AI er ved at ændre måden, vi designer bygninger på – ikke som en erstatning for arkitekten, men som et redskab der udvider mulighederne. På Build in Wood den 19.-20. maj viser Jakob Strømann-Andersen, director, innovation and sustainability, hvordan de i Henning Larsen bruger AI til at afsøge flere løsninger hurtigere, optimere materialeforbrug og reducere energi- og CO₂-belastning allerede i de tidlige skitser.
I denne artikel kan du læse et interview med Jakob.
Hvordan arbejder du og Henning Larsen med AI som designpartner og værktøj – særligt i træbyggerier?
I Henning Larsen bruger vi AI som et supplement til den arkitektoniske dømmekraft. I dag er AI først og fremmest et værktøj i de tidlige designfaser, hvor det hjælper os med at visualisere projekter, afsøge flere scenarier og skabe fælles forståelse på tværs af arkitekter, bygherrer og øvrige aktører. Det gælder også i træbyggeri, hvor mange afgørende beslutninger træffes tidligt, og hvor æstetik, konstruktion og materialelogik hænger tæt sammen. Vi er bevidste om, at AI endnu ikke er et modent ingeniør- eller produktionsværktøj i træbyggeriet. Dens største værdi lige nu ligger i at gøre komplekse valg mere håndgribelige – især i den tidlige dialog.
Kan du give et konkret eksempel på, hvordan AI har hjulpet jer med at optimere et træprojekt?
Et konkret eksempel er Ripple Residence. Her har et centralt spørgsmål været, hvor synligt træet skulle være i boligerne. Erfaringen har været, at beslutningen i høj grad er blevet påvirket af ejendomsmægleres vurdering af markedet. De har haft svært ved at oversætte den arkitektoniske kvalitet og rumlige oplevelse i synlige trækonstruktioner til noget, slutbrugerne intuitivt forstår. Derfor bliver svaret ofte hurtigt, at alt bør være hvidt.
Netop her ser vi et stort potentiale i AI-baserede workflows. Med AI kan vi i dag langt billigere og hurtigere visualisere realistiske designscenarier – både med eksponeret træ og med mere konventionelle løsninger – og vise dem direkte til bygherrer, mæglere og potentielle beboere. Det, som tidligere krævede tunge visualiseringer og store budgetter, kan nu produceres hurtigt og iterativt. Det ændrer ikke nødvendigvis beslutningen, men det kvalificerer den og gør æstetik og materialitet mere tilgængelig for dem, der ikke dagligt arbejder med arkitektur.
Hvis vi kigger 3–5 år frem: Hvor ser du så det næste store skridt for AI i relation til træbyggeri?
Ser vi 3–5 år frem, bliver AI især interessant, når den bevæger sig fra primært at understøtte visualisering til at arbejde mere direkte med designlogik. Her ser vi et potentiale i AI-agenter, som kan fungere som en slags co-pilot i tidlige designfaser af træbyggeri. En agent, der er koblet til Rhino, Grasshopper eller BIM, og som ikke kun genererer form, men tester egentlige byggesystemer i træ. Det kan være variationer i spændvidder, grid og søjleplaceringer, materialedimensioner og konsekvenser for materialeforbrug og CO₂-aftryk. Pointen er ikke, at AI leverer svaret, men at den hjælper arkitekten med at afsøge flere muligheder tidligt, mens handlerummet stadig er stort.
Hvor vil du anbefale man starter med brug af AI og træbyggeri som for eksempel tegnestue, rådgiver eller bygherre? Og hvad bør man være særligt opmærksom på?
Man bør starte dér, hvor beslutninger stadig er åbne, og hvor bedre visualiseringer kan flytte forståelsen mest. For de fleste vil det være i den tidlige designfase, hvor idéer, scenarier og retninger testes. Samtidig er det vigtigt at være ærlig om begrænsningerne. AI kræver klare rammer, klare data og tydeligt fagligt ansvar. AI kan foreslå, vise og udfordre, men den kan ikke stå på mål for løsningen. Det ansvar ligger stadig hos arkitekter, rådgivere og bygherrer.
Hvad er dit hovedfokus på Build in Wood? Og kan du allerede nu løfte sløret for et par af de vigtigste pointer, du håber deltagerne tager med sig hjem?
Mit hovedfokus på Build in Wood er at afmystificere AI i relation til træbyggeri. Jeg håber, deltagerne går derfra med en forståelse af, at AI allerede i dag skaber reel værdi – især i den tidlige fase og i kommunikationen om æstetik og materialitet til slutbrugere. Samtidig håber jeg, at de ser, at AI ikke er en magisk genvej, men et redskab, der kan gøre det billigere og lettere at vise alternativer og dermed træffe bedre beslutninger tidligere. I sidste ende handler det ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om at skabe bedre rammer for bedre byggeri.
Vil du høre mere om AI, digitale løsninger og træbyggeri?
Vær med på Build in Wood den 19.-20. maj 2026 i D15 i København. Her får du topaktuel viden om emner inden for træbyggeri, praktiske erfaringer og ikke mindst afgørende forbindelser og netværk til dine fremtidige projekter. Og den kombination af viden og relationer får du ikke andre steder!’
