Mette Skjold, partner, SLA
Mette Skjold snakker på Building Green København om natur

Det ville være en gevinst for alle at sætte biodiversitet og natur forrest

Er vores anskuelse af naturen et afgørende benspænd for at skabe bæredygtighed? Hvordan kan vi tillade os at bygge i fremtiden? Svar på disse centrale og komplekse spørgsmål finder blandt andet sit udspring i vores lovgivning, natursyn, byggetraditioner, materialevalg og ikke mindst forretningsmodeller. Men har vi nået et tipping point, hvor de nuværende svar ikke virker mere?

Mette Skjold er partner ved SLA, og på Building Green København den 2. og 3. november er hun med i en debat faciliteret af BLOXHUB. I denne paneldebat vil deltagerne undersøger byggeriets tilstand og forhold til naturen og dykker ned i løsninger, der kan bringe nye svar på banen.

I denne artikel kan du læse et interview med hende.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, og havde under mit studie et år på Bartlett School of Architecture i London. Dertil har jeg en international 2-årig master i ledelse og innovation fra CBS.

I SLA arbejder vi med bæredygtighed ud fra et interdisciplinært afsæt, hvilket betyder at vi både inkorporerer naturvidenskab, socialvidenskab og design i vores projekter. Vi designer byer og laver byplanlægning med en naturbaseret tilgang, hvor vores formål er at udvikle byer og byrum med natur og koble natur og mennesker – netop fordi naturbaserede byer er mere bæredygtige, resiliente og leveværdige.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtigt byggeri?

En stor udfordring er forsat at få etableret en fælles forståelse og handling omkring at få natur ind i byerne som en grundforudsætning for alt byggeri og byudvikling. Det burde være langt mere udbredt at vi med naturbaseret design skaber klimatilpasning, naturrige byer og byrum. Vi skal turde handle mere, og så skal vi turde sætte mål på biodiversitet og grønnere byer. At sætte konkrete målsætninger og så at handle efter dem vil i sig selv gøre vores byggeri og byer mere bæredygtige og leveværdige både fysisk og mentalt.

Hvordan og hvor kan byggebranchen skrue op for de bæredygtige ambitioner i dine øjne?

En model kan være at branchens fokus starter med byrum og bynatur i stedet for bygninger og infrastruktur. En helt konkret model kunne være at lave nye udbudsformer, hvor byggeriet er sokkelmatrikuleret, hvilket vil gøre det muligt at arbejde i grønne og blå netværk af byrum og sammenhænge. Natur og vand (og mennesker for den sags skyld!) er nemlig ikke som bygninger enkelte og isolerede elementer, men langt mere systemiske og netværksbaserede.

En anden model kunne være at indføre ’3-30-300’-modellen som tommelfingerregel for hvordan vi designer vores byer. Modellen er baseret på evidens og forskning og foreskriver at der skal være udsigt til mindst 3 træer fra hver bolig, at der skal være mindst 30% trækronedække, og at alle skal have max 300 meter til et stort grønt byrum.

Disse modeller kunne være en start. Og så skal byggebranchen reelt begynde at ville arbejde med biodiversitet: EU-taksonomien på biodiversitet træder i kraft 1. januar 2023, og herefter bliver det et vilkår for alle, uanset om man vil det eller ej.

Årets Building Green-tema er ’Vejen mod Absolut Bæredygtighed’. Hvad tænker du, der skal til for at vi kommer så tæt som muligt på Absolut Bæredygtighed?

Til en start ville det være godt hvis vi i branchen var mere ærlige omkring CO2. Jeg har jo set, at der er flere af vores kolleger der siger, at de laver ”CO2-neutralt byggeri”. Men er det så både på drift og den indlejrede CO2? ifølge vores viden gennem samarbejder med vidensinstitutioner og forskere over hele verden er det slet ikke muligt at lave CO2-neutralt byggeri på den indlejrede CO2-værdi. Så i bedste fald bunder denne slags ”CO2-neutrale” udsagn i uvidenhed; i værste fald er det løgn og greenwashing. Hvis vi som branche turde være mere ærlige og transparente omkring dette, er jeg sikker at vi ville kunne nå meget længere end hvor vi er nu.

Endelig findes der endnu ikke metoder til at lave livscyklusanalyser på alt det der gror – dvs. naturen i byerne. Men vi ved jo at fotosyntesen laver CO2 om til O2, så der er gevinster at hente hvis vi tænker på tværs af biodiversitet og CO2, bare som eksempel. De fleste CO2-målsætninger og visioner starter med et billede af en skov, men der er så vidt jeg ved ikke nogen der måler på CO2 og træer i byggebranchen? Igen skal vi arbejde meget mere tværfagligt, også hvad angår værdier, hvis vi skal i mål med absolut bæredygtighed.

I hvor høj grad bør vi forholde os til de planetære grænser i hvert enkelt byggeri?

Vi skal altid forholde os til de planetære grænser, i hvert nybyg, transformation, byrum og infrastruktur. Det tror jeg vi gør, ved som branche at starte med at være meget mere faktadrevne – og ikke mindst ærlige! – omkring vores projekters reelle belastning.

Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende og nyskabende?

Her er jeg jo farvet, men jeg synes at de projekter der for alvor er naturbaserede, interdisciplinære og sociale er de mest spændende – og nødvendige.

Jeg er så heldig, at min nabo er Kildeskovshallen. Den er så smuk i alle årstider, jeg har hundredvis af billeder af den. Den er et fantastisk eksempel på god velfærdsarkitektur og er designet i et interdisciplinært samarbejde mellem arkitekter, landskabsarkitekter og designere. Skoven kom først og bygningens arkitektur tager afsæt i skoven. Jeg er også vild med et boligbyggeri i Tokyo, der hedder ’Dancing trees, Singing birds’, og så selvfølgelig Fallingwater af Frank Loyd Wright. Begge eksempler på byggeri der er nænsomt tegnet ind i eksisterende natur.

Af vores egne projekter vil jeg især fremhæve Gellerup Ny Natur Park, der bruger naturdesign til at skabe tryghed og sammenhængskraft i en udsat bydel; Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen der som Københavns største og vildeste klimatilpasningsprojekt virkelig samtænker skybrudshåndtering, biodiversitet og sociale mødesteder; og så vores Al Fay Park i Abu Dhabi, der er Mellemøstens første urbane biodiversitetspark der som den første park i regionen bruger lokal natur til at skabe gode mikroklimatiske forhold for byliv på tværs af alder, køn og sociale forhold.

Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?

Jeg tror jeg har sagt det meste, men en opfordring til at være mere transparente og ærlige er essentiel. Og så skal vi sætte biodiversitet og natur forrest, det ville være en gevinst for alle der har med byggebranchen at gøre – lige fra større profit og mindre driftomkostninger, til øget sundhed og trivsel, mindre klimabelastning og styrket biodiversitet og helt basalt en større meningsfuldhed og livskvalitet for mennesker.

Vi mennesker er natur: At passe på den er det samme som at passe på os selv, og jo før vi indser det i byggebranchen, jo før kan vi komme i gang med for alvor at skabe gode steder for liv – alt liv.

Vil du høre mere fra Mette Skjold?

På Building Green København den 2. og 3. november kan du opleve hende i en debat faciliteret af BLOXHUB. Læs mere her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Ny konference om digital og intelligent byplanlægning
Ny konference om bæredygtig infrastruktur og intelligent byrumsdesign