Når verdens måske mest ambitiøse bygningsreglement ikke er nok

15. marts 2018 Emmilie Hansen

Af Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark (DK-GBC)

 

Den bæredygtige omstilling skal accelereres nu, og drives af frivillighed hvis klimamålene I 2030 skal være inden for rækkevidde
Skåltalerne fra indgåelse af klimaaftalen i Paris er for længst forstummede og verden skal nu se realiteterne i øjnene og træffe altafgørende beslutninger i forhold til at mobilisere kræfter for at indfri klimamålene i 2030. Forskellige lovgivninger i Europa bevæger sig i samme retning, og har til hensigt at stille krav til sporbarhed, genanvendelse og dokumentation, hvilket er en positivt tegn, men paradokset består i, at lovgivningen i sin natur ikke kan implementeres hurtigt nok til at indfri klimamålene i 2030. Derfor kan de forskellige mærkningsordninger så som bæredygtighedscertificering være nøgle til, at byggesektoren på tværs af værdikæden, kan accelerere den bæredygtige omstilling på sociale, miljømæssige og økonomiske kvaliteter.

Bæredygtighed-begrebsjunglen: cirkulær økonomi, SDG og DGNB
Direkte adspurgt vil de færreste med indsigt i byggesektoren i Danmark nok erklære sig uenig med, at der er en stigende interesse for bæredygtighed i branchen. Dette har dog også medført, at flere begreber har set dagens lys de seneste år. Af de meste fremtrædende af dem kan nævnes cirkulær økonomi, FNs Sustainable Development Goals (SDGs) og DGNB bæredygtighedscertificering. Men hvad er forskellen på disse begreber? Er de hinandens modsætninger eller forudsætninger? Få svar på disse spørgsmål på Building Green i Aarhus den 18. april kl. 9.30-9.55 på Central Stage, hvor Christine Lemaitre, CEO, DGNB i Stuttgart afholder oplægget ”Circular Economy and the SDG’s”.

Paneldebat: FNs Verdensmål som driver for den frivillige indsats
FNs Sustainable Development Goals har som et overordnet efterspørgselsparadigme oplevet stor bevågenhed i Danmark. I juni 2017 viste en rapport fra konsulenthuset Deloitte at 45 kommunaldirektører finder FNs Verdensmål meget relevante og Verdensmål 13 Klimaindsats og Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund har topprioritet blandt de danske kommuner. Dette er forståeligt når man læser rapporten fra Trafik og Byggestyrelsen i 2016, hvor 40 % af energi og materialeforbruget i Europa stammer fra bygninger, som vi opholder os i 90% af tiden. Rapporten fra Deloitte viser dog også, at kun 11% af de adspurgte kommuner har handlingsplaner for, hvordan de arbejder med Verdensmålene. Men danske kommuner har alle forudsætninger for at udarbejde handlingsplaner med deres arbejde i forhold til FNs Verdensmål, ved at benytte de forskellige mærkningsordninger, som er begyndt at handle specifikt på flere af emnerne. F.eks. bidrager DGNB til 14 af de 17 verdensmål.

Paneldebat: Frivillighed skal accelerere den bæredygtig omstilling
Forudsætninger for at trykke speederen i bund i den bæredygtige omstilling for offentlige og private aktører er med andre ord tilstede. Derfor sætter vi I Green Building Council Denmark fokus på dette med to paneldebatter på Building Green Messen i Aarhus. Vi sætter fokus på, hvordan vi får italesat den kvalitet det medfører at bygge mere ambitiøst end bygningsreglementet. Dette sker 18. april på Central Stage kl. 11.15.

At bygge mere ambitiøst end bygningsreglementet kræver innovation og tværfaglig vidensdeling. Derfor sætter vi fokus på det 17 Verdensmål – Partnerskaber for forandring, hvor vi skal blive klogere på, hvordan vi får skabt en bæredygtig incitamentsstruktur gennem byggesektorens værdikæde, hvor byrdefordelingen er rimelig for alle parter.
Dette sker 19. april på Main Stage stage kl. 13.45

 

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en non-profit medlemsorganisation med 287 medlemmer (virksomheder og organisationer). Vi arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark.
Vi tilbyder reel og uvildig granskning af byggeprojekters og byområders bæredygtige indsats.
Vi formidler viden, afholder kurser og events om bæredygtighed og uddanner konsulenter og auditorer i bæredygtighedscertificering DGNB Denmark, som administreres af vores datterselskab DGNB.dk.

Læs mere på www.dk-gbc.dk