Skrevet af Line Nørmark, partner og chef for bæredygtighed i byggeriet i Transition, i forbindelse med konferencen Bæredygtig Transformation den 2. & 3. oktober.
Cirkularitet i byggeriet handler ikke kun om genbrug og genanvendelse af byggematerialer, men også om bevaring, vedligehold og transformering, hvilket er noget, byggebranchen har taget til sig. Især de sidste par år er det kommet på manges læber, og det fylder især i artikler, indlæg på de sociale medier og på konferencerne.
Mens branchefolk inden for byggeriet kan være præget af lemmingeeffekt, og er enige om, hvad der er det rigtige at gøre for at skabe en mere bæredygtig byggebranche, kan man være i tvivl om, hvor meget der forlader konferencerne og rapporterne og bliver til konkret handling der, hvor det virkelig batter; nemlig hos bygherrerne.
Der har heldigvis været mange gode fyrtårnsprojekter, som er med til at inspirere, motivere og flytte byggebranchen i den rigtige retning. Vejen fra inspiration til konkret handling kan dog være lang, især når man støder ind i de første barrierer, og tiden er knap.
Men vi ser faktisk en forandring – efterspørgslen på hjælp til at integrere cirkularitet i byggeriet stiger, og vi oplever en byggebranche, som både vil rykke på denne dagsorden og samtidig ved, at det er en nødvendighed.
Inden for den kommunale sektor har 70% af kommunerne allerede arbejdet med cirkularitet i byggeriet, mens hele 80% planlægger at skrue op for indsatsen inden for cirkularitet i byggeriet. Dette gør de både for at opnå målene i deres egne klimahandlingsplaner, men også for at bidrage til at gøre byggebranchen grønnere.
En af de gode indsatser, hvor vi især oplever en øget efterspørgsel, er på kortlægning af de ressourcer og den indlejrede CO2, som bygherrerne har til rådighed i deres eksisterende bygningsmasse. Disse kortlægninger benyttes til at demonstrere klimabesparelsen ved at bevare og transformere sine bygninger samt potentialet i at genbruge de materialer, der nedrives, uanset om det er dele af en bygning eller en total nedrivning. Dette øger både bevidstheden om, hvilke klimaeffekter forskellige beslutninger om bygningsmassen har. Derudover bidrager det til, at genbrugsmaterialer kan indtænkes i den tidlige design- og planlægningsfase, da man kender sine mulige genbrugsfraktioner på forhånd og dermed også kan tage højde for dem i en udbudsproces.
Vi ser dog, at det er i de tidlige faser, at de største forhindringer for et højt genbrugspotentiale opstår. En af forhindringerne er de problematiske stoffer, men også at design for adskillelse er en disciplin, som kun er i sin spæde start, og som desuden først har indvirkning om mange år. Hvis vi kan skille materialerne fra hinanden, og de er egnede til genbrug uden risiko for sundhed og sikkerhed, er villigheden meget stor. Alligevel har vi i dag svært ved at træffe beslutninger om f.eks. at bygge med høj mulighed for adskillelse, da det først har en positiv indvirkning om 30, 50 eller 100 år og samtidig ikke figurerer i din LCA eller dit klimaregnskab.
Hvis du vil bruge din LCA og kravene i bygningsreglementet til at træffe en beslutning om, hvorvidt du skal genbruge eller ej, har de nye regler om, at genbrugsmaterialer tæller nul, givet anledning til, at det altid kan betale sig rent beregningsteknisk at benytte genbrugsmaterialer i forbindelse med et nybyggeri. Dette har stor betydning, da sund fornuft ofte understøttes bedst ved dokumenterbare data.
Alene inden for mursten, som er en af de mest benyttede genbrugsvare inden for byggeriet, river vi ca. 40 mio. mursten ned hvert år – det svarer til en indlejret CO2 på ca. 25.000 ton CO2, og dermed en CO2-besparelse i næsten samme størrelsesorden – og det bidrager altså positivt til vores CO2-opgørelse, når vi skal bygge nyt. Men hvad hvis du ikke skal bygge nyt? Hvad hvis du blot lader din bygning stå og ikke gør noget? Det giver sjældent meget opmærksomhed. Eller hvad hvis du river ned, men ikke selv kan bruge materialerne? Eller hvis du vil bruge dem i en renovering og dermed ikke kan medregne det i en LCA? Hvordan tager vi højde for dette, så vi kan motivere til, at bygherre befinder sig så højt i bygningspyramiden som muligt?
Vi kan ikke erstatte hele vores materialeforbrug med genbrugsmaterialer, men når vi river 2-3 mio. kvadratmeter ned hvert år og samtidig bygger 6-8 mio. kvadratmeter, så kan vi dels bygge færre kvadratmeter, og dels rive færre kvadratmeter ned ved at vedligeholde og energirenovere, eller renovere og transformere i stedet. De kvadratmeter, vi så alligevel måtte rive ned, bør vi kortlægge, således at så mange materialer som muligt kan blive genbrugt direkte – for selvom vi skal stoppe med at rive ned, vil det ikke altid give mening at beholde en grisestald, hvis der er brug for et plejehjem.
Man taler meget om, at genbrugstøj har givet en Jevons-effekt i tøjindustrien, hvor det at købe genbrugstøj undskylder, at man køber mere, end man har brug for, og samtidig giver aflad til at købe nyt – derudover giver det en økonomi til dem, der sælger tøjet, som så køber nyt tøj for de penge, de får ind. Jeg tror, der er langt til, at det vil være tilfældet inden for genbrugsmaterialer i byggebranchen. Selvom der kunne være et par orangerier eller et cykelskur, som måske ikke var blevet bygget, hvis ikke det var muligt at benytte genbrugsmaterialer, bidrager alle projekter til en enorm bevidsthed og læring inden for genbrug, som er med til at accelerere interessen og kompetenceniveauet inden for cirkularitet i byggebranchen.
Jeg tror meget på, at cirkularitet i byggeriet er et af de store greb, der skal til for at reducere klimabelastningen fra vores bygninger – og jeg tror på, at branchen er motiveret og klar.
Det gælder først og fremmest om at bevare, vedligeholde og energirenovere, dernæst at renovere og transformere og til sidst at genbruge og genanvende vores materialer. Jeg håber blot, at vidensdeling, faste procedurer og villige bygherrer kan sætte skub i den cirkulære økonomi i det byggede miljø. Jeg glæder mig til at bidrage til den vidensdeling ved at dele vores arbejde med materialebanker og genbrugsmaterialer på Building Greens konference – Bæredygtig Transformation den 2. & 3. oktober. Læs mere om konferencen her.
