Lars Keller er co-founder af EcoCocon, og han deltager i debatten ’Hvad skal der til for at komme videre’ på den nye konference Biobaserede Byggematerialer den 1.-2. september. Sammen med et panel debatterer han blandt andet bæredygtighed, CO2-aftryk, materialevalg og byggeteknik.
I denne artikel kan du læse et interview med Lars Keller.
Hvad er din baggrund?
Jeg voksede op på solskinsøen Læsø, hvor jeg lærte fire ting, som har vist sig at være langtidsholdbare og stadig er vigtige elementer i mit daglige arbejde:
1) ildsjæles betydning for at rykke på en agenda, og den enorme forandringskraft der opstår, når andre aktører tager sig tid til at lytte, og vælger at gå med som medspiller. Det kan være den lokale kommune, organisationer eller virksomheder.
2) biobaserede byggematerialers potentiale. På min barndoms Læsø var tangtage en kæmpe udfordring. Der var ikke blevet lavet et nyt tangtag i mands minde, ja ingen kendte faktisk længere til, hvordan man sådan for alvor tænger et tangtag. At have et tangtag var derfor ofte lig med presenninger eller pandeplader lagt hen over det gamle slidte tangtag for at holde regnen ude. Men der var også tangtage i god stand. Vel at mærke århundreder gamle tangtage. Og for at forstå hvor crazy vildt det er med velfungerende, århundreder gamle tangtage, så er det vigtigt at forstå den samtid, de blev tænget i.
For du skal huske på, at Læsø har været vidne til en af de største menneskeskabte økologiske kriser i Danmark overhovedet. Læsø er i dag en frodig ø, men i århundreder var Læsø en nøgen, forblæst ø, nærmest en kæmpe sandbanke, med rent ud sagt så barske livsvilkår, at vi har ret svært ved at relatere til det i dag. Mændene var sømænd, mens kvinderne styrede gårdene, som gik i arv på kvinde-siden. Den største by på Læsø sandede til med fygesand. Gårde og kirke blev pillet fra hinanden sten for sten og genopført mindre tilsandede steder. Tømmer fik man fra skibsvrag. Tagmaterialet fik man fra strandens opskylszone.
I den samtid udviklede man det at tænge tangtage. Tror da fanden at nogle af tagene gav op. Men tænk, at nogle af dem stadig var i god stand efter århundreder. Det er det der er så utroligt. De biobaserede byggematerialers potentiale!
3) ler som byggemateriale er en gammel ting, både på Læsø, i Danmark, og bare helt generelt rundt i verden. Mit gæt er at vi om et par år mødes til Building Greens ”Build in Clay”-konference, så jeg vil spare på krudtet til vi ses der, og blot sige, at tilbage i min barndom var Læsø også i gang med at bidrage til genopdagelsen af lerens fantastiske egenskaber som byggemateriale.
4) vi er alle afhængige af hinanden – tykke og tynde, høje og lave, fiskere og borgmestre. Bevidstheden og erfaringen om, at når vi ikke lader os imponere af titler og lader være med at se hinanden som potentielle modstandere, når vi i stedet vil hinanden, når vi spiller hinanden gode, som man siger i dag, så kan vi så utroligt meget. Den erfaring er jeg vild med og prøver at huske i mit daglige arbejde med at få biobaserede byggematerialer ind i den kommercielle sektor.
I det daglige arbejde fokuserer vi på missionen om at bidrage til en bedre verden ved at hjælpe byggesektoren til at blive en del af klimaløsningen. Det gør vi som udgangspunkt som ildsjæle med afsæt i biobaserede byggematerialer, og ud fra visheden om, at det kun lykkes hvis vi hjælper hinanden.
Vi fokuserer specifikt på præfabrikerede, hurtigt monterede halmbaserede ydervægge med indvendig lerpuds. Men der er rigtigt mange andre systemer der også er rigtigt gode.
Hvad ser du som de største udfordringer og problemstillinger i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?
- Manglende kendskab
- Manglende kendskab blandt kunder, blandt håndværkere, blandt byggemarkeder, blandt entreprenører, blandt ingeniører, blandt arkitekter
- Manglende kendskab blandt politikere, blandt testinstitutter, blandt tekniske skoler
- Uden indsigt, ingen handling, så det manglende kendskab er en enorm udfordring
På sigt er jeg meget fortrøstningsfuld på biomaterialernes vegne. Det er tidsperspektivet, der er udfordringen. På grund af den igangværende klimakatastrofe/nødsituation kan vi ikke tillade os at være tålmodige. Vi bliver nødt til at accelerere, opskalere, investere. I det perspektiv er der udfordringer i lovgivningen, som vi skal kigge på hurtigt.
