I forbindelse med udgivelsen af magasinet PLATFORM i december 2020 lavede Building Green en Q&A med Kristine Kjørup Rasmussen, der er fagansvarlig for biodiversitet hos SLA. Du kan læse hendes svar her.
Hvordan arbejder du og SLA med biodiversitet?
Biodiversitet er selve fundamentet for SLA’s arbejde med naturbaseret design. Vi undersøger altid naturgrundlaget for en opgave ved at kortlægge natur og arter i felten eller ud fra eksisterende data. Den viden anvender vi på forskellig vis til at informere fx et landskabsdesign, en strategi, konkrete retningslinjer for en lokalplan eller drift og pleje af grønne områder. Som biolog bringer jeg viden om biodiversitet ind i den kreative proces med det sigte at forbedre vilkårene for liv i bred forstand.
Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Og hvorfor har du valgt at fokusere på netop dette i dit arbejdsliv?
Biodiversitet er liv, også menneskers liv, og derfor livsvigtigt. Biodiversitet er mangfoldighed og livsgrundlag, praktisk og æstetisk. Naturen gør livet muligt og vidunderligt. Jeg arbejder med biodiversitet fordi jeg ser så mange symptomer på, at vi i vores samfund har indrettet os på bekostning af naturen, og det skader både den og os. På individuelt, lokalt og globalt plan. Engang blev et indlæg jeg skulle holde på en konference kaldt for naturens stemme. Det blev jeg meget glad for, for det er præcis hvad jeg prøver at være.
Kristine Kjørup Rasmussen. Billede af Martin Høyer
Hvilke udfordringer og muligheder ser du for at skabe mere biodiversitet i forbindelse med byggeri?
Jeg ser generelt muligheder alle steder. Og i høj grad også inden for byggeri. Ved eksisterende byggeri kan vi se på, hvordan der kan gøres plads til biodiversitet på jorden og på bygninger ved at ændre på forholdet mellem grønne og grå områder og driften af disse. Ved nyt byggeri skal vi være opmærksomme på naturkvaliteter allerede før vi vælger en byggegrund. Der er mange arealer, hvor natur allerede er fortrængt, så hvorfor skulle vi vælge at bebygge de få steder, hvor der findes fin natur i dag. Jeg vil hellere være med til at give tilbage til naturen ved at vælge områder, hvor der kan bygges og skabes ny natur på samme tid. Desuden skal vi ved byggeri ikke blot tænke på arealet men også på de effekter som materialer, ressourcer og energiforbrug har på biodiversitet helt andre steder. Den effekt er meget større end den lokale, nok også sværere at håndtere, men det er den vej vi må gå, hvis vi vil undgå stadig faldende global biodiversitet.
Er der sket nok de sidste 10 år inden for biodiversitet i dine øjne?
Det gør mig virkelig glad, at der inden for de sidste par år er sket en kæmpe holdningsændring i store dele af befolkningen i Danmark og hele verden. Jeg oplever en enorm stigning i interessen for at gøre noget for biodiversiteten og motivation er et vigtigt første skridt i forhold til at ændre på noget. Så skal motivationen bare følges op med handling, og det fornemmer jeg også er på vej på mange niveauer.
Hvad skal der til for at accelerere biodiversiteten i Danmark de næste 10 år?
Det er virkelig enkelt – og så alligevel ikke. Vi skal give naturen mere plads og lov til at udvikle sig frit. Men hvem og hvor? De store beslutninger bliver kun truffet, hvis folkestemningen bakker op, så jeg tror på, at der er brug for indsatser på alle niveauer. Ikke mindst i byerne hvor de fleste mennesker bor. Ved at give mennesker adgang til værdifuld natur, der fremkalder en følelse af forbundethed, bliver vi bedre i stand til at forvalte et samfund i balance med biodiversitet. Herfra kan vi udlægge større sammenhængende naturområder, men også lave en fantastisk mosaik af småbiotoper og forbindelseslinjer fra haver, sportsanlæg og erhvervsgrunde over marker, veje og jernbane til skove og kyster.
Hvordan får vi biodiversiteten ind i planlægningen af vores byer?
To forslag: 1) Vi skal stille krav til areal og kvalitet af natur eller biodiversitet i byerne ligesom vi stiller krav til så mange andre kvaliteter i byen. Og for at kunne stille specifikke krav til bynaturen bliver vi nødt til at kende omfanget og tilstanden af den – derfor har vi brug for en kortlægning af byens biodiversitet. 2) Vi skal erkende værdien af biodiversitet i byen (og samfundet som helhed) og i tværfaglig dialog mellem forvaltninger og med investorer, virksomheder, rådgivere og borgere turde inddrage den værdi, når vi planlægger og prioriterer. Nogle siger, at borgerne i virkeligheden er de bedste til at sikre langsigtede bæredygtige løsninger, hvilket måske er sandt, da det jo er dem, der skal bo og leve i et område hver dag fremover. Og mange undersøgelser viser, at adgang til natur er en meget høj prioritet hos folk i byerne, men også nødvendigt for vores livskvalitet.
Hvilke SLA projekter er særligt værd at fremhæve i forbindelse med biodiversitet?
Fremfor enkelte projekter vil jeg hellere fremhæve SLA’s metode, som jeg mener er enormt værdiskabende og inspirerende. Kendetegnet for SLA’s projekter er et afsæt i stedets natur og en nysgerrig interdisciplinær analyse af ikke bare biodiversiteten, men også fx antropologiske forhold, historie, hydrologi, infrastruktur, og hvad der i øvrigt er relevant på stedet. Denne viden omsættes til løsninger på stedets udfordringer i form af et design, der i virkeligheden mere er en ramme og et udgangspunkt for en udvikling med plads til mennesker og biodiversitet samtidig med nødvendige funktioner som fx klimatilpasning, byudvikling, infrastruktur eller rekreative aktiviteter. Hvis man alligevel gerne vil opleve, hvordan ny natur i byen kan ”fungere som en skov og føles som en skov” vil jeg anbefale en tur op på taget af Amager Bakke. Det er altid dejligt at se tingene lidt fra oven.
Copenhill Rooftop. Billede af SLA
Vil du høre mere om biodiversitet?
Building Green har lanceret Build for Biodiversity – en ny konference om biodiversitet i byggeri og arkitektur. Du kan læse mere her og tilmelde dig her.
Topbillede: Copenhill Rooftop af Justin Hummerston
