Der kommer løbende øgede krav til miljødokumentation i byggeriet, men det kan være besværligt og tidskrævende at indsamle al dokumentationen om klimabelastningen på byggematerialer.
Som Danmarks største distributør af byggematerialer ønsker STARK at gå forrest og tage ansvar for, at byggebranchen mindsker dens CO2-aftryk. Det er et ansvar, der kræver handling, viden og dokumentation. Derfor introducerer STARK KlimaLog – et digitalt værktøj, som skal hjælpe byggebranchens aktører, bl.a. håndværkere, arkitekter og entreprenører med at bygge mere klimabevidst.
På baggrund af data fra STARKs leverandører og databaser har byggecenterkæden samlet den tilgængelige data på deres materialer i STARK KlimaLog. Her kan STARKs kunder blandt andet få et overblik over materialer, mængder, CO2-udledning samt materialer med miljø- og indeklimamærker. Med få klik kan de trække en fuld rapport, som kan bruges som oversigtsdokumentation af materialevalget til deres egne kunder og til at se deres virksomheds klimaprofil.
– Vores kunder oplever et kraftigt voksende behov for dokumentation og data til afrapportering, og flere begynder nu at udarbejde ESG-regnskaber. Med dette værktøj samler vi alt vores produktdata, så håndværkeren og entreprenøren nemt kan lave miljørapportering på byggematerialerne, inklusive CO2-aftryk, certificeringer og dokumentation. Rapporten kan bl.a. vise enkeltleverancer, leverancer på en specifik byggeplads eller hele kundens køb hos STARK gennem en årrække. Dermed bliver det lettere for håndværkerne at bygge med fokus på miljøet, overholde grænseværdier undervejs og ikke mindst dokumentere og formidle det hele til kunderne, siger bæredygtighedschef i STARK Kristian Fribo.
Formålet med KlimaLog er at give byggebranchens aktører en genvej til lettere at få indsigt i deres materialevalgs påvirkning på miljøet. Værktøjet er et forsøg på at få byggeriet i en grønnere retning og give en lettere indsigt i materialeforbrug, end der har været mulighed for i markedet tidligere, tilføjer han.
På Building Green København den 1. & 2. november i Forum glæder STARK sig til at vise, hvordan du med bare få klik kan gøre dokumentationen af indkøbet af byggematerialerne nemmere. Som altid vil de også opdatere dig på det nyeste inden for klimakrav og inspirere dig til at bygge mere klimavenligt. Du finder STARK og den nye STARK KlimaLog på Building Green København, stand 13.
Sponsoreret indhold i samarbejde med STARK.