omfordele, transformere og optimere brugen af de eksisterende kvadratmeter.
Konkret arbejder jeg på projektet Del Hus, som går ud på at finde ud af, hvordan vi kan dele eksisterende enfamiliehuse op i to, så vi kan få flere boliger i de eksisterende huse. Jeg er også i gang med at dele mit eget enfamiliehus op i to samtidig med, at jeg laver Vidensprojekt Del Hus sammen med EFFEKT arkitekter for Bevar Mere.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du i forhold til årets tema ’Beyond the Roadmap’?
Jeg tror, den allerstørste udfordring er industriens træghed og modstand i forhold til at rykke sig. Når vi skal bygge anderledes, har det store konsekvenser for materialeproducenterne. Det kan være en gylden mulighed for at udvikle forretningen, så den er klar til en fremtid, hvor vi kan operere inden for de planetære grænser fx ved kun at bruge og udvikle på allerede eksisterende og ikke-jomfruelige materialer. Dansk Industri har med deres største medlemmer i ryggen dog valgt at sætte alt ind for at industrien ikke bliver rørt, så de kan fortsætte business as usual. Det er både trist og kortsigtet.
Hvis du tager fremtidsbriller på, hvilken løsning, praksis eller metode ville du gerne se blive standard i alle byggeprojekter fremover?
Mit største ønske for byggeriet er, at den kreative proces tager afsæt i, hvad vi allerede har af bygninger og materialer. Den traditionelle kreative proces i forbindelse med byggeri plejer at tage udgangspunkt i, hvad man ønsker sig af funktioner, dernæst bliver byggeriet designet og til sidst bliver materialerne ”tryllet” ind i projektet.
Man plejede at joke med, at bybørn kunne finde på at sige, at ”mælk kommer fra supermarkedet” og ikke ”mælk kommer fra en ko”. Men man kunne også joke med, at man i forbindelse med byggeriet kunne finde på at sige, at ”materialer kommer fra leverandøren”, og dermed er blind for det aftryk, produktionen af materialerne sætter ude i verden. Det oplever jeg bl.a., når København bryster sig af, hvor bæredygtig en by, den er, selvom der bliver kørt tonsvis af byggematerialer ind i byen hver eneste dag.
Jeg ser også, at den kreative proces er ved at ændre sig. Der er allerede et stort fokus på genbrug af byggematerialer og på arkitektskolerne laver de næsten ikke andet end transformationsprojekter. Så i fremtiden håber og tror jeg på, at vi allerførst i den kreative proces vil se på, hvad vi har, for derfra at se på, hvad vi kan gøre med det.
Hvis du skulle nævne én forandring, som du særligt ønsker at se i byggebranchen inden for de næste fem år, hvilken skulle det være og hvorfor?
Et helt eller delvist byggestop. Jeg tror, at et byggestop ville være en fantastisk mulighed for at ændre branchen, et kreativt benspænd som kunne få os til at stille spørgsmål og gøre op med de praksisser, som ikke er gavnlige for os som samfund og for planeten. Det skulle virke som en slags time-out. Når vi i branchen i fællesskab er blevet klogere og har udviklet nye praksisser og virksomhedsmodeller, kan vi begynde at bygge igen.
Kan du fremhæve et projekt, der har implementeret banebrydende løsninger, som går ud over de nuværende standarder for bæredygtighed? Hvad gør dette projekt særligt?
Så vil jeg være så ublu at nævnte Del Hus, som jeg selv er involveret i. Jeg synes, det som gør projektet interessant er, at det skaber en løsning for, hvordan vi kan skabe flere boliger uden at bygge flere kvadratmeter. Vi plejer at tro, at et pladsmæssigt behov løses ved til at tilføre mere plads, bygge mere. Vi skal vænne os til at se det pladsmæssige behov som et behov for omfordeling af det allerede byggede.
Jeg tror, branchens vigtigste opgave her de kommende år bliver at finde løsninger på, hvordan vi kan få skabt det, vi som samfund har brug for, ud af de materialer og de bygninger, vi allerede har.
Hvorfor er debatten ’Hvordan arbejder vi med social værdiskabelse, når vi renoverer og transformerer boliger?’ relevant? Og hvad vil dine vigtigste pointer være?
Søren Nielsen er lige nu aktuel med fortællingen om, at fremtiden med renovering og transformation af bygninger er lig med ”pillearbejde”. Pillearbejdet gælder designet og selve byggeriet, men også det afklarende arbejde, der skal gøres med menneskene og det levede liv i boligerne, for at finde ud af, hvad og hvordan der skal renoveres og transformeres. Eksisterende boliger i eksisterende områder kommer med fortællinger om hverdagsbehov, bekymringer, relationer, minder, familiestrukturer, vaner, håb og drømme. Der er ikke en one-size-fits-all.
En af mine pointer i debatten vil være, at vi som rådgivere og byplanlæggere skal være med til at finde ind til essensen af, hvad der er vigtigt for de eksisterende og kommende beboere. Ikke ved at aflæse markedet, men ved at samtale og i fællesskab finde frem til, hvad der skaber livskvalitet i og omkring boligerne. Så er det min oplevelse, at det er nogle helt andre og mere subtile overvejelser, som kommer frem. Frem for ord som ”flere kvadratmeter” og ”værdiforøgelse” kommer der igennem samtalen ord som ”haven”, ”aftensolen”, ”naboerne”, ”lokalområdet”, ”se efter hinanden”, ”fællesskab”, ”privatliv” og ”jeg elsker at…”. Når man har den samtale, er det slående, hvordan boligudvikling og det gode liv lige pludselig ikke står i skærende kontrast med udvikling inden for de planetære grænser.
Vil du høre mere fra Louise Heebøll?
Vær med på Building Green København den 30. og 31. oktober og hør debatten ‘Hvordan arbejder vi med social værdiskabelse, når vi renoverer og transformerer boliger?’. Læs mere og hent din gratis billet her.
