My Lunsjö er arkitekt og behavioural design specialist i GXN. Derudover er hun også taler på konferencen Bæredygtig Transformation den 2. & 3. oktober, hvor du både kan opleve hende i en spændende samtale om radikal forandring og ny æstetik, men også når hun går på scenen og gør dig klogere på Tscherninghuset. My kommer blandt andet rundt om hvordan arkitekturen påvirker brugerne af huset set fra et arkitekturpsykologisk perspektiv.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med My her.
Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation og renovering til dagligt?
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt, men fandt, efter noget tid som praktiserende arkitekt, ud af, at min primære passion handler om den menneskelige oplevelse af det byggede miljø. Derfor har jeg videreuddannet mig med en kandidat indenfor arkitekturpsykologi med særligt fokus på, hvordan man kan arbejde strategisk med design for trivsel og velbefindende. Nu arbejder jeg i GXN (3XN’s selvstændige forsknings- og konsulentvirksomhed) med et hovedfokus på at arbejde tværfagligt og bygge bro mellem forskning og praksis. I GXN arbejder vi bredt med transformation i stor og lille skala, fra højhuse til små bygninger, og med et særligt fokus på cirkulære principper, genbrugsmaterialer og den menneskelige oplevelse.
Hvilken rolle ser du, at allerede eksisterende bygninger kan spille i forhold til at møde fremtidens byggebehov kontra nybyggeri?
Allerede eksisterende bygninger spiller den helt store rolle i fremtidens udvikling, vi har ikke råd til andet! Fra et brugerperspektiv kan man sige, at hvis bygningen åbenlyst har arkitektoniske kvaliteter og en eksisterende ’sjæl’, er det jo en gave at arbejde med. Man kan også se, at mange brugere finder det nemmere at knytte sig til ældre bygninger, med skæve vinkler, finurlige dekorative detaljer og historiske lag, end til mere generisk nybyg.
Den anden del af transformationen er de uelskede bygninger, som mange måske ser som uanselige – eller ligefrem grimme. Her er det jo arkitekternes meget vigtige arbejde at forvandle dem med kvaliteter, der kan leve op til dagens funktionelle krav, men samtidig tilføre identitet og sjæl til stedet.
Hvad mener du, vi skal være særligt opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?
Den menneskelige oplevelse af transformation er et vigtigt aspekt, som nogle gange drukner i vores fokus på CO2 og genbrugsmaterialer. Den æstetik, som kommer med transformation, bidrager til nogle andre sanselige oplevelser, men er ikke nødvendigvis noget, der tiltaler alle brugere. Det afhænger af personens associationer, identitet og præferencer.
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtig transformation/renovering de næste 10 år?
Jeg tror, at det absolut vigtigste er modige bygherrer, der kan og vil gå forrest med løsninger, der endnu ikke er helt afprøvede, så branchen får nogle eksempler, nogle fyrtårne, de kan blive inspireret af, spejle sig i og tør følge efter. Når det er sagt, kræves der også nogle mere effektive systemer for hele processen omkring materialeflow af genbrugsmaterialer, fra nedtagelse, midlertidig opbevaring og testning til genopsættelse i den færdige bygning.
Kan du nævne et par transformations- eller renoveringsprojekter, som du synes er særligt inspirerende?
Internationalt synes jeg, at Gare Maritime i Bruxelles af Bureau Bouwtechniek og Neutelings Riedijk Architects er et meget smukt eksempel på en transformation, der både formår at skabe et særligt sted og at have det sanselige med – med en inde/ude-fornemmelse, varme materialer og en raffineret detaljering relateret til den menneskelige skala.
Herhjemme synes jeg, at Praksis Arkitekter laver nogle smukke projekter (f.eks. Maltfabrikken), hvor de er gode til at indtænke oplevelsen af detaljer og materialitet i brugeroplevelsen. Og så lærer de jo fra de gamle bygninger og bruger det i udformningen af de nye bygninger, så det er en mere flydende tilgang til både nybyg, transformation og renovering – hvor de forskellige processer alle lærer af hinanden og behandles sanseligt.
Af 3XN/GXN’s egne projekter synes jeg (selvfølgelig), at Tscherninghuset, der er en transformation af en industribygning i Hedehusene, i tæt samarbejde med bygherre Søren Tscherning, er et meget interessant og eksperimenterende projekt. Her er der arbejdet med genbrugsmaterialer til at skabe en både varm og hyggelig stemning samt et legende udtryk.
Vil du også høre mere om Tscherninghuset af My Lunsjö?
På konferencen Bæredygtig Transformation den 2. & 3. oktober kan du høre et spændende indlæg med My om Tscherninghuset og hvad genbrugsdesign betyder fysiologisk for vores kroppe og sanser. Du kan også opleve hende i en spændende samtale om radikal forandring og ny æstetik. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
