Klima- og bæredygtighed står højt på dagsordenen hos kommunerne rundt omkring i landet, viste en rundspørge foretaget af Bygherreforeningen i foråret 2020. Hjørring Kommune har gennem en årrække arbejdet med klima og bæredygtighed i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, og i sommers viste kommunen i en række TV-udsendelser på DR, hvordan man kan gå sammen med erhvervsliv, landbrug, kommunens ansatte og borgerne om at løfte en særlig indsats i forhold til biodiversiteten.
Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen
Byggeriet står over for et enormt paradigmeskift, når det kommer til klimahensyn og bæredygtige løsninger, og som store offentlige igangsættere og indkøbere for byggeri og anlægsprojekter, spiller kommunerne en central rolle i Danmarks grønne omstilling. Det kræver politisk vilje og mod til at sætte mål og rammer for, hvordan man som kommunal bygherre håndterer bæredygtighed som et led i den kommunale udvikling. På opdrag af Realdania foretog Bygherreforeningen i foråret 2020 en rundspørge iblandt 1/4 af landets kommuner, som viste, at bæredygtighed står højt på dagsordenen, men også at det kan være en udfordring at omsætte visioner til virkelighed.
En af de kommuner, som arbejder strategisk med bæredygtighed, er Hjørring Kommune. Her har initiativer på klima- og bæredygtighedsområdet stået højt på den lokale dagsorden, og over en årrække har kommunen haft et stærkt fokus på klimaforebyggelse, klimatilpasning og bæredygtig udvikling af egne bygninger og af byområder i større skala. En af deres særlige initiativer blev den danske befolkning bekendt med, da DR-serien ”Giv os naturen tilbage” rullede over skærmene i sommers og viste det første 1,5 år af kommunens projekt ’Naturkommunen blomstrer vildt’.
Blomsterbier, svirrefluer og vilde planter overtager byen
Naturprojektet er en del af kommunens naturpolitik, som er et forsøg på at skabe mere vild natur og biodiversitet over hele kommunen. Her bliver der i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter f.eks. arbejdet særligt med inddragelse af grønne arealer og biodiversitet på alle de områder, hvor det er muligt:
– I forbindelse med udviklingen af Hjørring by, forsøger vi i alle henseender at implementere grønne løsninger. Det kan f.eks. være i form af regnvandsbassiner, som vi arbejder meget med at gøre til rekreative oaser i byrummet, der kan blive et godt sted for dyreliv, siger Henrik Bøgeskov Lolholm, projektchef i Hjørring Kommune.
Et andet sted, hvor det nu summer af liv, er Hjørring Bjerge, der udgør et 90 hektar stort område midt i Hjørring by. Her blev arealet tidligere dyrket intensivt med spredning af gylle og slåning af græsset. Nu er der spredt blomsterfrø, og planterne i området får lov at vokse.
Borgere og erhvervsliv driver udviklingen
En af de helt essentielle parametre, der har gjort projektet muligt, er inddragelse af borgerne, som Hjørring Kommune har gjort et stort arbejde ud af at engagere og inddrage.
– Vores idégrundlag er, at vi som kommune ikke kan løfte det at skabe mere biodiversitet og vild natur i kommunen alene – vi skal have borgerne med. Vi har derfor arbejdet med idéen om at gå fra en klassisk myndighedsrolle til at være nogle, der skaber noget sammen med borgerne, fortæller Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.
Udgangspunktet for projektet er, at alle kan bidrage, hvad enten man er parcelhusejer eller er en virksomhed. På nuværende tidspunkt er omkring 700 aktører medvirkende i projektet, som vil fortsætte langt ud i fremtiden.
– Naturpolitikken har netop afsæt i, at det er borgernes politik – det betyder, at mange af de handlinger naturpolitikken bygger på, skal drives af borgerne. Hjørring Kommune skal understøtte og facilitere mange af initiativerne, men de skal drives af frivillige og ildsjæle, fortæller borgmesteren.
Naturbeskyttelse handler også om ressourcer
At værne om miljøet handler dog ikke kun om blomster og bier, men også om hvordan vi værner om vores fælles ressourcer, hvor netop byggeri og anlægsprojekter sætter markante aftryk. Derfor har Hjørring Kommune også et stort fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer og den cirkulære dagsorden:
– Hvor det er muligt, genbruger vi flere af vores byggematerialer, som f.eks. mursten til både primære og sekundære anvendelser. Vores kommunale serviceteam indsamler også møbler og andet tekniskinventar og installationer fra bygninger, der skal nedrives eller renoveres, og ligger dem til opbevaring i vores inventarbørs og peger på, at det cirkulære fokus i mange tilfælde også kan betale sig ud fra totaløkonomiske vurderinger, fortæller Henrik Bøgeskov Lolholm.
– Vores fokus er på at arbejde os væk fra laveste pris over mod det økonomisk mest fordelagtige på pris og kvalitet, hvor de grønne kriterier bliver vægtet højere end hidtidig praksis. Ved om – og tilbygningsprojekter, og der hvor det giver mening for projektet, indbygger vi krav i udbuddet om genbrug af materiale. Og ved at gå forrest og indgå en konstruktiv dialog med vores brugere og borgere, får vi skabt de gode fortællinger, ejerskab og forankring af lokal bæredygtighed, der rækker ud over kommunens egne aktiviteter, fortæller Henrik Bøgeskov Lolholm.
Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet PLATFORM i december 2020
