Kirkegårde er blandt vores mest kontinuerlige grønne rum. Her mødes kulturarv, natur, rekreation og minder – og netop derfor rummer de et stort, ofte overset potentiale for biodiversitet. På Build for Biodiversity den 24. & 25. marts kan du møde Fanny Møller, direktør i TræEnighed. I sit oplæg sætter hun fokus på, hvordan vi kan styrke biodiversiteten på kirkegårde uden at miste deres særlige rolle som steder for erindring, ro og respekt.
Herunder kan du læse et interview med Fanny om træer, biodiversitet, byggebranchen, og hvorfor beskyttelse af det eksisterende ofte er den mest radikale handling.
Vil du ikke starte med at introducere dig selv? Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet i dit arbejde?
Jeg er uddannet landskabsarkitekt fra Københavns Universitet og derudover arborist – altså træspecialist. Jeg har også en kunstfaglig baggrund og har boet og arbejdet forskellige steder i verden, hvor jeg har brugt forskellige dele af min faglighed i praksis.
I vores virksomhed, TræEnighed, arbejder vi primært med bynatur. Det handler især om enkeltstående træer og trægrupper i byen, men også i høj grad om beskyttelse af træer i forbindelse med byggeri. Derudover arbejder vi meget med kirkegårde, som heldigvis ofte rummer mange store træer. Her giver det rigtig god mening at kombinere vores to faglige ben: træfaglighed og landskabsarkitektur.
Biodiversitet er en central del af vores arbejde. Store, gamle træer rummer langt mere biodiversitet, end de fleste forestiller sig. Når mange danskere hører ordet biodiversitet, tænker de på blomsterenge og højt græs – og det er også vigtigt. Men biodiversiteten i træer er både mere kompleks og mere omfattende, end hvad enårige blomster og græsser kan tilbyde. Derfor er både beskyttelse og plantning af træer helt afgørende, hvis vi vil styrke biodiversiteten – især i byerne.
På kirkegårde arbejder vi også med biodiversitet i bredere forstand, fx gennem introduktion af vand-elementer og nye biotoper som f.eks. etablering af mere dødt ved som er med til at sikrer føde og levesteder året rundt. Det handler både om at bevare den biodiversitet, der allerede findes, og om aktivt at tilføre mere, som understøtter den eksisterende,
Vores arbejde bygger i høj grad på forskning, blandt andet fra Tyskland, hvor man har undersøgt biodiversitet i hjemmehørende kontra ikke-hjemmehørende træarter. Det er vigtigt for os, at vores rådgivning er videnskabeligt funderet.
Hvad ser du, at byggebranchen kan bidrage med, når det kommer til biodiversitet?
Byggebranchen leverer stadig et meget stort CO2 aftryk, som samtidig giver et kæmpe ansvar for at reducere de ting som påvirker klima og miljø. Her er beskyttelse af træer under byggeri afgørende – og desværre stærkt undervurderet i Danmark. Man kan ikke bare fælde et stort, gammelt træ og erstatte det med to små og tro, at man har vundet noget. Ifølge tyske modeller svarer ét stort, gammelt træ til op mod 400 almindelige planteskoletræer. Når man først begynder at regne på, hvad det kræver af plads – både over og under jorden – giver det pludselig rigtig god mening at passe bedre på de træer, der allerede står der.
I Danmark mangler vi stadig klare regler på området. Resultatet er ofte, at der graves og komprimeres i rodzonerne, så træerne får skader, der forkorter deres levetid markant. Mange træer overlever byggeriet, men må fældes få år senere på grund af de skader, de har fået. Det er ressourcespild og i praksis greenwashing eller i værste fald greenwasting.
Samtidig ved vi, at store træer øger værdien af bygninger og boliger i deres nærhed. På den lange bane er træbeskyttelse derfor en klar win-win: for biodiversiteten, for bymiljøet og for økonomien.
Er der noget i dit eget liv, du har ændret på efter at have beskæftiget dig med natur og biodiversitet?
Mit arbejde med natur og biodiversitet har i den grad ændret mit eget liv. Jeg er flyttet fra byen ud på landet og arbejder nu meget med selvforsyning. Jeg planter træer hele tiden – og opfordrer andre til at gøre det samme. Når det er muligt, giver jeg træer i gave i stedet for forbrugsgoder. Det er gaver, der rækker ud over os selv og gavner kommende generationer.
Overforbrug, plastikdimser og unødvendige ting har vi bevidst valgt fra. Vi prioriterer lokale råvarer, arbejder aktivt for at undgå madspild og spiser efter årstiderne. En stor del af vores fødevarer kommer fra egne dyr eller køkkenhaven. Jeg spørger hele tiden mig selv, om noget er nødvendigt – og hvilken rejse det har været på, før det ender på vores bord.
