Den nye ydelsesbeskrivelse er lige på trapperne, og det samme er de øgede krav til bæredygtighed i byggeriet 2023. Jesper Ring er CEO hos Frame og har været skribent og tovholder for arbejdsgruppen, der har lavet den nye ydelsesbeskrivelse.
På Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni kan du opleve ham i et indlæg, hvor han vil besvare spørgsmålet: Hvordan understøtter den nye ydelsesbeskrivelse bæredygtigheden, og hvordan lever du op til den? Her kommer han omkring, hvordan man som bygherre lever op til de nye ydelser, og hvor der er hjælp at hente til det.
I denne artikel kan du læse et interview med ham.
Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?
Som jeg ser det, er et af de største problemer lige nu, at vi i branchen ikke anerkender problemet ved ikke at være grøn. Vi ser ikke det akutte behov for at gøre noget andet for at fremme den grønne omstilling. Bæredygtighed bliver først for alvor taget med i projektet, når lovgivningen stiller krav, og det bliver pålagt bygherrer og øvrige aktører. Det går alt for langsomt på den måde, men sådan som branchen er skruet sammen, er det lige nu den eneste måde at ændre den på. Få store virksomheder er proaktive og arbejder aktivt for at fremme den grønne omstilling, men de fleste venter på kravene.
En anden udfordring er, at bæredygtighed i projektet starter ved bygherren, og får han ikke startet rigtigt, så ødelægges muligheden for at få bæredygtigheden med. Der er kun en et meget lille vindue i starten af projektet for at gøre ting anderledes og til at få stillet de rette krav. Mange er ikke klar over vigtigheden af at have bæredygtighed med helt tidligt i forløbet.
Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?
Udover at vi skal leve op til kravene for at blive bedre, kræver det samarbejde på tværs blandt aktørerne i værdikæden og en tidligere indsats i projekterne, hvis vi skal have mere bæredygtighed i byggeriet. Man kan ikke klistre bæredygtighed på bagefter. En ændring i adfærden kræver også investeringsvillighed. Det koster noget at gøre ting anderledes og så skal man bruge de værktøjer, der er derude i stedet for at opfinde sine egne løsninger.
Bygherrerne har et stort ansvar og vil kunne accelerere den grønne omstilling, hvis de selv begynder at stille øgede krav om bæredygtighed i alle projekter. Dermed kan de være med til at sætte barren højere end det, der lægges op til lovmæssigt.
Investerer man bare lidt mere på bæredygtighed i starten af et byggeprojekt, vil det øge værdien markant for de mennesker, der skal bruge det fremadrettet. Hvis det gøres i det lille vindue, der er i starten, vil selv en lille ekstra investering skabe stor værdi.
Hvis bygherrer og bygherrerådgivere bliver klædt på til at stille større og bedre krav til hele værdikæden og til resten af processen, vil det kunne give en reel forandring og være med til at fremme den grønne omstilling.
Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?
Jeg drømmer om, at vi om 10 år ikke taler om bæredygtighed, der er vi bæredygtige! Det er mit håb, at bæredygtighed er blevet så inkorporeret i hele branchens måde at handle på, at det er forsvundet som begreb og er blevet en naturlig del af processen – bæredygtighed er bare noget vi gør!
For at det kan blive realiseret, skal der sættes ind tidligt i processen, og der skal være et stærkt tværfagligt samarbejde, der skaber værdi i byggeriet.
Vi kan allerede i dag arbejde på at fremme tværfagligheden, være modige, tage chancer, lære af fejl og succeser og ikke mindst vidensdele i langt højere grad, end vi allerede gør. Vi skal være meget bedre til at afdække risici og tale om, hvilke risici vi påtager os, i stedet for at putte ansvaret over på andre. Kun ved at styrke tværfaglighed, samarbejde og vidensdele frem for at konkurrere og genopfinde de samme ting, kan bæredygtigheden og den grønne omstilling vinde.
2023 byder på et nyt bygningsreglement der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?
Der meget lidt i det nye bygningsreglement, der fremmer bæredygtigheden. Det er i bund og grund udelukkende en livscyklusbetragtning, der er kommet oveni. Der er krav om udregning af CO2-udledninger i byggeriet, men der bliver ikke stillet krav. Udregningerne alene gavner ingen steder. Der er brug for krav og indførelse af benchmarking på alle typer og alle størrelser byggeri, ikke kun projekter over 1000 m2. Vi er langt fra ambitiøse nok. Politikerne mangler mod til at stille større krav.
Derudover vælger politikerne at give CO2 rabat til de største udledere af frygt for, at de flytter deres produktion. Netop de virksomheder, der udleder mest, bør efter min mening betale mest, og så bør den ekstra indtjening til statskassen gå ubeskåret til at accelerere den grønne omstilling. Vi må investere i branchen og i løsningerne.
Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces og hvorfor er det vigtigt?
Jeg kommer ind på, hvilke krav, vi kommer til at stille i den nye ydelsesbeskrivelse, og hvordan de påvirker den proces, vi har i dag. Jeg håber, jeg kan være med til at give bygherrer og branchen som helhed en bedre forståelse for både kravene og de elementer, vi skal arbejde med fremover.
Vil du høre mere fra Jesper Ring?
Du kan opleve ham i et indlæg på Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni, hvor han besvarer spørgsmålet: Hvordan understøtter den nye ydelsesbeskrivelse bæredygtigheden, og hvordan lever du op til den? Læs mere her og tilmeld dig her.
