Hvordan arbejder man konkret med biobaserede materialer inden for de krav og rammer, byggeriet allerede arbejder under i dag? På konferencen Biobaserede Byggematerialer den 26. & 27. august giver David Rangan, chefkonsulent i Center for Biobaseret Byggevejledning, et praksisnært indblik i De Biobaserede Byggevejledninger og viser, hvordan fritids- og enfamiliehuse samt mindre rækkehusklynger kan planlægges med biobaserede løsninger inden for gældende myndighedsrammer, byggeteknisk sikkerhed og risikostyring.
Forud for konferencen har vi talt med David om behovet for fælles byggeteknisk viden, nye samarbejder – og hvorfor biobaseret byggeri ikke kun handler om materialer. Læs et spændende interview med David her.
Vil du starte med at introducere dig selv? Hvad laver du til dagligt?
Jeg hedder David Rangan, og jeg arbejder som chefkonsulent i Center for Biobaseret Byggevejledning, hvor jeg arbejder med udvikling af byggeteknisk viden, praksisnetværk og nye samarbejdsformer inden for bæredygtigt byggeri.
Jeg er oprindeligt uddannet tømrer og har tidligere været både selvstændig tømrermester og omrejsende svend – det man kalder naver – hvor jeg arbejdede og rejste i flere lande. Senere har jeg videreuddannet mig med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og en kandidat i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.
Min opfattelse er, at kombinationen af håndværk, uddannelse og systemudvikling har præget hele mit arbejdsliv. Jeg har blandt andet været initiativtager til pilotafprøvningen af Grøn Svendeprøve og er initiativtager til Lærlinge for Bæredygtighed, været redaktør på udvikling af De Biobaserede Byggevejledninger og været inviteret som oplægsholder ved COP27 af United Nations University. I år modtog projektet også Outstanding Flagship Project Award fra United Nations University i Osaka.
Det, jeg arbejder mest med i dag, er egentlig spørgsmålet om, hvordan vi omsætter bæredygtighed fra ambition til praksis – altså hvordan vi gør det bygbar, lærbar og anvendelig ude i virkeligheden.
Hvordan begyndte din interesse for biobaserede byggematerialer – og hvad driver dig i dit arbejde i dag?
Det, der for alvor fangede min interesse, var spændingsfeltet mellem behovet for handling og manglen på færdig viden. Branchen efterspørger løsninger nu, men evidensgrundlaget er stadig under opbygning mange steder.
Min opfattelse er, at vi står i en situation, hvor vi ikke kan vente på perfekte svar, før vi handler – men samtidig har vi et ansvar for at udvikle kvalitet og viden undervejs. Det er egentlig det, der driver mig mest i dag: Hvordan vi udvikler nye måder at lære, kvalificere og dele byggeteknisk viden på i fællesskab.
Hvad ser du som de største udfordringer og muligheder i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?
Min opfattelse er, at den største udfordring egentlig ikke er materialerne i sig selv. Den største udfordring er manglen på sytemiske metoder til udvikling af fælles byggeteknisk viden, fælles standarder og fælles forståelse.
Mange vil gerne bygge biobaseret, men de mangler konkrete værktøjer, dokumentationsveje og fælles referencepunkter. Samtidig er der enormt meget praksiserfaring derude, som ikke altid bliver samlet eller gjort anvendelig for resten af branchen.
Muligheden ligger derfor ikke kun i nye materialer, men i at udvikle nye samarbejdsformer omkring viden, hvor håndværkere, rådgivere, producenter, forskere og uddannelser arbejder tættere sammen om at kvalificere løsningerne.
Hvordan ser du på mulighederne for at skalere løsninger med biobaserede materialer – og hvad skal der til for at komme videre?
Jeg tror faktisk, vi er tættere på et gennembrud, end mange tror. Der sker enormt meget lige nu, og der er en voksende vilje i branchen til at samarbejde og dele erfaringer.
Men min opfattelse er også, at meget af kompetencen stadig ligger hos små og mellemstore virksomheder, mens systemerne omkring dokumentation, forsikring og risikovurdering ofte er udviklet til en anden type byggeri. Det gør det svært at skalere, selv når kompetencerne faktisk findes.
