Livscyklusvurderinger er et centralt værktøj, når byggeriets miljøpåvirkninger skal baseres på data og dokumentation.
Selv når det gælder forholdsvis enkle emner, kan der let komme diskussion om, hvad der egentlig er mest bæredygtigt. Måske er det mest miljøvenligt at pakke fødevarer ind i plastik, fordi de så holder sig bedre, og madspildet bliver mindre. Hvordan er det nu med miljøpåvirkningen fra elbilernes batterier? Eller hvad med diskussionen om stofnet kontra bæreposer i plastik.
Man kan blive ved, for selv når man alene ser på miljøbelastningen, er der masser faktorer, der spiller ind, når man skal afgøre, hvad der er god bæredygtig praksis.
Går man fra bæreposer til et byggeri vokser antallet af parametre og kompleksiteten betydeligt. Men med livscyklusvurderinger har vi i dag et brugbart værktøj, hvor miljøbetragtninger og bæredygtighed kommer til at bygge på data og dokumentation.
Helhedsorientering
”Den helhedsorienterede tilgang er kernen i livscyklusvurderingerne. I LCA ser vi på miljøpåvirkningen lige fra råstofudvindingen til byggematerialerne, over driften af bygningen, til nedrivning og bortskaffelse. Med en LCA har vi fået en tilgang og en viden, hvor vi med data og dokumentation kan evaluere, hvad der er mest miljømæssigt bæredygtigt,” siger teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council Denmark.
LCA – fra råstoffer til nedrivning:
Forkortelsen kommer fra engelsk. Life Cycle Assesment. På få år er LCA gået fra at være en disciplin, man kun kendte på de tekniske universiteter til at være et værktøj, der er bredt kendt – og anvendt – i byggebranchen. Om to år bliver LCA indarbejdet i bygningsreglementet.
Materialernes miljøpåvirkning er registreret i en database, så man kan regne på belastningen for de konkrete byggeprojekter ud fra materialemængderne, materialernes levetider mv.
”Data på byggematerialerne bygger selvsagt på en række gennemsnitsbetragtninger, for ellers kan man ikke lave modeller. Men efterhånden som de enkelte materialeproducenter får udarbejdet EPD’er, får vi mere troværdige beregninger. Et eksempel er det stål, du bruger til armering. Her vil man med en EPD få data for, om du bruger polsk stål, hvor stålværket formentlig bruger energi fra kulkraft, eller norsk stål, hvor man har fået energi fra vandkraft,” siger Thomas Fænø Mondrup.
LCA har skubbet til byggeriet
Som tilgang har LCA i næsten bogstavelig forstand skubbet til fundamentet for, hvordan man bygger.
Tidligere var der stort set kun fokus på energiforbruget, når bygningen var i drift. Men i takt med, at både strøm og fjernvarme i stigende grad kommer fra vedvarende energi, kommer miljøpåvirkningen fra byggematerialer til at spille en større rolle.
LCA kombinerer data for materialer med det enkelte byggeri:
”Bygningens bærende konstruktion udgør typisk det største bidrag til miljøpåvirkningen. Her har det været god latin blandt konstruktionsingeniører, at man beregnede styrken, og måske lagde lidt til for en sikkerheds skyld. Man skal selvfølgelig ikke gå kompromis med bæreevne og sikkerhed, men miljømæssigt er det ikke omkostningsfrit, hvis man overdimensioner. Her har LCA-tilgangen været en øjenåbner for optimeringspotentialer,” siger Thomas Fænø Mondrup.
Også i byggeriet kan bæredygtighedsdebatten indimellem ligne en religionskrig. Særligt når det gælder valg af materialer. Med LCA er Thomas Fænø Mondrups tilgang ’lad os regne på det’.
”Med LCA kan man sammenligne og vurdere, hvordan forskellige materialevalg vil påvirke bygningens samlede miljøpåvirkning. En vigtig forudsætning for LCA er dog, at beregningerne benytter korrekte data og informationer, så materialevalget bliver gjort på et troværdigt grundlag.”
Artikel fra Building Greens partner Green Building Council Denmark
