Artikel af Sara Wille-Garvin, leder af Byudvikling & Mobilitet, Arkitekt maa, Gottlieb Paludan Architects i forbindelse med konferencen Sustianable Infrastructure den 21. & 22. november.
Når vi taler om en bæredygtig byudvikling, så indgår vores måder at transportere os på som et helt afgørende spor. At den grønne mobilitet skal blive vores førstevalg, er der måske ikke noget nyt i. Meget er fastlagt fra statslig og kommunal side, men hvordan man understøtter overgangen fra bil til bæredygtige transportformer, kan der være mange bud på, og det udvikler sig hele tiden. Som arkitekter med speciale i udformning af grøn mobilitet, kan vi være med til at gøre det nemmere at træffe det valg. Den måde vi designer vores omgivelser på, har en betydning for vores måder at bevæge os i byen på. Om det er den overordnede lokalisering af stationer, cykelforbindelser eller gode byrum eller om det er designet af en kantsten eller udformningen af en ledelinje, så har vi som arkitekter en mulighed for at bidrage til at skabe smukke og velfungerende rammer, der befordrer ophold og færdsel i byen.
Begreber som effektivitet, pålidelighed og sikkerhed er ofte ord, der knytter sig til succeskriterier for nye mobilitetsstrukturer, og det er alle vigtige parametre. Vi vil dog argumentere for, at det kræver mere end at kunne komme hurtigst muligt fra A til B, for at skabe succesfuld bæredygtig mobilitet. Når vi arbejder med integrationen af et kollektivt trafiksystem i en tæt by, så er de rumlige forhold, skala, æstetisk kvalitet og flow nøglebegreber. Gennem en helhedstænkning, hvor tekniske krav samt æstetisk og rumlig kvalitet bliver en del af den samme diskussion, fremmes brugen af den bæredygtige mobilitet.
Fra vej til gade
Når der skal integreres ny bæredygtig mobilitet i en tæt by, vil der, uanset om det er cykelinfrastruktur eller kollektiv trafik, være et behov for at se på de eksisterende rumligheder og kvaliteter som forbindelserne løber igennem. Sådanne transportstrukturer fletter som regel igennem meget varierede byområder, og der er et stort potentiale for at højne bykvaliteten og bygge videre på de eksisterende kvaliteter. Mobilitetskorridorer kan ses som lange smalle byrum, der forbinder på langs og på tværs af bykvarterer. I historisk følsomme områder kan det være nødvendigt at se eksempelvis en letbane som en gæst, hvor det nye anlæg og teknisk udstyr skal nedtones så meget som muligt. Hvis der derimod skal føres ny grøn infrastruktur gennem et større vejforløb, så kan der være mulighed for at gentænke vejens formål. Med simple redskaber som beplantning, belysning, belægningsoverflader og kantsten kan oplevelsen af en vej designet til biler omdannes til en gade, hvor mennesker har lyst til at færdes – både på langs og på tværs.
Når man arbejder med integrationen af en letbane eller et Bus Rapid Transit system (en bus i sit eget tracé) vil der ofte være en forventning om det nye kollektive trafiksystem kan blive en afgørende drivkraft for byens bæredygtige udvikling. Integrationen af korridoren berører alle funktioner i en gade for at skabe plads, og det er her, der er en oplagt mulighed for at udnytte synergien mellem alle de forskellige grønne mobilitetsformer og skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere, grønnere gaderum og dermed også sundere borgere. Det handler ikke kun om et smalt tracé til en bus eller en letbane, men om at se på korridoren fra facade til facade.
Skift mellem transportformer
Mobilitetsknudepunktet – der hvor by møder transportsystem og hvor borger bliver til passager – er i vores optik et afgørende link og bør designes med omhu. Det bør være trygt og behageligt, ja ligefrem smukt at opholde sig ved en station eller stoppested. Vejen derhen bør også være oplagt og sikker, designet til at støtte op om enkle skift mellem transportformer. Her spiller tilgængelighed en vigtig rolle, design af knudepunkter som inkluderende byrum, hvor alle har nemt ved at færdes er også med til at fremme enkle flows og simpel oversigtbarhed. Mobilitetsknudepunkter er hverdagsrum, der bør kunne bruges af alle også mennesker med funktionsnedsættelse. Det er en naturlig del af den bæredygtige byudvikling. Det er vores grundlæggende antagelse, at gode byrum omkring knudepunkterne fremmer folks vilje til at bruge den kollektive trafik. Det vil sige, vi tror på, at man ved at investere i de nære omgivelser, hvor man står og venter eller skifter fra et transportmiddel til et andet, også investerer i højere passagertal.
Prioritering af byens rum
Omfanget af omdannelsen af byrum langs en transportstrækning vil være afhængig af flere faktorer: Kontekst, økonomi, politik og flere andre. Det betyder, at der vil foregå en prioritering i, hvor det er særlig vigtigt at højne bykvaliteten. Den prioritering vil oplagt bygge på forhold som: de eksisterende rammer – hvad er der overhovedet plads til, kulturmiljøer, landskab, planlagt byudvikling og potentielle passagertal/antal brugere.
Vi mener at en del af arkitektens arbejde med at designe infrastruktur, er at analysere og vurdere værdien af den eksisterende kontekst set i forhold til transportformens fremkommelighed, og dermed komme med input til en prioritering af gaderummets anvendelse. Der er sjældent plads til det hele, og vi ser det som én af vores vigtige opgaver at betragte helheden, når der skal prioriteres. Der vil være steder, hvor biltrafikken ikke kan reduceres. Men mange andre steder vil det være afgørende at begrænse biltrafikkens adgang, og det bør understøttes med design – ikke kun i asfaltens overflade, men således at hele gaderummet afspejler, hvilke brugere, der har forrang. Her spiller valg af materialer, belysning og plads til beplantning selvfølgelig en afgørende rolle. Det er også gennem valget og designet af de samme virkemidler, at vi har mulighed for at påvirke selve anlæggets levetid, og dermed dets påvirkning på det lokale miljø. Eksempler på måder at fremme et bæredygtigt anlæg kunne være: genanvendelse af materialer, sikring af gode vækstvilkår for beplantning, integration af regnvand på overfladen eller ved ligefrem at designe integrationen af den bæredygtige infrastruktur således, at der skal gøres så lidt som muligt, måske kan der være dele af strækningen, hvor der ikke engang skal rykkes en kantsten.
Mens den grønne infrastruktur er bæredygtig i sin funktion, ligger der også i selve designløsningerne et vigtigt potentiale for at fremme et bæredygtigt anlæg, der også understøtter de andre grønne mobilitetsformer. Gode byrum og gaderum der er behagelige at færdes i, er med til drive en bæredygtig byudvikling og fremmer et større kundegrundlag for den kollektive trafik.
Vil du høre mere om grøn mobilitet af Sara Wille-Garvin?
På konferencen Sustainable Infrastructure den 21. & 22. november kan du høre et spændende indlæg med Sara Wille-Garvin, når hun går på scenen og taler om Gottlieb Paludan Architects arbejdsmetoder, også kan du se eksempler på projekter, der søger at bidrage til mere bæredygtig mobilitet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
