Upcycling i den reneste form

16. marts 2018 Emmilie Hansen

Af Thors Design

Thors Design er upcycling i den reneste form. Et bolværk bliver til den bænk, det bord eller det møbel, I står og mangler.

På Building Green Aarhus & Building Green København er Thors Design at finde over hele eventen. Registreringen og caféen indrettes hovedsagligt med forskellige produkter fra Thors Design, og er med til at fuldende looket og idéen om en bæredygtig event. Se alle produkter her.

Fra bolværk til bænk
Alle vores produkter er skabt af træ fra nedlagte, danske færgelejer. Dermed giver vi det gamle træ nyt liv og en større værdi. Et møbel fra Thors Design er derfor et klart signal om, at upcycling, miljø og bæredygtighed er vigtige faktorer, når der skal skabes unikke ude- og inderum.

Miljø og mærkning
Thors Design anvender udelukkende materialer, der er i tråd med EU´s mål for grønne indkøb og lever op til miljø-, ressource- og energikrav. Alle vores træprodukter er certificeret FSC recycled 100%.

Styrker dit brand
Thors Design giver jer en unik brandingværdi. Udover at vores produkter er skabt ud fra et bæredygtigt perspektiv, formidler hvert møbel et stykke danmarkshistorie. Folk sætter sig ikke bare på en bænk eller ved et bord. De sætter sig ved noget, der engang var en vigtig del af Danmarks infrastruktur. Dette kan lede tanker og samtaler hen på, hvordan verden så ud dengang, vi tog færgen fra Sjælland til Fyn.

Holder til fremtiden
Thors Design er møbler skabt i det ekstremt robuste azobétræ. Trods 60 år omgivet af saltvand har det stadig en levetid på mellem 50 og 100 år. Det er derfor optimalt til møbler, der står på f.eks. offentlige steder, og som til tider kan få en hårdhændet medfart.

Vedligehold og rengøring
Thors Design er møbler, der uanset om de står ude eller inde, kræver minimal vedligehold og drift. Træet skal hverken lakeres eller oliebehandles, hvilket reducerer brugen af midler, der dels kan have en negativ påvirkning på miljøet og dels kan være dyre at anvende.

Genanvendelse
Thors Design er ikke bare møbler, men en værdifuld
og livslang ressource. De vil derfor også i fremtiden kunne genanvendes med samme høje kvalitetsniveau.

En inverstering i jeres bygning
Thors Design bidrager positivt til bygningens markedsværdi i et langsigtet perspektiv. Vi har i 15 år bidraget til at gøre verden mere bæredygtig, og vi ved, at det vi laver, betaler sig – især for kunden. Det betaler sig, fordi vores produkter har en lang levetid, er bæredygtige og kan genanvendes uden de store omkostninger.

Livscyclusvurdering
Thors Design skaber god gennemskuelighed for anlægs- og driftsøkonomi af vores produkter, som har en beregningsperiode på minimum 50 år. Levetidsomkostninger til drift, vedligehold og
rengøring er 0 (eller minimal – vand og sæbespåner).

Circulær økonomi
Thors Design tilbyder også leasing af vores møbler.

Besøg os på www.thors-design.dk og på stand 66!