Kan vi bygge og udvikle på en måde og med materialer som planeten ville sige god for, hvis den var en del af projektgruppen? Kan vi bruge og udvinde færre materialer og blive bedre til at udnytte den eksisterende bygningsmasse, så vi ikke fortsætter med at drive rovdrift på økosystemer i krise?
BEYOND THE ROADMAP er temaet på dette års Building Green København den 30.-31. oktober. Her sætter vi fokus på hvordan byggebranchen ser ud for enden af Reduction Roadmap og hvordan byggebranchen kan se ud, når vi bygger inden for Parisaftalen.
Følg med, når vi hen over sommeren folder temaet BEYOND THE ROADMAP og underemnerne ud sammen med Artelia, CEBRA og EFFEKT, der er parterne bag Reduction Roadmap. I denne artikel kan du læse et interview om regenerativ arkitektur og byggeri på plantens præmisser med Sinus Lynge, partner, EFFEKT.
Er det realistisk at tale om regenerativ arkitektur og byggeri på planetens præmisser, eller er svaret på disse spørgsmål et decideret byggestop?
På nuværende tidspunkt har vi ingen realiserede eksempler på moderne, industriel regenerativ byggepraksis. For at nå frem til reel regenerering er vi nødt til fuldstændigt at gentænke byggeriet, så bygninger ikke bidrager til øget pres på planetens grænser men bliver en del af løsningen.
Udgangspunktet for Reduction Roadmap var et afgrænset fokus på byggeriets påvirkning af klimaforandringer, men med den viden vi har fået med ‘Doughnut for Urban Development’ står det klart, at vi skal inkludere biodiversitet både “on site” og “off site” i vores betragtninger og løsningsmodeller. I rapporten “Beyond the Roadmap” bygger vi videre på denne viden og arbejder på at integrere mål for biodiversitet i Danmark. Det er et vigtigt første skridt for overhovedet at sætte mål for regenerativt byggeri, og vi ser store synergipotentialer ved at betragte klima og biodiversitet sammen på tværs af sektorer ud fra et større systemisk perspektiv. Men det indikerer også, at vi stadig er utroligt langt fra de mål, og at vi skal igennem store systemiske forandringer for at nå en regenerativ fremtid for byggeriet.
I mellemtiden bevæger vi os hurtigt mod et scenarie, hvor der ikke er noget CO2-budget tilbage. hvis vi skal holde os inden for Paris-aftalens 1,5°C-mål og det rejser et stort spørgsmål om, hvorvidt vi i en overgangsperiode bør indføre et byggestop for at bremse klimakrisen. Det er en debat, vi skal have på samfundsniveau om, hvad der reelt er brug for at bygge baseret på sufficiency-principper. Hvis vi tager afsæt i planetære grænser betyder det en minimering af nybyggeri indtil vi på et tidspunkt har lært at bygge regenerativt og inden for planetens grænser.
Et byggestop betyder ikke afslutningen på byggebranchen eller byggeriet. Det skal ses som et skift væk fra ekstraktive og forurenende byggeprojekter hen mod transformation af den eksisterende bygningsmasse og som et incitement til hurtigst muligt at udvikle løsninger og marked, der fungerer på planetens præmisser. Det vil betyde en langt bedre udnyttelse af de ressourcer, vi allerede har i bygningsmassen og et stort skift mod dyrkning af flere lokale regenerative byggematerialer. Det vil samtidig understøtte de nye investeringer og markedsmekanismer, der skal til for at drive omstillingen i fuld skala. Vi har brug for et byggeskift, som er mere dynamisk end et byggestop.
Hvad kræver det af branchen, hvis vi vil bygge på en måde, der er i overensstemmelse med klodens ressourcer og de planetære grænser?
Jeg er overbevist om, at vi har de nødvendige ressourcer og materialer til at leve godt i et land som Danmark, men det kræver, at vi anvender al vores kreativitet og innovation til at omstille og at vi gør det hurtigt og tydeligt så andre kan følge vores eksempel. Vi kan ikke fortsætte en byggesektor, der forurener naturen, som er ekstraktiv og degenerer ressourcer, uanset om det sker lokalt eller i andre steder i verden.
