VegTech blev grundlagt i 1987 og er i dag den førende leverandør af vegetationsteknologi i Norden. Med et dedikeret team af eksperter hjælper VegTech virksomheder og organisationer på tværs af sektorer med at realisere deres grønne visioner og skabe bæredygtige løsninger. VegTechs naturbaserede løsninger anvendes blandt andet til regnvandshåndtering og øget biodiversitet på tage, i bymiljøer og i landskaber.
Naturen er grundlaget for den menneskelige eksistens
Vores samfund er afhængigt af biodiversitet og fungerende økosystemer. Naturbaserede løsninger er multifunktionelle foranstaltninger, der tager udgangspunkt i de funktioner, som økosystemerne bidrager med – såkaldte økosystemtjenester.
Ved at beskytte, udvikle og skabe økosystemer med det formål at opretholde og styrke økosystemtjenester, kan vi løse nutidens udfordringer i forbindelse med klimaændringer og areal- og ressourceudnyttelse. Korrekt udformede, naturbaserede løsninger har potentiale til at bidrage til klimatilpasning af bygninger og samtidig fremme biodiversitet og folkesundhed.

Grønne tagløsninger bidrager med flere økosystemtjenester
VegTechs grønne tagløsninger er en af virksomhedens mest markante produkter. Grønne tage refererer til vegetationsområder bygget på tage eller dæk uden kontakt med naturlig jord eller grundvand. Integration af grønne tage i byplanlægningen øger betingelserne for bæredygtig byudvikling. Grønne tage har mange fordele:
- Forsinker og reducerer regnvandstrømme, hvilket aflaster kommunens kloaksystem
- Fremmer biodiversitet
- Planterne dæmper støj
- Planterne beskytter mod UV-stråler og forlænger dermed levetiden på tag membranet
- Isolerer og udligner indendørs temperaturer
VegTech tilbyder sedumløsninger med biokul
Vegetation i bymiljøer vokser ofte under barske forhold. Blandingen af biokul i plantebede giver jordforbedrende egenskaber, der er særligt vigtige for grønne områder i bymiljøer. Biokul udgør også et stabilt kulstoflager og et muligt klimavirkemiddel.
Efter at have gennemført dyrkningsforsøg med positivt resultat, indførte VegTech i foråret 2020 biokul som en standardkomponent i deres produktion af både sedummåtter og sedumbakker som anvendes til grønne tage.
Høje bæredygtighedsambitioner
VegTech er fast besluttet på at spille en aktiv rolle i den bæredygtige omstilling af byggebranchen. Med deres innovative løsninger og helhedsorienterede tilgang arbejder de kontinuerligt på at udvikle nye, grønnere teknologier, der kan bidrage til at udvikle bymiljøer og samtidigt mindske en negativ miljø- og klimapåvirkning.
Du kan møde VegTech på Building Green Aarhus den 9. & 10. april på stand 70. Hent din gratis billet her.