Læs et interview med Kristina C Larsen om biodiversitet

Vi har 8750 km kystlinje, men vi har glemt vores bånd til havet

Kristina C. Larsen er biolog hos Habitats, der er en rådgivningsvirksomhed, som kvalificeret og kreativt arbejder med løsninger, der kan fremme den lokale biodiversitet. På Build for Biodiversity den 27.-28. april kan du høre et indlæg om byudvikling og blå biodiversitet af Kristina C. Larsen. Her vil hun komme med en introduktion af et nyt felt og forslag til at komme i gang.

Som led i at skabe opmærksomhed om havet, og mobilisere større indsatser for havets biodiversitet, tog Habitats initiativet til inspirationskataloget ”Byudvikling og blå biodiversitet”. På konferencen kan du høre mere om kataloget, som introducerer bredt til livet i havet og belyser, hvordan bygherrer, arkitekter og andre beslutningstagere kan arbejde med den blå biodiversitet.

I denne artikel kan du læse et interview med Kristina C. Larsen.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med biodiversitet?

Jeg er en slags faglig blæksprutte, idet jeg aldrig har været i stand til at snævre min faglighed ind – det er biologiens verden simpelthen for spændende til. Jeg har derfor både beskæftiget mig med biodiversiteten i havet og på landjorden og helt ned i DNA-spor på overfladen af sten.

Jeg har en kandidat i biologi med specialisering inden for økologi (økosystembiologi) fra Københavns Universitet. Men før jeg uddannede mig til biolog, var jeg et smut forbi arkitektskolen, hvor jeg beskæftigede mig med bæredygtighed i byggeriet. Der gik dog ikke meget mere end et år, før jeg trængte til frisk luft og til at lære om den verden, vores bæredygtighedstiltag gerne skulle være med til at forbedre.

Hos Habitats fungerer jeg som menneskelig bro mellem arkitekturens og biologiens verden, hvor jeg bidrager til at inkludere biodiversitetshensyn og viden om økosystemer og arter i mange tværfaglige projekter.

Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?

Vi har et ansvar for at dele pladsen med vores ikke-menneskelige naboer. Ikke kun fordi det kan bevises, at nærhed til natur og biodiversitet har en gavnlig effekt på vores egen sundhed og trivsel, men fordi det er det rigtige at gøre. De fleste er opmærksomme på, at vores aftryk på resten af kloden er løbet løbsk, og at det i accelererende grad betyder ødelæggelse af levesteder og økosystemer samt udryddelse af arter. Det er et globalt problem, som selvfølgelig kræver større systemiske ændringer af vores forbrugsvaner og livsstil – særligt i vores del af verden. Problemerne kan ikke løses ved at lade græsset gro lidt længere eller ved at anlægge et grønt tag, men vi kan øve os i at gøre mere godt end skidt. Hvis vi formår at inkludere levesteder for andre væsener i vores urbane miljøer, kan det forhåbentligt vise os, at vi selv er en del af naturen, og at vores eksistens også kan gavne, hvis vi spiller vores kort rigtigt.

Hvilke udfordringer stiller den globale biodiversitetskrise byggebranchen?

Der er et enormt ressourceforbrug og arealaftryk forbundet med at bygge og anlægge. Samtlige dele af et byggeri har både et klimaaftryk, et aftryk på de land- og vandarealer, hvor byggeriet opføres, og et aftryk på hvor materialerne udvindes. Biodiversitetskrisen er opstået, fordi vi – og vores aktiviteter – fylder så meget, at der ikke længere er plads til det samme antal unikke levesteder og arter, som der var en gang. Dette er perspektivet, byggebranchen skal se sig selv i.

