Thilde Fruergaard Astrup er leder af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, der hjælper byggebranchen med praktisk viden om klimakravene i bygningsreglementet. På Building Green København den 1.-2. november 2023 er hun moderator på debatten ’Er klimakravene ambitiøse nok, og har de en rolle på vej mod et regenerativt byggeri?’, der bliver faciliteret af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
Debatten tager udgangspunkt i klimakravene til nybyggeri i bygningsreglementet. Hvad er status efter godt et år med klimakrav? Gør de en forskel? Bør vi overhovedet bygge mere nyt og hvor langt er det realistisk at komme ned i klimapåvirkning?
I denne artikel kan du læse et interview med Thilde Fruergaard Astrup.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet civilingeniør inden for miljø, og jeg har en ph.d. inden for miljømæssig bæredygtig udnyttelse af affaldsressourcer til energiproduktion. Det vil sige egentlig noget lidt andet, end det jeg arbejder med i dag, hvor jeg arbejder inden for byggeri, men den røde tråd er min interesse for miljøområdet, hensigtsmæssig anvendelse af vores ressourcer og udførelse af livscyklusvurderinger (LCA).
Som seniorkonsulent på Teknologisk Institut i Center for bæredygtigt byggeri arbejder jeg med en bred portefølje af projekter inden for cirkulær økonomi i byggeriet og bæredygtigt byggeri. Siden januar 2022 har jeg desuden været leder for Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger (VCBK), hvis formål er at klæde byggebranchen på i forhold til de nye klimakrav i bygningsreglementet.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?
Indførelsen af klimakravene i bygningsreglementet har skabt en opmærksomhed på nybyggeris klimapåvirkninger. Lige nu kan hovedparten af nybyggeri overholde den CO2-grænseværdi, der er indført, men fra 2025 skærpes kravene, og det betyder, at byggebranchen skal omstille sig, så klimapåvirkningen kan blive bragt ned. Man skal dog huske på, at klima kun er én parameter i forhold til miljømæssig bæredygtighed. Hvis byggeriet skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning, kræver det, at vi breder vores fokus ud. Inden for miljø kan det fx være i forhold til ressourceforbrug, affaldsproduktion og biodiversitet. Og vi må heller ikke glemme de sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed.
Udfordringer er der mange af, men en central parameter er, at det er komplekst. Bæredygtighed er summen af mange elementer, og det er vigtigt at kunne dokumentere disse elementer, så man ved, om man bevæger sig i den rigtige retning. En livscyklusvurdering (LCA) er et godt redskab til at dokumentere de miljømæssige egenskaber ved et byggeri, og ifølge Forbrugerombudsmanden påkrævet i forhold til dokumentation, hvis man ønsker at kalde sit byggeri fx ”grønt” eller ”klimavenligt”. De sociale aspekter af bæredygtighed, er det derimod langt sværere at dokumentere.
Det er også en udfordring, at vi efterspørger større og større boliger. Gennemsnitligt har hver dansker i dag 53 m2 boligareal til rådighed mod 43 m2 i 1981. Det betyder, at de forbedringer vi måtte lave inden for klima eller bæredygtighed, bliver ”spist” af de ekstra kvadratmeter, vi bygger.
I forhold til muligheder vil jeg fremhæve, at der med indførelsen af klimakravene generelt er skabt en opmærksomhed på, at vi bliver nødt til at ændre den måde, vi bygger på. Og der er også kommet et større fokus på renovering fremfor nybyg, hvilket også er helt centralt, hvis vi skal bevæge os i en mere bæredygtig retning.
Årets tema er ’Det regenerative byggeri’. Hvad vi kan gøre lige nu og her for at rykke henimod det?
”Regenerativt byggeri” er jo stadig er relativt uudforsket begreb, og der ikke er nogen standarder for, hvornår et byggeri kan betragtes som regenerativt. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi får udviklet en fælles forståelse for, hvad der menes med ”regenerativt byggeri”, så vi kan arbejde i den samme retning. Og også sikrer, at vi ikke suboptimerer, dvs. introducerer løsninger, som vi tænker måtte være regenerative, men som så viser sig at have en negativ effekt på andre områder.
Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?
Der er behov for at gøre op med ”vi plejer”, for ”vi plejer” er ikke godt nok. Byggebranchen er en af brancher, der bidrager mest til Danmarks materialefodaftryk og CO2-fodaftryk, og hvis det skal ændres, må vi gøre op med måden, vi bygger på. Fx vurderes det, at omkring 10 % af de byggematerialer, der anvendes i et byggeri, ender som spild. Det skyldes blandt andet stort tidspres i byggeprocessen, for lidt samarbejde mellem de forskellige aktører i et byggeri og for stort fokus på billigt byggeri.
Det er vigtigt, at vi har fokus på at bygge holdbart byggeri af en god kvalitet, for det mindsker risikoen for, at vi river byggeriet ned, før dets levetid er omme.
Du modererer debatten ’Er klimakravene ambitiøse nok, og har de en rolle på vej mod et regenerativt byggeri?’, hvorfor er det en vigtig debat?
Det er en vigtig debat, fordi der i dag er stort fokus på nybyggeris klimapåvirkninger, men vi også bliver nødt til at forholde os til, om det er et tilstrækkeligt fokus. Jeg glæder mig til at blive klogere på, hvordan de tre debattører i praksis arbejder med klimakravene og bæredygtighed inden for byggeriet, og også høre deres overvejelser og tanker om det regenerative byggeri.
Vil du høre mere om klimakrav og regenerativt byggeri?
Vær med i Videncenter om Bygningers Klimapåvirkningers debat på Building Green København den 1.-2. november. Læs mere og tilmeld dig her.