Det samme ansvar præger den måde, vi bevæger os og bygger på. Vi flyver ikke, hvis vi på nogen måde kan komme frem over landjorden – heller ikke til konferencer i udlandet, hvor vi som regel vælger toget. Da vi for nylig byggede nyt køkken, var langt de fleste materialer genbrug, og samme tilgang har vi i opførelsen af vores nye kontor i TræEnighed.
For mig handler bæredygtighed i sidste ende om at løfte blikket og tage ansvar for den verden, vi giver videre – i de små valg såvel som de store.
Hvad inspirerer dig mest lige nu?
Jeg er meget inspireret af den forskning, der foregår i især Tyskland og Sverige. Også England er interessant, men Tyskland og Sverige ligger i øjeblikket tættest på det, vi selv arbejder med. Her ser vi blandt andet den såkaldte 3-3-30-regel, som vinder frem i hele Europa og sætter konkrete mål for, hvor meget grønt vi bør have i byerne, hvis de skal være gode steder at leve. Det er en dagsorden, som også er helt central for byggebranchen.
Noget af det, jeg finder allermest spændende, er erkendelsen af, at den biodiversitet og det grønne, vi arbejder med i byerne, er fundamentalt anderledes end det, vi har i det åbne land. Byen fungerer som en varmeø, med mange befæstede arealer, mindre vand og helt andre vækstbetingelser. Det betyder, at de planter, vi anvender i byen, nødvendigvis må være nogle andre end dem, vi bruger i det åbne landskab. Det er lidt underligt at vi stadig snakker om bynatur som en luksusvare, selvom det faktisk er en fundamental nødvendighed for at kunne overleve i byen fremover.
Hvad håber du, deltagerne tager med fra dit oplæg på Build for Biodiversity?
Hvis du kun skal tage én ting med dig fra mit oplæg på Building for Biodiversity, så er det denne: Kulturarv er ikke et blankt lærred for vores egne idéer – det er noget, vi har til låns af dem, der kommer efter os. Og ja, det gælder både bygningerne og det grønne imellem dem.
Gode steder kan ikke trylles frem på en weekend. Den reality-tv-logik, hvor alt står færdigt, pænt og problemfrit fra dag ét, er både urealistisk og en effektiv måde at skabe projekter med meget kort holdbarhed. I stedet for at rydde bordet og starte forfra, bør vi øve os i at arbejde med det, der allerede er der.
Kirkegårde er et fremragende eksempel: De fungerer som stille laboratorier for multifunktionalitet, hvor historie, natur og hverdagsliv får lov at fylde – helt uden quick fixes. De minder os om, at de mest robuste og meningsfulde steder opstår, når vi har tålmodighed, respekt og evnen til ikke at gøre for meget.
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet – og hvorfor?
Der sker i øjeblikket mange interessante ting inden for urban biodiversitet, og det er tydeligt, at området har fået langt mere opmærksomhed. Det er i sig selv positivt. Det næste vigtige skridt er, at biodiversitet ikke blot bliver et krydderi oven på vores menneskelige behov, men selve udgangspunktet for projekterne.
De mest spændende projekter er for mig dem, hvor man tør lade naturens behov definere rammerne – og først derefter spørger, hvordan vi som mennesker kan være en del af det. Det kræver systematisk viden, langsigtede mål og opfølgning, så vi kan dokumentere, om indsatserne faktisk gavner den ikke-menneskelige biodiversitet.
Når biodiversitet bliver hovedformålet og ikke bare en visuel eller symbolsk tilføjelse, får vi byrum, der ikke kun ser grønne ud, men som også fungerer økologisk. Det er dér, urban biodiversitet for alvor bliver meningsfuld. Men det kræver at vi har modet til at gøre det. Også selvom det udfordrer vores natursyn og alle ikke klapper i hænderne.
Bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?
Hvis jeg skulle være et dyr, ville jeg vælge: et dyr i min egen husholdning. Et af de dyr, der lever tæt på os – hestene eller fårene på markerne – som lever et liv med både værdighed og mening.
De er en del af et større kredsløb, hvor der er tid, ro og klare rammer. De har plads til at være dyr, til at udøve deres naturlige adfærd og til at indgå i en sammenhæng, der giver værdi både for landskabet og for os mennesker. Det er et liv uden overforbrug og overflødige ambitioner – og med en tydelig funktion og respekt i centrum.
Vil du høre mere fra Fanny Møller?
På Build for Biodiversity den 24. & 25. marts kan du opleve Fanny Møller, når hun udfolder kirkegårdens rolle som både kulturarv, natur, rekreativt rum og levested for biodiversitet – og viser, hvordan vi kan skabe mere liv uden at miste respekten for stedets særlige betydning. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her
