Bygherreforeningen har interviewet Anne Bay, sekretariatsleder i innovationsnetværket DANSK LYS, og
Anne Iversen, Senior Sustainability Engineer, PhD, MSc. Civil Eng. hos Henning Larsen arkitekter, om udfordringer med lyset i designet og driften af vores bygninger.

 

BHF: Bygherrer og arkitekter har altid drømmen om at skabe det optimale opholdsrum, hvor temperatur, luft, lyd og lys går op i en højere enhed og bringer vores sanseoplevelser i balance. Hvordan står det til med lyset?

AB: Mange bygherrer har for længst opdaget, at kunstlys kan have en effekt på menneskers trivsel og søvnkvalitet. Alligevel er det som om, at ordentligt lys med den rigtige fordeling og som ikke blænder bliver glemt i processen. Vi må heller ikke glemme, at det er lyset, der fortrænger mørket, og som vi kan bruge til at se ved. Lys skaber sikkerhed og tryghed, og skaber fornuftige synsbetingelser til arbejdsopgaver. Lys skaber stemninger, wayfinding og retning. Før LED’erne udviklede lampeproducenterne udstyr, som simpelthen gav et godt funktionslys. Inden for f.eks. kontorbelysning konkurrerede leverandørerne på, hvem der med det laveste energiforbrug kunne give blændfrit lys, god lysfordeling og god skyggetegning. Det visuelt gode lys er naturligvis stadig det primære for brugerne, men det er som om at disse dyder på vej ud med badevandet i jagten på døgnrytmelys, energibesparelser og lave priser.

 

BHF: Hvad betyder dydernes forfald så for konkret lyskvaliteten?
AB: Det har generelt store konsekvenser for lyskvaliteten. For eksempel er det forstemmende at se, at mange skoler og kontor, plejehjem og hospitaler i dag indrettes med, hvad der kaldes moderne lys, men som mangler helt grundlæggende funktioner. Indbygningslamper som f.eks. 60×60-armaturer med opal front bruges mange steder som eneste belysning. Et sådant lys, der er helt diffust, er fladt og kedeligt. Tilsvarende skaber en række af lysende loftsplader heller ikke meget stemning. Modsat er der også en tendens til, at almenbelysningen i mange nye byggerier og renoveringsprojekter løses med meget små downlighterne med et alt for rettet lys. Med LED kan man nemlig lave meget præcise optiske løsninger, der sikrer en helt jævnt og et lige nøjagtig tilstrækkeligt lys på arbejdsplanet. Til gengæld vil et så præcist lys give hårde skygger, og lyset på lofter og vægge bliver for svagt. Og oven i dette er LED-løsninger – downlighterne og de opale 60×60 armaturer – også svære at få til at leve op til de tekniske krav. Det drejer sig navnlig om standardernes blændingskrav og krav til lys på vægge og lofter.

 

BHF: Er udfordringen ikke også forbundet i samspillet mellem lys, rum og funktion?
AB: Jo, og den nyeste forskning viser, at vores oplevelse af lyshed i rum i høj grad styres af lyset på de lodrette flader. Vi sidder ikke længere bøjet over skrivebordene ved skrivning og læsning, men ser på en skærm eller kommunikerer med kollegerne. Der er behov for, at bygherrerne ikke falder i svime over døgnrytmelys og energibesparelser, men prioriterer det vigtigste først: Lys til de visuelle formål. Lys til se at arbejde ved og til at færdes trygt i. Lys, der passer til brugernes opgaver, alder og syn. Lys der skaber en stemning, der passer til miljøet. På plejehjemmene koster det på natbemandingen, hvis beboerne sover dagen væk. I skolerne går det ud over karakterbøgerne, hvis eleverne ikke er vågne, når smartboardet er tændt, og gardinerne er nede. På kontorerne koster det meget mere, at produktiviteten ikke er i orden, end de meget få watt, der efterhånden skal til at give ordentligt arbejdslys. Og når det så er på plads, så kan vi begynde at tale om døgnrytmelys.

