Hvordan kan en mindre kommune ændre sin praksis og skabe reel grøn omstilling? I Rødovre Kommune har man de seneste år arbejdet målrettet med netop det gennem en ny ejendomsstrategi og udviklingsforløbet Sammen om Bæredygtighed. På konferencen Bæredygtig Transformation den 29. & 30. september deler Mette Loiborg, arkitekt MAA og projektleder i Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune, erfaringerne fra arbejdet. Hun fortæller om implementering, pilotprojekter og om, hvordan kommunen som bygherre kan tage styring tidligt i byggeprocessen og skabe bedre forudsætninger for grøn omstilling.
Vi har talt med Mette om transformation, kommunernes rolle og om, hvad der skal til, hvis bevaring og transformation skal blive et mere naturligt førstevalg.
Vil du kort præsentere dig selv og fortælle, hvordan transformation spiller ind i dit arbejde?
Helt ærligt ønsker jeg ikke at beskæftige mig med andet som arkitekt med omsorg for vores klode og et hjerte for arkitektur. Efter et halvt liv i branchen er bygningsreglementet kun blevet sværere og værre at arbejde efter. Og primært til entreprenørens og producentens fordel.
Så transformation spiller ind alle steder i mit arbejde, fordi der her er meget mere plads til udvikling og innovation og dermed til reel bæredygtighed – og ikke at forglemme god arkitektur.
I mit arbejde har jeg været tovholder på vores nye ejendomsstrategi, på vores indsats Sammen om Bæredygtighed i Teknisk Forvaltning og arbejder nu bl.a som intern bæredygtighedsrådgiver på vores transformationer.
Vi ved, at vi i højere grad skal bevare og transformere det, vi allerede har. Hvad skal der efter din mening til, for at transformation bliver et mere naturligt førstevalg i byggeriet?
Når vi skal skabe en efterspørgsel på noget, der ikke er nok efterspurgt, har vi i princippet tre muligheder: gøre det nemt, gøre det billigt eller gøre det bedre.
Vi kan gøre det nemmere ved i højere grad at dispensere i myndighedsbehandlingen, når der kan fremvises valide data og undersøgelser, der understøtter et lavere klimaaftryk ved en dispensation i forbindelse med en transformation.
Vi kan gøre det billigere på samme måde, indtil vi får et bygningsreglement, der i langt højere grad skelner mellem nybyggeri og transformationer i vores lovgivning. Alt for tit hører man om projekter, hvor nybyggeriet er valgt til, fordi det ikke kunne betale sig at transformere, ombygge eller renovere. Det, der ofte er på færde her, er anvendelsesændringen, der udløser krav til eksempelvis mekanisk ventilation og minimering af varmetab.
Vi kan gøre det bedre ved at få mere af den kvalitative data med. Det vil sige ikke kun data på målbare værdier, men også på de mærkbare. Vi skal involvere humanisterne meget mere i vores branche, i forskningen, i udarbejdelsen af vores bygningsreglement og de efterfølgende vejledninger.
Og så skal kommunerne selvfølgelig gå forrest igen, ligesom de gjorde i opbygningen af velfærdssamfundet i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Kommunerne skal fatte mod og skabe de eksempler, der viser borgere og andre mulighederne og skønhederne i transformationer.
Når ambitionerne om transformation møder virkeligheden, hvor oplever du så, at det bliver svært i praksis – og hvor ser du samtidig de største muligheder for at rykke noget?
Ingen vil forandres, men alle vil forbedres. Og for at blive i citaterne: Det er jo hønen og ægget.
Det drejer sig om, at der politisk ikke bliver reguleret på området i afgørende grad, før folket virkelig efterspørger det. Bare se L5-loven, hvor meget ballade Venstre får internt for den. Og man bliver jo heller ikke genvalgt på at lægge takster på private m² eller dagligt forbrug, selvom det grundlæggende er det, det handler om.
Så vi må starte som ovenfor ved at hjælpe politikerne, så de får modet til at regulere mere. Bredere forskning og modigere bygherrer. Og skulle de ende med at nedsætte en ny trepart, må der være lige repræsentation fra de tre parter, så vi undgår ulve, der vogter får.
Hvis du ser nogle år frem, hvad håber du så, at vi har ændret i måden, vi arbejder med eksisterende bygninger og byer på?
Jeg håber:
- At byggesagsbehandlingen har viden til at give flere dispensationer.
- At ejendomsmægleren sælger huse som kulturværdier og ikke som byggegrunde (= til nedrivning).
- At banker giver bedre lån til transformationer.
- At planlovgivningen strammer op på bebyggelsesprocenten og særligt ved nedrivning for nybyggeri.
- At vi transformerer med danske biobaserede materialer, så landbrug og byggeri som de store syndere kan gå sammen hånd i hånd.
Hvad håber du især, at deltagerne går hjem fra Bæredygtig Transformation med efter dit oplæg? Det kunne være en ny tanke, et konkret greb eller lysten til at gøre noget anderledes.
Jeg håber, de går hjem med to ting: At man godt som lille kommune kan være visionær og gøre en forskel, og at bæredygtighed ikke er en teknisk disciplin, men en dannelsesproces, som kan opstartes på mange måder afhængigt af, hvor moden din organisation er.
Mød Mette Loiborg på Bæredygtig Transformation
På Bæredygtig Transformation den 29. & 30. september inviterer Mette Loiborg indenfor i Rødovre Kommunes arbejde med bæredygtighed. Hvordan flytter man på få år en traditionel kommunal praksis i en mere bæredygtig retning? Mette deler erfaringerne fra arbejdet med en ny ejendomsstrategi, interne udviklingsforløb og konkrete pilotprojekter – og viser, hvordan en kommune som bygherre kan tage styring allerede i de tidlige byggefaser.
Mød Mette og bliv klogere på, hvordan også en mindre kommune kan være visionær, ændre praksis og skabe konkrete forandringer på Bæredygtig Transformation den 29. & 30. september. Tilmeld dig her.