Vi har brug for, at byggeriet opfylder en anden rolle i synergi med andre sektorer. Byggeriet skal udnytte eksisterende infrastruktur, bygninger, materialer og affaldsstrømme, så de ikke bliver til affald eller brændt. Byggesektoren skal modtage overskudsmateriale fra land- og skovbrug, og på den måde lagre CO2 og minimere de udledninger vi har i dag. Byggematerialer skal kunne regenereres og genanvendes, og byggeriet skal tænkes som et økosystem i tæt sammenhæng med landbrug, energi og forsyningssektoren og med mobilitet og transport. Industrien skal anvende viden, færdigheder og teknologi inden for en ny kontekst, hvor vi først og sidst skal bygge med afsæt i økosystemets muligheder og begrænsninger, som også i sidste ende også skaber rammerne for vores velfærd, tryghed, sikkerhed og samfundsøkonomi.
Byggebranchen har vist en vilje og et ønske om at foretage de nødvendige ændringer for at muliggøre en overgang mod en bæredygtig fremtid. Vi skal fortsætte denne bevægelse og samarbejde, open source de bedste ideer og løsninger og fortsætte presset, så lovgivning og finansielle mekanismer vil tilskynde omstillingen. Hvis vi går foran med denne omstilling, venter der kun et lovende blue ocean for branchen forude, men også helt andre samfundsmæssige værdier og synergipotentialer.
Hvilket ansvar mener du at rådgivere og designere har i forhold til at skubbe på denne udvikling?
I en industri med en massiv indvirkning på planeten har vi både ansvaret og mulighed for at gøre noget ved det. Når vi forstår problemet og konsekvenserne, har vi også et ansvar at omstille vores virksomheder, så vi aktivt arbejder på at løse problemerne. Polykrisen er den største udfordring, vi nogensinde har stået over for som civilisation, og alle i branchen har et ansvar for at drive omstillingen mod en bæredygtig fremtid for vores børn, hvilket uomgængeligt vil kræve et systemisk skift.
Med Reduction Roadmap har vi skabt en fælles målsætning for branchen så investorer, myndigheder, designere, rådgivere, entreprenører og materialeproducenter og alle kan arbejde mod det samme mål. Som rådgivere og designere har vi mindre økonomisk magt end investorerne og udviklere, men vi kan vise løsningerne og vejen frem for beslutningstagere. Som virksomheder beslutter vi ultimativt selv hvem og hvad vi arbejder for og hvilken type projekter vi arbejder på, så lige nu handler det om at finde sammen i partnerskaber, der ønsker at bidrage til omstillingen, så vi får brudt den “hønen eller ægget problematik” hvor alle venter på de andre. Med Reduction Roadmap tegner der sig heldigvis en større bevægelse i Danmark af aktører, der ønsker at vise vejen frem inden for Parisaftalen, og når vi står sammen om fælles mål, er vi meget mere magtfulde end som enkeltstående virksomheder.
Hvordan ser du, at fremtidens regenerative arkitektur ser ud, og er nutidens arkitekter fagligt klædt på til at løfte denne udfordring?
En fremtidig, regenerativ arkitektur er baseret på systemtænkning og en tværsektoriel tilgang til problemløsning. På mange måder har industrien praktiseret dynamisk samarbejde i mange år, så det er ikke en stor afvigelse fra den måde, vi er vant til at arbejde på i dag. Dog har vi brug for nye begrænsninger baseret på planetariske grænser, systemiske politikker, økonomisk tænkning, finansielle incitamenter og visionær ledelse for at nå dertil.
Vi kan simpelthen ikke skabe regenerativ arkitektur inden for de ekstrative systemer, der har ført til det massive overforbrug af jordens ressourcer. Vi bliver nødt til at beslutte, om vi oprigtigt ønsker at give mere til livet på jorden, end vi tager fra det. Hvis vi vælger i fællesskab at omstille til en regenerativ praksis, har vi værktøjerne og kreativiteten til at nå dertil.
Læs mere om Reduction Roadmap
Læs mere om Building Green København og tilmeld dig gratis
