Anders Dragsted er projektleder ved Advanced Services, DBI. Du kan opleve ham på Biobaserede Byggematerialer den 24. og 25 august i et indlæg om de tækkede facader til fremtidens arkitektur, hvor han vil besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi øge anvendelsen af CO2-neutrale biogene byggematerialer og konstruktionsløsninger mhp. at skabe arkitektur der bidrager til en grøn omstilling?
Indlægget viser resultater fra MUDP-projektet: ”Tækkede bygningsfacader til den grønne omstilling”, som foreslår på nye bæredygtige konstruktionsløsninger med tækkede facader der er brandsikret med ler. Målet er at løsningerne på sigt kan skaleres til industrielt niveau.
Du kan læse et interview med ham her.
Hvad er din baggrund?
Jeg er leder af afdelingen Advanced Fire Engineering (Building) i DBI. Vi arbejder med både forskning, produktudvikling, rådgivning og test i relation til brandtekniske egenskaber for biobaserede byggematerialer og byggerier.
Hvad ser du som de største udfordringer og problemstillinger i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?
Den samlede pulje af erfaringer er væsentligt mindre for biobaserede materialer end for de konventionelle (mineralsk baserede) materialer. Alment accepterede løsninger for f.eks. brand og fugt tager ofte udgangspunkt i de konventionelle materialer. Det betyder ofte, at bygherrer, entreprenører eller rådgivere er usikre på hvor stor en risiko de påtager sig ved at anvende biobaserede materialer. Markedet for biobaserede materialer er karakteriseret ved en høj andel af mindre aktører med få ressourcer til udvikling, dokumentation og markedsføring, hvilket gør, at udviklingen mod at øge puljen af generisk viden går meget langsomt.
Hvad skal vi være særlig opmærksom på, når vi bygger med biobaserede materialer?
De forskellige bygningsfysiske egenskaber bør dokumenteres for den samlede konstruktion – ikke for de enkelte delkomponenter hver for sig. Dette forudsætter, at byggeriets leverandører finder sammen og eventuelt etablerer samarbejder de specialiserede vidensinstitutioner omkring udvikling og dokumentation.
Hvilke muligheder giver biobaserede byggematerialer?
Hvis man tænker sig om og har øje for den samlede løsning, dvs. hele bygningen og alle processer i livscyklus, så giver biobaserede materialer mulighed for at reducere bygningens CO2-udledning.
Kan du komme med tre bud på, hvordan vi bedst kan komme videre og bruge flere biobaserede byggematerialer?
- Beskatning af CO2-udledning, så biobaserede materialer bliver mere konkurrencedygtige.
- Hurtige stramning af CO2-grænserne i bygningsreglementet.
- Øgning af ressourcer i de offentlige støttefonde allokeret til udvikling og dokumentation for biobaserede materialer.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til biobaserede materialer?
UN17 Village er spændende, fordi NREP og de øvrige involverede aktører har valgt at dele en del af den brandtekniske dokumentation. Jeg håber, at der er flere af byggeriets aktører der vil gøre noget lignende.
I DBI har vi igangsat en række forskningsprojekter relateret til forskellige aspekter af brandforhold omkring biobaseret byggeri. De er spændende, fordi vi søger at etablere noget grundlæggende viden, som ikke opstår i de meget praksisnære dagligdags projekter med design af biobaseret byggeri eller udvikling af biobaserede byggevarer.
Hvad taler du om på Biobaserede Byggematerialer?
Sammen med Anne Beim, taler jeg om et MUDP-støttet projekt omkring stråtækkede facader imprægneret med ”naturlige” materialer fx ler og kalk. Deltagerne kan forhåbentlig blive inspireret til at bruge tækkestrå eller ler og kalk eller til at igangsætte udviklingsprojekter for andre biobaserede løsninger til byggeriet.
Vil du høre mere fra Anders Dragsted?
Du kan opleve ham på Biobaserede Byggematerialer den 24. og 25. augusti et indlæg om de tækkede facader til fremtidens arkitektur. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
