Hvis vi vil reducere CO2-udledningen fra nybyggeri, er det nødvendigt markant at nedbringe mængden af nye materialer i de bærende konstruktioner, som kan stå for op til 80 % af en bygnings indlejrede klimaaftryk. Genbrug af konstruktionsdele er derfor en vigtig strategi, og netop det har været omdrejningspunktet i projektet StructuralReuse.
På Build in Wood kan du høre et indlæg om StructuralReuse-projektet af Karoline Fogh Gustafsson, portfolio manager circular advising, Lendager, og Serkan Karatosun, postdoctoral researcher, DTU Sustain. Du får blandt andet indblik i hvordan non-destruktive testmetoder kan bruges til at vurdere, om konstruktions-træ kan genbruges.
I denne artikel kan du læse et interview med Karoline Fogh Gustafsson.
StructuralReuse-projektet har netop haft fokus på at udvikle metoder til at dokumentere og genbruge bærende elementer. Hvad ser du som den største mulighed lige nu for genbrug af strukturelle komponenter i byggeprojekter?
Der er et kæmpe miljømæssigt potentiale i at genbruge bærende elementer i træ, da de repræsenterer en stor andel af CO2 i vores bygninger og allerede fungerer som aktive carbonbanker.
Den bærende konstruktion kan stå for op mod 80 % af en bygnings indlejrede CO2, og der er derfor klart et stort potentiale for miljømæssige besparelser ved at kunne genbruge den. Ser vi på træ, har det den egenskab, at det har optaget en stor mængde CO2 i sin vækstfase altså i ”produktionen” af træprodukter. Dette resulterer i et ekstra stort potentiale ved at genbruge bærende elementer i træ, da man kan forlænge levetiden af den carbonbank, som træet er. Genbruges bærende elementer i træ til bærende elementer, kan vi både udnytte deres egenskaber til højest mulig værdi og forlænge værdien af materiale, der allerede er produceret, har optaget CO2 og forhåbentligt har tjent et helt liv i en eksisterende bygning.
Og heldigvis har vi siden StructuralReuse-projektet startede i 2021 kun set en stigende interesse og efterspørgsel på emnet.
Hvilke barrierer har været de mest afgørende i jeres arbejde med genbrug af bærende konstruktioner? Og hvad har overrasket dig mest undervejs?
Vi har arbejdet en del på de regulatoriske barrierer, særligt i form af krav om CE-mærkning og hvad det betyder for genbrug. Dette har netop været årsagen til at et af målene med projektet var at udarbejde teknisk fælleseje og vejledninger til, hvordan bærende elementer testes for at de kan bruges igen.
I dette er der 2 centrale ting der har overrasket mig:
1. Hvor kompliceret standardisering kan være, da der i de danske standarder er krav om konsensus i udvalgene. Det betyder at standarder, som i nogle tilfælde er regler og lovgivning, ikke nødvendigvis er fagligt funderet.
2. Det har desuden overrasket mig positivt hvor meget der sker inden for standardisering og genbrug rundt omkring i Europa, og at vi kan komme langt med inspiration og samarbejde på tværs af landegrænserne. Det er noget der giver mig håb og driver motivation at der heldigvis er mange der brænder for denne agenda.
Hvad mener du mangler for at genbrug af strukturelle elementer kan blive til almindelig praksis i større byggeprojekter?
Der er sket meget i branchen de seneste år i forhold til genbrug af bærende elementer, hvilket heldigvis har betydet at flere kaster sig ud i projekter med denne ambition. Dog er eksemplerne stadig få, og vi mangler flere afprøvninger til at demonstrere og understøtte at det bliver kommercielt levedygtigt. Og så er det vigtigt at branchen følger trop – der ligger et stort ansvar på de certificerede statikere som i sidste ende skal godkende disse projekter og hæfter personligt. Og vi bør måske spørge os selv om det er den rigtige måde at skabe rum for innovation og udvikling at placere et ansvar på individer.
Er der et konkret projekt eller et specifikt genbrugt bærende element, som har gjort særligt indtryk på dig? Hvad var det ved netop det eksempel, der inspirerede dig — og hvad fortæller det om potentialet?
Børnehuset Svanen med genbrugte træspær i orangeriet står stadig for mig som et vigtigt eksempel på genbrug af bærende elementer. Projektet i sig selv er et eksempel på at bygherre, rådgiver og entreprenør var villige til at gå de ekstra skridt for at skubbe mulighederne for genbrug. Her har man visuelt styrkeklassificeret træspær fra den forhenværende Gladsaxe skole, hvilket ikke var set før med henblik på genbrug. Eksemplet har været en vigtig grundsten i anbefalingerne til hvordan vi skal teste for genbrug i fremtiden. Og det har vist at vi på sin vis har haft en dyb materialeforståelse i branchen engang, som har mistet relevansen i takt med konkurrencen fra teknologi er vokset. Men materialeforståelse kan heldigvis genopstå, og styrke vores forståelse og forbindelse til materialer som jeg tror bliver vigtig – især i disse tider hvor teknologi er i højsædet, og vi kun lige er begyndt at se hvor mulighederne for kunstig intelligens kan føre os hen.
Jeg tror, der er et stort potentiale i at dyrke denne materialeforståelse som et vigtigt værktøj på vej mod at skalere genbrug af bærende elementer. Teknologien har klart også store potentialer, men respekten for og den dybe forståelse for værdien af materialer er essentiel, hvis vi skal have bred opbakning til genbrug. Uden den forståelse bliver genbrug svært at skalere – uanset teknologi.
Hvad er dit hovedfokus på Build in Wood? Og kan du allerede nu løfte sløret for et par af de vigtigste pointer, du håber deltagerne tager med sig hjem?
Jeg håber, der vil være flere, der har mod på at tænke genbrug af bærende elementer i træ ind i deres projekter. Vi kommer til at demonstrere, hvordan man kan teste og forstå materialets egenskaber, og jeg håber, det vil sænke den mentale og faglige barriere for at arbejde med genbrug.
Vil du høre mere om genbrug af bærende konstruktioner i træ og projektet StructuralReuse?
Vær med på Build in Wood den 19.-20. maj 2026 i D15 i København. Her får du topaktuel viden om emner inden for træbyggeri, praktiske erfaringer og ikke mindst afgørende forbindelser og netværk til dine fremtidige projekter. Og den kombination af viden og relationer får du ikke andre steder!
