To engagerede studerende fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet er blandt deltagerne på årets Building Green Aarhus, hvor de præsenterer deres undersøgelser og satte fokus på en vigtig problematik i bæredygtighed i byggeriet: Fugt i biogene terrændæk på skruefundamenter. For dem handler deltagelsen til eventet ikke kun om faglig formidling – men om at bygge bro mellem viden og virkelighed.
På Building Green Aarhus 2025, som i år løb af stablen d. 9.-10. april i Aarhus Congress Center, er der som et nyere tiltag afsat et område på balkonen dedikeret til den næste generation af byggeprofessionelle, Next Gen. Her kan nysgerrige besøgende møde studerende og ph.d.-studerende, der gennem korte oplæg delte indsigter fra deres projekter om fremtidens byggesystemer, bæredygtige materialer og driftsstrategier.
– Det er fedt, at vi får lov til at fortælle om vores projekter til et event som dette. Det er vigtigt at kunne simulere noget teoretisk, men det er noget helt andet at komme ud og snakke med mennesker om det, fortæller Benjamin Cramon Dam, som er 24 år og studerer på 6. semester af uddannelsen Byggeri med speciale i Indeklima og Bygningsfysik.
Han var en del af oplægsholderne i området, sammen med Thea Duelund Jepsen, som han udvikler bachelorprojekt med. De studerende deltager til eventet begge dage og fortæller, at de allerede har haft gode samtaler med udstillere og besøgende.
Benjamin understreger betydningen af at koble det akademiske med praksis:
– Som studerende har vi den luksus, at vi kan dykke dybt ned i de faglige problemstillinger – på en måde, som ikke altid er mulig i erhvervslivet. Omvendt er det også ekstra værdifuldt for os, når vi får muligheden for at dele vores viden og få feedback fra fagfolk, siger han.
Fokus på fugtforholdene i hævede terrændæk
Thea og Benjamins fælles bachelorprojekt undersøger fugtforholdene i terrændæk med trækonstruktion og papiruldsisolering. Det er en højtaktuel problemstilling, forklarer Thea:
– Det er rigtig godt, at man i byggeriet nu ser på at bruge andre materialer end beton, som har en høj CO₂-udledning. Men når vi skifter til organiske materialer som halm og hamp-isolering, opstår der samtidig nye udfordringer. De er mere sårbare over for biologisk nedbrydning, siger Thea, som glæder sig særligt til oplæggene med biogene materialer.
Gennem målinger over en længere periode fra en case har Thea og Benjamin analyseret hvordan konstruktionen performer fugtteknisk.
– Vi ved, at der er usikkerheder omkring fugtpåvirkning, derfor synes vi det er interessant at undersøge. Næste step i forløbet er at simulere og modellere resultaterne, så vi kommer endnu tættere på den praktiske virkelighed, afslutter Thea.