Derfor tror jeg, at næste skridt handler om at udvikle mere fælles byggeteknisk viden og det, man kunne kalde et fælles teknisk sprog for biobaseret byggeri. Hvis vi skal lykkes med skalering, kræver det, at vi begynder at udvikle det jeg kalder praksisviden som et fælles projekt i branchen.
Hvad synes du er det mest spændende, der sker lige nu inden for feltet, og er der nogle projekter, du synes er spændende, når det kommer til biobaserede materialer?
Min opfattelse er, at noget af det mest spændende lige nu er, at biobaseret byggeri er ved at bevæge sig fra niche til reel praksis.
Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at skifte materialerne ud og bygge langt mere med de fornybare ressourcer, vi har i vores egen region her i Norden – som træ, halm og andre biogene materialer. Dels fordi byggeriet skal reducere sin CO2-belastning og leve op til skærpede klimakrav, men også fordi det kan være med til at styrke en mere bæredygtig bioøkonomi omkring skovbrug, landbrug og lokale værdikæder.
Noget af det, jeg selv synes er mest interessant, er, når udviklingen begynder at få konkret betydning ude i praksis. Med De Biobaserede Byggevejledninger kan vi se, at vejledningerne faktisk bliver brugt i projekter – særligt i skitsefasen, hvor de hjælper rådgivere og udførende med at skabe overblik over løsninger og dokumentationsmuligheder.
Jeg synes også, det er spændende, at flere virksomheder, producenter og tegnestuer begynder at samarbejde mere åbent om udviklingen af byggeteknisk viden. Min opfattelse er, at vi kun kan lykkes med omstillingen, hvis vi udvikler viden og løsninger mere i fællesskab.
Hvis du skulle sende én vigtig pointe eller opfordring med til deltagerne på konferencen – hvad skulle det så være?
Min opfattelse er, at biobaseret byggeri ikke kun handler om at skifte materialer ud. Det handler i lige så høj grad om at udvikle nye samarbejdsformer og nye måder at skabe byggeteknisk viden på.
Hvis vi skal lykkes med omstillingen, kræver det, at vi bliver bedre til at arbejde på tværs af fagligheder og dele erfaringer mere åbent mellem praksis, forskning, producenter og uddannelser.
Noget af det mest interessante ved den udvikling, vi ser lige nu, er netop, at flere begynder at forstå, at kvalitet i fremtidens byggeri ikke kun opstår gennem regler og dokumenter, men gennem stærkere faglige fællesskaber omkring læring og praksis.
Hvad kommer du til at tale om på konferencen – og hvad håber du deltagerne tager med sig fra dit oplæg?
Jeg kommer til at tale om arbejdet med De Biobaserede Byggevejledninger og mere konkret om udviklingen af det, vi kalder en byggeteknisk konsensusmodel.
Min opfattelse er, at vi står i et spændingsfelt, hvor branchen har brug for anvendelig viden her og nu, samtidig med at evidensgrundlaget stadig er under udvikling mange steder. Derfor har vi arbejdet med en model, hvor praksiserfaring, eksisterende viden og tværfaglig dialog bringes sammen for at udvikle mere anvendelige byggetekniske løsninger.
Jeg vil også give et konkret indblik i DBB-Træ og vise, hvordan byggevejledningen kan bruges i praksis til at skitsere løsninger og skabe overblik over dokumentationsmuligheder allerede tidligt i et projekt.
Det, jeg håber deltagerne tager med sig, er en forståelse af, at biobaseret byggeri ikke kun handler om materialer, men også om, hvordan vi udvikler fælles byggeteknisk viden, samarbejder på tværs og gør omstillingen praktisk mulig.
Vil du høre mere fra David Rangan?
På konferencen Biobaserede Byggematerialer den 26. & 27. august giver David Rangan et praksisnært indblik i arbejdet med De Biobaserede Byggevejledninger og deler erfaringer med, hvordan branchen kan arbejde mere systematisk med biobaserede materialer i praksis.
Glæd dig til et fagligt stærkt oplæg om materialer, samarbejde og den fælles viden, der bliver afgørende, hvis biobaseret byggeri skal bevæge sig fra niche til reel praksis.