Hvad skal vi være særlig opmærksom på, når vi bygger med biobaserede materialer?
Helt lavpraktisk skal man være opmærksom på byggefugt. Byggefugt er altid en udfordring, men med biobaserede materialer kommer afregningen hurtigere. Mere overordnet skal vi være opmærksomme på den kulturelle udfordring, der følger med, når man indfører nye produkter. Derfor skal udviklingen bakkes op af uddannelsesinstitutionerne. Derudover kan den offentlige italesættelse gøre en god forskel.
Hvilke muligheder giver biobaserede byggematerialer?
For det første kan byggesektoren ganske enkelt gå fra at være klimasynder til at være klimahelt.
En stor del af den byggede bygningsmasse kan gå fra at være CO2-udledende i produktionsfasen, til at være CO2-lagrende i vækst- og produktionsfasen. Potentialet er enormt og så stort at det kan være svært at forstå.
For det andet får dansk landbrug her serveret en enestående mulighed for at blive del af en reel grøn dagsorden. Dansk landbrug kan blive leverandør af råmaterialer ind i den fremtidige danske byggesektor.
Landbruget kan også blive klimahelte. Win.Win.Win.
For det tredje har vi at gøre med et område der er klar til at blive skaleret op NU. Biobaserede byggematerialer er gamle kendinge. Der er store mængder evidens. Derudover har der de seneste 40 år foregået en accelereret raffinering af produkter og løsninger. Så tiden er den rette, der skal simpelthen blot trykkes på knappen. Sideløbende skal der selvfølgelig ske fortsat udvikling osv., lige som med alle andre produkter.
Kan du komme med tre bud på, hvordan vi bedst kan komme videre og bruge flere biobaserede byggematerialer?
1) Der er én løsning over dem alle, som dog kræver enormt politisk mod og visionært udsyn – indførslen af CO2-beskatning.
Med indførslen af en reel CO2-skat vil markedsmekanismerne automatisk træde til og supplere det offentliges og civilsamfundets kæmpe indsats.
2) Fællesskabet bliver nødt til at træde i karakter og gå forrest. Alt offentligt og offentligt støttet byggeri skal være en del af løsningen, det vil sige, at der skal stilles krav om anvendelse af de bedst mulige løsninger ift. CO2-udledning/CO2-indlejring.
3) De brede skuldre må træde til og løfte. Danmark er et lille land med nogle store firmaer i byggebranchen, for eksempel Rockwool og Portland Cement. Der er tegn på forandring, men det ville være guld værd, hvis de lagde sig i førerfeltet. Ikke bare for at pleje image eller for at undgå disruption, men hvis de for alvor valgte at give den gas, som man nu for eksempel ser Mærsk gøre det.
4) Til slut vil jeg sende en bøn til regeringen om at tro på civilsamfundet. Så mange af nutidens løsninger er vokset i civilsamfundet. Borgertinget har fremlagt en række anbefalinger. Mette, Kaare og Dan: vær visionære og modige, please sæt i værk!
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til biobaserede materialer?
Jeg synes grundlæggende alle projekter, hvor man anvender materialer som er gode for indeklimaet og i forhold til klimakrisen, er spændende. Jeg ved, hvilke udfordringer det kan indebære, hvilke indsigter det kan medføre, og jeg tager hatten af for alle der gør sig umage, uanset om det er bygherren, håndværkeren, sagsbehandleren eller byggemarkedet.
Der er jo projekter alle steder, fra Nordisk Folkecenters Tiny House i Thy, Feldballe Friskole på Djursland, selvbyggere på Stevns til Skolen for Livet på Møn. Der er også Havnens Hænder, der leverer byggematerialer, Kalk, der fokuserer på Cradle to Cradle, Burnt Wood, der opgraderer affaldstræ til facadebeklædning, CINARK, der underviser med afsæt i CINARK Manifestet, og Logik & Co. der gør en forskel i storbyen. Der er løsfyldsisolering af træ og papir og batts af hamp, hør, ålegræs, fåreuld, papir, træ. Der er tage af træ, tækkerør, tang. Listen er uendelig.
Du er med i debatten ’Hvad skal der til for at vi kan komme videre?’ på Biobaserede Byggematerialer. Hvorfor er det en vigtig debat?
Først indsigt, siden handling.
Jeg håber det bliver tydeligt for deltagerne at:
- Løsningerne er her allerede
- Materialerne kan købes
- Forskerne har kigget dem igennem
- Arkitekterne anvender dem
- Brugerne efterspørger dem
Vil du være med i debatten og høre mere til Lars Keller?
Vær med på Biobaserede Byggematerialer den 1.-2. september. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.
