Det er jo noget nær umuligt for en bygherre, at gennemskue, hvilken ordning, mærkning, plan eller certificering, der giver mest reel bæredygtighed og værdi til projektet.
Læs et debatindlæg med Christine Mosbech, faglig leder bæredygtighed, Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og afspejler nødvendigvis ikke Building Greens synspunkt.
”Bygherrer skal drive den bæredygtige udvikling” står der på Bygherreforeningens hjemmeside og det er jeg enig i. Som beslutningstager og investor har bygherrer muligheden for at stille krav samt ændre på ”vi gør som vi plejer” mentaliteten i byggebranchen. Men det er også bygherren, der sidder med en stor del af ansvaret og skal sikre sig, at projektet er en god investering af høj kvalitet på lang sigt. Jo mere vi bevæger os ud i nye delvis uprøvede tiltag, jo større risiko tager bygherren.
Jeg har i løbet af de sidste par år, i mit arbejde med at formidle bæredygtighed, oplevet en markant udvikling i ambitions- og vidensniveauet hos bygherren. Der er bygherrer, der har taget stafetten og er løbet i forvejen med ambitiøse mål og en klar vision for bæredygtighed. Og det er jo fantastisk. Men jeg møder også bygherrer, der ønsker at bygge bæredygtigt og fremtidssikret, men er tøvende og ikke føler sig klædt på til at tage de afgørende beslutninger i bæredygtighedens navn.
Min observation underbygges af en undersøgelse fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar fra oktober 2022, der viser, at bygherrernes fokus på initiativer i forhold til den grønne bæredygtighed er stigende. Men det er en udfordring for bygherrerne at udvikle en strategi med klare og konkrete målsætninger, og i sidste ende få det hele omsat i projekter (Kilde: bygherreforeningen.dk)
Der er professionelle bygherrer, hvor del af organisationen arbejder med at udvikle standarder og krav til bæredygtighed. Men, hvordan er det lige man som mindre bygherre, hvis professionelle virke ikke er koncentreret om CO2 regnskaber, kortlægning af miljøfarlige stoffer og biodiversitets strategier, skal være i stand til at navigere i dette, hvis ikke man bliver guidet og løbende informeret?
Vi har i Danmark netop passerret Earth Overshoot Day d. 28. marts. Den dag, hvor vi som land har brugt de naturressourcer, som planeten kan genskabe på et år. Ifølge FN’s Miljøorganisation tegner byggebranchen sig for næsten 40% af de samlede CO2-udledninger globalt og i Danmark udgør byggeaffald 35% af den samlede affaldsmængde. Vi kan blive enige om, at der er potentiale for forbedring.
Det er vores fornemmeste opgave som rådgivere at hjælpe bygherrer med at navigere projekt og team igennem en bæredygtig proces. Vi skal være gode til at beskrive konsekvenserne af de valg, der træffes. Det er ikke muligt, at arbejde med bæredygtighed i en isoleret del, det er et helhedsbegreb, der omfatter både miljømæssige, økonomiske og sociale parametre. Bæredygtighed påvirker alle parter i projektet fra konkurrencearkitekten til håndværkeren på byggepladsen til de folk, der skal drive og vedligeholde byggeriet efterfølgende. Ligesom det påvirker alt fra projektets geometriske udformning over materialevalg til kvaliteten af udearealerne. Og ethvert valg der træffes afføder konsekvenser for byggeprocessen.
I søgen på værktøjer til at gøre projektet så bæredygtigt som muligt mødes du af et bredt udvalg af ordninger, mærkninger, certificeringer og lignende. Og i nogle tilfælde foreligger der på projektet krav om at benytte sådanne. Disse værktøjer kan være dem, der starter dialogen mellem teamet og bygherren om bæredygtighed på projektet og opsætter nogle rammer.
Bæredygtighedsledelse og en god bæredygtighedsplan, kan også være driver for dialogen om bæredygtighed på projektet, samt definere vision og konkrete mål. Bæredygtighedsplanen er bæredygtighedslederens værktøj til at definere, hvilke områder indenfor bæredygtighed, der fokuseres på i pågældende projekt. Planen kan ligeledes danne overblik over milepæle, ansvar og grænseflader. Jeg har i samarbejde med Værdibyg og andre aktører fra branchen udarbejdet en vejledning til bæredygtighedsledelse, som jeg håber, vil være en hjælp for mange.
I mit daglige arbejde med at implementere bæredygtighedsledelse hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, har jeg blandt andet gjort mig disse erfaringer:
- Det er essentielt for en succesfuld bæredygtighedsledelse, at den implementeres så tidligt i processen som muligt. Et godt afsæt er en tidlig dialog med bygherren om ambitioner og konsekvenserne af valg samt en indledende screening af projektets bæredygtige potentiale.
- En professionel bygherre har ofte en strategi, der i et konstruktivt samarbejde kan tilpasses det konkrete projekt. Hvis det er en bygherre, der ikke er så erfaren, må vi gøre os umage sammen for at sikre, at det rigtige niveau rammes og forventningerne indfries.
- Der kan være mange indgange til bæredygtighed for en bygherre. Krav fra investor, en særlig interesse i gode sociale forhold for brugere, synlig bæredygtig identitet, optimeret drift eller andet. I planen omsættes motivationen til konkrete mål, der kan danne grundlaget for beslutningsprocessen.
- Det er vigtigt, løbende at følge op på planen og de bæredygtige målsætninger, samt råde teamet i valg og motivere til bæredygtige løsninger. Her er det en fordel, at komme ind i beslutningsprocessen så tidligt som muligt, gennem projekteringsmøder og på tegnebordet.
Som rådgivere og bæredygtighedsledere skal vi forenkle og formidle bæredygtighed, så det ikke bliver en indforstået specialistfest bag skærmene. Som bygherre har du krav på at blive guidet, men så må du samtidig også være åben overfor anbefalinger, der kan skubbe projektet i en mere grøn retning.
Vil du gerne høre mere fra Christine Mosbech? På Konferencen Bæredygtig Byggeproces den 7. & 8. juni kan du høre et spændende indlæg med Christine om bæredygtighedledelse. Læs mere om konferencen her.
Debatindlægget er et nyt initiativ fra Building Green med ønsket om at få flere spændende synspunkter og fra branchen.