 

BHF: Anne Bay nævner, at mange bygherrer nok har en generel erkendelse af lysets effekt, men har måske fokus på de forkerte parametre. Du har gennemført et større forskningsstudie, som har fokuseret på samspillet mellem lys og læring. Er der kommet interessante nye erkendelser ud af dette?
AI: En af erkendelserne er, at støjniveauet i de danske skoleklasser kan sænkes markant ved at variere det klassiske institutionslys med et varieret og mere hjemligt lysdesign, og det er i sig selv en understregning af, at lys er vigtig for adfærd og læring.

 

BHF: Hvordan afspejler det sig i adfærden og læringen?
AI: Vi udstyrede fire klasselokaler på forskellige klassetrin på Frederiksbjerg Skole i Aarhus med pendler. I en periode på otte uger supplerede pendlerne det klassiske institutionelle loftslys. Når pendlerne blev tændt, var det tydeligt, at eleverne blev draget af det intime lys ─ og det kunne afmåles i støjniveauet. Konkret gjorde tilføjelsen af det fokuserede lys, at støjen er faldt med mellem én og seks decibel i ca. 75 % af de læringssituationer, vi målte på. En reduktion på én decibel er lige akkurat muligt at høre for det menneskelige øre, mens en forskel på tre decibel er tydelig, og en forskel på seks decibel er meget tydelig. Reduktionen i støjniveauet kommer særligt børn med koncentrationsbesvær til gode.

 

BHF: Pointen her vel så den samme som Anne Bay fremhæver, at den jævne belysning har sine begrænsninger?
AI: Ja, og vi kan konstatere, at pendelbelysning i dette tilfælde er et godt supplement til loftsbelysning. Pendelbelysningen giver en mulighed for at skabe en variation i belysningslandskabet, og kan samtidigt skræddersys til den enkelte læringssituation. Ligesom mange af os holder af at kunne tænde en læselampe, kan det være rart for elever at have muligheden for at opleve variation i belysningen. Når man så oven i købet kan måle en reduktion i støjniveauet, så virker det oplagt, at både bygherre og lysdesigner er opmærksom herpå og tilbyder denne mulighed til elever på alle alderstrin.

 

BHF: Anne Bay nævner, at bygherrer har fokus på energibesparelser, når det handler om lys. Er det også noget, som I har kigget på?
Selvom det ikke har været det vigtigste i vores studie, så vurderer vi at der helt naturlig vil være en driftsmæssig energigevinst. Pendlerne på Frederiksbjerg Skole har et energiforbrug på 16Watt pr. armatur. Til sammenligning har den traditionelle loftsbelysning et energiforbrug på 45Watt pr. armatur ved den højeste belysningsstyrke. I de undervisningssituationer, hvor kun pendlerne er tændt, opnås der altså en energibesparelse på 64%. Så samlet set kan vi konkludere, at der er både store sociale og energimæssige fordele ved at gøre brug af fokuseret belysning. Og så er det er en løsning, der er skalerbar både til nybyggeri og har et stort potentiale i renoveringssammenhænge.

Frederiksbjerg Skole er designet til at leve op til den nye folkeskolereforms krav om, at elever skal bevæge sig mere i løbet af skoledagen. Dagslysstrategi og belysningsdesign både understøtter og supplerer dette. På en skole, hvor eleverne kan bevæge sig på mere end 100 måder, tilbyder belysningen eksempelvis også intime rum til ro og fordybelse. Forskningsstudiet på Frederiksbjerg Skole er støttet af PSO Elforsk, Dansk LYD og Innovationsfonden og er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen, Kunstakademiets Arkitektskole, DTU Elektronik og Aarhus Universitet.

Anne Bay og Anne Iversen kan sammen med Marc Fontoynont og Hanne Ullum begge opleves i Bygherreforeningens event: Lys er ikke bare lys! på Central Stage – Dag 2 kl. 12.15.