Når udvindingen af ressourcer og materialer fjerner levesteder, kan det ikke nødvendigvis afbødes gennem biodiversitetsindsater på byggepladsen. Regnestykket kan ikke gå op ved at sætte lighedstegn mellem to forskellige arter, to forskellige levesteder eller økosystemer – og ofte heller ikke to ens levesteder. Der er et kontekstperspektiv, et tidsperspektiv og et skalaperspektiv, som små plastre med blomster ikke rækker til at dække. Det er et kompliceret regnestykke, og det bliver sandsynligvis ganske udfordrende at få til at gå op, men vi er nødt til at forsøge.

Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by?

Jeg får lyst til at sige multifunktionalitet, diversitet og overraskelser. Jeg har en oplevelse af, at min krop og min hjerne går i dvale, jo mere menneskeskabte og sterile omgivelser jeg befinder mig i. Det er måske banalt og ikke særligt revolutionerende, men jeg tror, vi har et behov for at være tæt på dét, der forbinder vores sanser med vores indre verden, og her kan vores store kreative hjerner næppe hamle op med naturens opfindsomhed. Vi skal puste liv i vores konstruerede miljøer, så de kan interagere med omkringliggende naturområder, og vi skal give plads til en vis portion vildskab – vi har godt af at indse, at vi ikke kan kontrollere alt, og at vi selv er natur.

Hvordan får vi biodiversitet højere op på den politiske agenda?

Kærlighedshistorier! Vores politikere ser ud til at være meget optaget af mærkesager, som skiller dem fra mængden. Før biodiversitet kan blive en mærkesag, tror jeg, at politikerne skal mærke kærligheden til sagen – og her kan den urbane biodiversitetsindsats fungere som en god første gnist. Det går heldigvis den rigtige vej med opmærksomheden, hvilket understreges af mere og mere seriøse bud på politiske mål og indsatser for vores natur. Dog mangler der stadig en egentlig biodiversitetsstrategi og et sundhedstjek af vores love på området. Vi sakker bagud i forhold til handleplaner og strategier for biodiversiteten. På trods af igangværende arbejde med en national biodiversitetspakke er flere af vores naboer langt mere ambitiøse. Frankrig har en ambitiøs biodiversitetsstrategi og handlingsplan, Grønland har en strategi og godt arktisk samarbejde og Finland er ved at udvikle en forbedret strategi samt handlingsplan – så hvis kærlighed ikke kan vække de sovende, må konkurrencegenet gøre det.

Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?

Forventningen om nye projekter, der skal udvide landskabsarkitekturen ud i vandzonen, synes jeg, er fantastisk spændende. Det åbner nye muligheder for byens liv i en ganske bred forstand. Jeg kender ikke til nogle igangværende og ambitiøse projekter, der også inkluderer vandet, men jeg tillader mig at glæde mig lidt på forhånd.

Derudover er jeg meget inspireret af multifunktionelle landskaber, der kobler stærke fortællinger med overraskende levesteder og smukke resultater. Et kendt eksempel er jo Amager Bakke, som jeg glæder mig til at følge i fremtiden. Der sker en enorm vidensopbygning ude på tegnestuerne i disse år, og jeg tror, at vi alle vil have gavn af at dele erfaringerne, særligt omkring effekterne af vores biodiversitetstiltag.

Hvad taler du om på Build for Biodiversity?

Jeg taler om den del af byen, der normal betragtes som en barriere eller en udfordring; vandet.  

Vores kystnære byer og havnemiljøer har lange strækninger af golde spunsvægge og betonflader, som lige så godt kunne være udformet til gavn for havnens arter af fisk, muslinger, alger og krabber. Vi har 8750 km kystlinje, men vi har glemt vores bånd til havet. Der gemmer sig en masse overraskelser og oplevelser i genskabelsen af det bånd, og jeg håber på at inspirere til en opblomstring i dette nye felt, vi kan kalde ”vandskabsarkitektur”.

Vil du høre mere fra Kristina C. Larsen?

Du kan opleve hende på Build for Biodiversity. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Anders Dragsted fra DBI snakker om biobaserede byggematerialer
Biobaserede byggematerialer kan reducere CO2-udledningen